Læsetid: 3 min.

Der er kun én 32

FC Københavns aldrende angriber Peter Møller blev onsdag udtaget til landsholdet på et afbud. Et sikkert valg af en kontroversiel spiller, der er bedst kendt som 32 eller ’klubluderen’
26. marts 2005

PORTRÆT
Peter Møller er ikke kun populær. »Du er og blir’ et AaB-svin« gjalder det ned mod Peter Møller, når han løber ind på Århus Stadion. Når han løber ind på Brøndby Stadion lyder der bare et taktfast ’Klub-luder’. Og selv ikke på Møllers nuværende hjemmebane i Parken tager man angriberens rigtige navn i sin mund. Men i aften bliver hele landet nødt til at samle sig om 33-årige Peter Møller. Onsdag udtog Morten Olsen den markante og kontroversielle FCK’er til landsholdet.
Der er særligt to forhold, der gør Peter Møller til en kontroversiel spiller. For det første er han kendt som en hårdt spillende angriber. Med sin lange, lidt klodsede skikkelse og albuerne flag-rende i hovedhøjde er han konstant til gene for forsvarerne, og ofte overskrider han den berømte grænse mellem figther-vilje og bare ubehagelig bisse. Mere end én gang er han blevet sendt ud af banen med et direkte rødt kort, og mere en 50 gange er han sluppet. Det skal selvfølgelig give fjender på udebane, men på den anden side giver det respekt hos hjemmepublikummet.
Men denne respekt klæber ikke til Peter Møller, og her kommer vi til det andet punkt, der gør angriberen til en kontroversiel spiller. Når Brøndbys fans råber »klubluder« ned mod Møller, har de faktisk noget at have det i. En klubluder er, for dem, der ikke kender fodboldjargonen eller kan regne det ud, en spiller, der har mistet loyaliteten og spillet i for mange klubber. Og Peter Møller har været omkring. Oven i købet mellem klubber, der ikke kan udstå hinanden.

Én 32
Han startede karrieren i AaB i 1990, hvor han efter to sæsoner blev topscorer i Superligaen to år i træk. Herefter fattede FCK interesse for det unge talent, men Møller floppede fælt i hovedstaden. Små to sæsoner nåede han for københavnerne, hvorefter han fik en halvsløj sæson i schweizisk fodbold og blev købt hjem til dansk fodbold igen af ærkerivalen Brøndby. Her fik Peter Møller en renæssance, og efter to fremragende sæsoner var det igen Europa, der kaldte. Herfra gik det galt. Sløje år hos hollandske PSV, spanske Oviedo, kort tilbage i Brøndby, igen Oviedo, engelske Fullham, bænken i Oviedo for så til sidst, som den fortabte søn (dem er der mange af i dansk fodbold), at blive købt hjem til Superligaen. Hjem til FC København, der på det tidspunkt tilsyneladende så det som et kald at købe afdankede spiller hjem fra udlandet.
Møller startede skævt med hjemmepublikummet. De mange år i forskellige klubber havde gjort det svært fra fanklubben at tage imod ham, og det faktum, at han var tidligere Brøndby’er, gjorde det umuligt. Helt umuligt blev det, da han i det første interview som FCK’er udtalte, at hvis han ikke kunne spille i den bedste klub (underforstået Brøndby), var han tilfreds med at spille i den næstbedste. Det blev for meget for fansene, der nægtede at kalde ham andet end det nummer, han var blevet tildelt – 32.
Men med Møller kom også det længe ventede mesterskab til FCK, og den triumf havde nummer 32 en stor rolle i. Næsten 30 ligamål for FCK er det blevet til, og i dag opfattes ’32’ som en hyldest, når det fra lægterne i Parken lyder ’Der er kun én 32’ på
melodien ’Guantanamera’. Imens kan hadet vokse i Brøndby.
I aften løber han for første gang i to år ind på sin vanlige hjemmebane i den rød-hvide trøje. Så lad for Guds skyld hele Danmark synge med på ’Der er kun én 32’. Vi har hårdt brug for det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu