Læsetid: 3 min.

Leverpostejmad som asiatisk trumfkort

Kulturministerens nye danske arkitekturpolitik satser på deportation frem for innovation
22. marts 2005

KOMMENTAR
Det begyndte godt i fredags. Brian Mikkelsen var vært hele dagen for en indbudt kreds i Dansk Arkitektur Center. Til at starte med var der bud på virkeligheden set fra yngre arkitekters tegneborde: Fire firmaer med de tidskarakteristiske navne Signal, Cebra (ligesom cerebral), Kollision og Force 4 (med 4 sagt på engelsk).
Fælles for de fire var lysten til helhedstænkning, bæredygtighed, socio-etnologisk research og menneskelig omsorg. Dertil kom nedbrydning af faggrænser, og udforskning af interfaces mel-lem fysisk rum og computerteknologi.
Men fælles for aldersgruppen var også, trods netværk og uddannelsesmæssige forspring, vanskelighederne ved at komme til fadet – på grund af begrænsede konkurrence-ressourcer og økonomisk uligevægt i forhold til de store ældre tegnestuer.
De store ældres yngre chefer og medindehavere, i Arkitema, Schmidt, Hammer &
Lassen, og Henning Larsens Tegnestue, kunne til gengæld fortælle succeshistorier fra både Kina og England, hvor bygherrer og konkurrencedommere falder for dansk kompetence, når det gælder blød funktionalitet, helhedstænkning og forhold mellem landskab og bebyggelse.
Kort sagt den traditionsbaserede danske kunnen og selvfølgelighed i planlægning og byggeri, som man på Henning Larsens tegnestue kalder »at spille leverpostejskortet« ved pokerbordet, for at rage opgaver til sig i konkurrence med større og mondæne udenlandske arkitektfirmaer.
Det er med andre ord ikke bare de illustre operaer og triumfbuer der sælger billetter for dansk arkitektur. Det er i højere grad den underliggende evne til at gå på tværs at vante forestillinger, i respektfuldt samarbejde med folk på stedet, under pressede vilkår på ugebasis og i døgndrift, som kun er til at håndtere fra en basis af præcist overblik og rumlig kunnen.

Gensyn
Eksemplerne viste også, at betingelserne i udlandet ikke hver gang kaster spektakulær bygningskunst af sig. Meget af det nye danske i udlandet ligner mainstream herhjemmefra for 25 år siden, bare 10 gange så stort og omfattende. Hospitaler, boligområder, højhuse, universiteter og masterplans.
Det vil igen sige, at hjemmemarkedets platform af innovationer og erfaringer er altafgørende for hastige og offensive indhug på de asiatiske og interkontinentale markeder. Med en basis af fornyet tradition i bagagen.
Og et er sådan set også den de unge tegnestuer gerne vil videreudvikle programmæssigt, og afprøve på virkelighedens byggepladser. Og det burde være nemmere at komme til herhjemme end ude i den store verden. Hvorfor kan de så ikke komme til det?
Nogle af de yngre går ind som partnere hos de ældre. Nogle går i kompagniskab om faciliteter og ekspertise. Men fælles er vanskelighederne ved at komme i gang med overskuelige opgaver på højt niveau.

Illusioner
Den siddende regering har ikke følt sig videre ansvarlige for kvalitet og udbud, hverken i offentligt byggeri eller inden for boligsektoren, men lagde ud med i realiteten at nedlægge boligministeriet, og forlod sig i andre spørgsmål på udviklingsøkonomien hos fonden Realdania.
En repræsentant for hollandsk arkitekturpolitik forklarede på mødets, at den vellykkede strategi dér involverer økonomisk samarbejde mellem fem-seks ministerier fra landbrug- over erhverv- og bolig-, til kultur-, trafik- og regionplanlægning.
Derfor er det som at overvære en illusionsakt, når vor kulturminister lægger så overvældende vægt på arkitekturpolitikens eksportpotentiale. Uden at anvise støtte- eller byggemuligheder på hjemmemarkedet for noget mere ambitiøst end stereotype entreprenørkasser.

Velsmurt med surt
Eksporten er baseret på tradition og innovation, og det skader ikke at komme ud og se sig om og vende hjem med erfaringer, men de skal videreudvikles herhjemme, ellers dør både traditionen og potentialet.
Og husk: Hellere leverpostej end foie gras, men velsmurt og med surt. Også
når det gælder dansk arkitektur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her