Læsetid: 3 min.

Lidt mere politisk indflydelse til kvinder

Lyspunkter for verdens kvinder kom på dagsordenen på FN’s kvindekonference, der sluttede fredag
14. marts 2005

Kvindekonference
»Vi må ikke synge, for det korrumperer mænd. Vi må ikke le højt, for det korrumperer mænd. Vi må ikke gå I høje hæle, for lyden af hæles klikken mod gulvet korrumperer mænd.«
Sådan lød de tragiske ord fra Sajedeh Subah, Revolutionary Association of the Women of Afghanistan (RAWA), i juni 2000, da FN holdt kvindekonference i New York.
I dag, fem år senere, er kvinders situation i Afghanistan forandret kraftigt. Mens kvinder dengang i henhold til Taliban-reglerne ikke måtte arbejde, pynte sig, gå i skole og da slet ikke have en mening om politik, sidder der i dag kvinder – om end et lille antal – i Loya Jirga.
Selvom FN’s kvindekonference anno 2005, der sluttede i fredags, kunne slå fast, at verdens kvinder generelt set ikke har fået det meget bedre, er der dog lyspunkter. Det fremgik bl.a. af den kritiske NGO-rapport Beijing Betrayed, som blev præsenteret på konferencen, og som gennemgår de seneste 10 års udvikling for kvinders situation i 150 lande.
I både Afghanistan og Irak er kvinder kommet med i den politiske beslutningsproces. I Irak har kvindegrupperne været meget aktive. De har på trods af modstand mod koalitionsstyrkerne besluttet at samarbejde med dem for at få kvinders rettigheder sat på dagsordenen i genopbygningen af Irak – og de har sat liv og personlig sikkerhed på spil ved først at indgå i overgangsregeringen og siden at stille op til valget. En risiko der for mange irakiske kvinder er særlig udtalt i et samfund, hvor mænd totalt dominerer den offentlige sfære.

’Ekstremt god nyhed’
I det hele taget er arabiske kvinders situation, når det gælder magt, en ’ekstremt god nyhed’, siger NGO-rapporten.
»Disse kvinder er fremtidens rollemodeller. Længe lukkede døre er blevet åbnet,« som den fastslår.
For arabiske kvinders repræsentation i samfundets magtstrukturer er vokset i hele regionen. Gennem de seneste 10 år er kvinder i stigende grad blevet valgt til parlamenterne og lokalrådene, de er blevet udpeget til ministre, til høje poster i retssystemet og til diplomatiske poster i udlandet i f.eks. Egypten, Syrien og i Yemen. Kun i Kuwait og Saudi Arabien kvinder stadig udelukket fra de politiske beslutningsprocesser, herunder retten til at stemme eller blive valgt. I Egypten er en kvinde blevet valgt til højesteretsdommer og i flere lande er der også blevet nedsat nationale kvindekommissioner, som skal sørge for at kvinders rettigheder bliver inkorporeret i national lovgivning.
Alligevel er der stadig lang vej til magten for de arabiske kvinder, da samfundet generelt ikke bryder sig meget om kvinders tilstedeværelse i politik, siger rapporten. Dertil kommer, at vigtige poster, som har at gøre med sikkerhedspolitik ikke inkluderer kvinder f.eks. posten som forsvarsminister eller topposter i militæret.

Kønskvoter
Også i Afrika gør kvinder fremskridt i politik. I Etiopien har mere end en fordobling af kvinderepræsentationen i parlamentet betydet, at der er kommet enkelte ’kvindevenlige’ tiltag såsom barselsorlov for mødre. Både i Kenya og Uganda opererer flere partier nu med kønskvotering, selvom det i Kenya ikke er blevet fuldført i praksis. I Uganda er 30 procent af politikerne kvinder, uanset om det er parlamentet, lokalråd eller landsbyråd, der er tale om. Men Uganda er blevet overhalet af Rwanda, som på få er blevet frontløber inden for politisk ligestilling i Afrika med systematisk kønskvotering på alle politiske niveauer.

Forfatningssikret ret
Også i Sudan fik kvinder indflydelse under fredsforhandlingerne mellem regering og oprørshær. Selv tager de sudanske kvinder en stor del af æren for, at fredsprocessen overhovedet kom i gang, da kvinder fra nord og syd siden Beijing-konferencen for 10 år siden sammen har skubbet kraftigt på processen. Men resultatet udeblev, da fredsaftalen omsider blev indgået. Kvindernes krav blev udeladt.
Både i lande i Afrika, de arabiske stater og andre steder er ligestilling også blevet skrevet ind i forfatningen. Men trods fremskridt er der stadig meget at kæmpe for for verdens kvinder, slog både rapporten og FN-konferencen fast.
»Der skal kæmpes for at fastholde fremskridt, og de unge skal tage stafetten op, holde fast – og komme videre,« som Randi Iversen, forkvinde i Kvinderådet, siger.
Antallet af kvinder i de parlamentariske forsamlinger i verden er på 10 år steget med fire procent. I 1995 var 11 procent af verdens parlamentarikere kvinder, i dag er tallet 15 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu