Læsetid: 4 min.

De landsforviste

17. marts 2005

Straf i form af landsforvisning blev ophævet i Danmark år 1827. Alligevel har Højesteret nu stadfæstet, at to unge fætre, som har boet i Danmark hele deres liv, skal landsforvises til Tyrkiet, når de har udstået deres fængelsesstraffe for mord. Den ene af fætrene, Hizir Kilic, er født her i landet. Familien boede i mange år på Nørrebro, før den flyttede til Hellerup – for at komme væk fra et kvarter, der havde en uheldig indflydelse på børnene. Faderen har altid forsørget familien, først som bus- og taxachauffør siden som selvstændig grønthandler. Han er dansk statsborger ligesom Hizirs storesøster og lillebror. Moderen, storebroren og Hizir selv er derimod tyrkiske statsborgere.
Ifølge retssagens psykologiske undersøgelse artede Hizir sig almindelig drenget op til puberteten og fik en 9. klasses eksamen lidt over middel. Problemerne begyndte på teknisk skole. Hizir blev smidt ud efter voldelig adfærd over for en medkursist i begyndelsen af 2002. I løbet af de næste ti måneder blev han dømt for underslæb, vidnetrusler og røveri af en knallert og tilbragte samlet fire måneder i fængsel. Hizir sluttede året med at få nok en betinget dom for vold.
Uden for spjældet har Hizir dels arbejdet som gulvlægger, dels i sin onkels forretning, hvor han satte varer på plads. Fritiden tilbragte han mestendels sammen med en gruppe andengenerationsindvandrere, der bevægede sig rundt på kanten af loven i området omkring den sorte firkant på Nørrebro – og jævnligt mistede balancen.
Hizirs yngre fætter, Ferhat Kilic, tilhørte samme klike. Ferhat blev født i Tyrkiet, familiesammenført til Danmark som treårig og boede sammen med sine forældre og to yngre brødre først på Nørrebro, siden i Brønshøj. Ferhat fik tidligt problemer. Han blev smidt ud af flere skoler på grund af voldelig adfærd og flygtede fra de ungdomsinstitutioner, han blev anbragt på. I forbindelse med retssagen fastslog en mentalundersøgelse, at Ferhats begavelse grænser til sinkestadiet, han er umoden, karakterafvigende, stærkt fokuseret på egne behov og impulsstyret. Dertil kommer misbrug af hash siden 14-årsalderen. Mentalundersøgelsen konkluderede, at denne yngste fætter burde tilbydes omfattende socialpædagisk behandling.
Ferhat har mindre stabile familieforhold end sin fætter. Godt nok har begge hans forældre lønarbejde, men de nærer stor mistillid til det offentlige system og har gentagne gange afvist at modtage hjælp til deres søn. Også da Ferhat blev idømt ungdomssanktion for overfald på en skoleinspektør og vold mod en betjent. I februar 2003 fik han en betinget dom for vold begået sammen med faderen, samt vold mod mod en villaejer i forbindelse med indbrud.

Da Hizir og Ferhat havde nået en alder af henholdsvis 16 og 17 var banen forlængst kridtet op til katastrofe. Den indtraf i sommeren 2003, da fætrene dræbte den unge italiensk turist, Antonio Currà med knivstik. Begge blev idømt den maksimale straf på otte års fængsel. Hizir fik to år oveni for forbrydelser begået i fængslet efter hans 18-års fødselsdag. Desuden blev fætrene idømt permanent udvisning til Tyrkiet. Herefter kan de kun se deres forældre, søskende og venner uden for Danmarks grænser.
Til sammenligning: I oktober 2002 kom en 16-årig og en 17-årig knægt op og toppes om en joint til en fest. Den 16-årige dræbte den 17-årige med knivstik. Drabsmanden fik otte års fængsel. Efter endt afsoning får han chancen for etablere et normalt liv i det land, han er vokset op i og kender.
Da dommen over fætrene faldt, vakte det offentlig forargelse, at Hizir reagerede med råb som: »Fucking luderland«, og »din pædofile so«. Forargelsens bål fik yderligere næring af, at fætrenes venner dannede råbekor over temaet »lorteland«.
Men ærlig talt – kan man forvente eller forlange fætrenes tak for, at de bliver straffet mindst dobbelt så hårdt som danske statsborgere, der har begået tilsvarende forbrydelser?

NÅr Hizir og Ferhat sendes til Tyrkiet, er det første gang siden 1827, en person, der er født og opvokset i Danmark, bliver straffet med landsforvisning. Højesterets begrundelse for at stadfæste dommen er dels forbrydelsens grovhed, dels at fætrene har en »ikke uvæsentlig tilknytning til Tyrkiet og tyrkisk kultur«. Oversat betyder det lange ferieophold i Tyrkiet samt fætre, kusiner, onkler og tanter – men ikke det lange, levede liv, der giver indgående kendskab til den tyrkiske kultur.
Vores retssamfund bygger på princippet, at alle er lige for loven. Det harmonerer meget dårligt med, at kriminelle indvandrere og ditto efterkommere kan idømmes en tillægsstraf, som er strengere end selve straffen for at begå kriminalitet. Eksporten af de to fætre harmonerer også dårligt med danske tradition for at anerkende et kollektiv ansvar for at løse samfundsproblemer. I disse tider, hvor kristendommen ustandselig fremhæves som grundlag for vores kultur, burde dommen over Hizir og Ferhat få Folketinget til at aktivere kristendommens begreb om ’nåde’ og ændre loven. Uanset forbrydelsens gru er det umenneskeligt at landsforvise folk, der er opvokset i Danmark.

fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu