Læsetid: 6 min.

En lille film om kærlighed

Med sin filmatisering af succesromanen ’Nordkraft’ har Ole Christian Madsen forsøgt at lave en kompleks emsemblefortælling af den slags, som det ifølge instruktøren endnu ikke rigtig er lykkedes at lave i Danmark
3. marts 2005

Interview
Da filminstruktøren Ole Christian Madsen første gang læste Jakob Ejersbos Nordkraft, der foregår blandt unge, rodløse stofmisbrugere i 90’ernes Aalborg, mødte han tre stærke karakterer, som, følte han, var en udspaltning af ét menneske.
»Det er helt tydeligt, især når det kommer ud på film,« siger han, »at historien skildrer en kamp mellem hoved, drift og følelse. Steso er hovedet, Allan er driften, og Maria er følelsen.«
Madsen havde mødt de tre karakterer i sit eget liv, og han kunne genkende deres angst for at give sig i kast med livet.
»I mit voksne liv har jeg følt en stor usikkerhed og angst for at falde ned i den afgrund, som jeg længe har gået på kanten af. Det er måske meget almindeligt, når man er midt i 30’erne og skal orientere sig på en ny måde i livet. Man skal udvikle det, man har, og forholde sig til de krav, man har til sig selv, og som kommer udefra. Følelsen af fortabelse melder sig,« siger den 39-årige instruktør.
»Den følelse gik jeg rundt med i tre år, hvor de tre karakterer i bogen bare lod sig falde, kravlede op igen og begyndte forfra. De var på en måde både ukuelige og meget svage. Det fascinerede mig.«

Kompleks
Det fascinerede ham så meget, at han besluttede sig for lave en film ud af Nordkraft. Men det var ikke nogen nem opgave, og arbejdet med at forvandle bogen til et brugbart filmmanuskript tog lang tid. Til at begynde med var Steso hovedpersonen i filmen og Maria og Allan kun bifigurer i hans historie.
»Jeg kunne godt lide Steso-karakteren,« siger Madsen, »den var i familie med andre store, overbegavede, fortabte karakterer fra litteratur og film, f.eks. hovedpersonen i Mike Leighs Naked. Men jeg gik hurtigt væk fra det igen, fordi det var for magert.«
Madsen, der selv har skrevet manuskriptet til Nordkraft, tog to beslutninger: I modsætning til bogen skulle filmen foregå nu og her, og de tre historier, som fortælles forskudt i bogen, skulle foregå samtidig.
»På den måde gør de det forhåbentlig klarere, at filmen handler om kærlighed og ikke stoffer. At det er tre karakterer i tre universelle, almengyldige historier, der tilfældigvis udspiller sig i et stofmiljø.«
Nordkraft the movie skulle være en ambitiøs, dramaturgisk kompleks ensemblefortælling i stil med Robert Altmans Short Cuts og Paul Thomas Andersons Magnolia, en form for film, som det ifølge instruktøren endnu ikke rigtig er lykkedes at lave i Danmark.

Loyalitet
»Der er lavet mange mere eller mindre kollektive film med flere hovedpersoner, men at lave tre rene karakterer, der går sammen, det er svært,« siger Ole Christian Madsen.
»Samtidig skal man have fornemmelsen af, at det er den samme historie. Marias historie er den samme som Stesos, der er den samme som Allans.«
Det var svært for Madsen at skrive de tre historier, der stykke for stykke flettes sammen i filmen.
»I bogen slutter historierne midt i anden akt, der er ikke nogen tredje akt eller forløsning. Det kan man tillade sig i en bog, fordi der er så mange tanker og indre bevægelser. Men det er svært i en film, og derfor var jeg nødt til at digte videre på historierne.«
På et tidspunkt overvejede han, inspireret af Wayne Wang og Paul Austers Smoke og den brasilianske City of God, at lave en historie, der udspillede sig i et pusher-hus, og hvor Maria var omdrejningspunktet.
»Men det ville være snyd, kom jeg frem til. Fordi filmen er baseret på en bog, er man nødt til at have en vis loyalitet over for den bogs grundlæggende idé. Hvorfor skulle man ellers vælge at filmatisere den?«

Fælles sprog
Jagten på de rigtige skuespillere begyndte allerede under arbejdet med manuskriptet, fortæller Ole Christian Madsen, der har besat hovedrollerne i Nordkraft med unge og ukendte skuespillere – lige pånær Thure Lindhardt, der spiller Steso.
»Det måtte gerne være kendte ansigter,« siger han, »men hvis du skal finde så unge skuespillere som muligt, så giver det sig selv, at du er nødt til at finde nogen, der ikke er så prøvede. Det måtte også gerne være amatører, og der er amatører med, men jeg synes, at det er rart, at man har en fælles metode, et fælles sprog. Det er vigtigt, at jeg kan bruge udtryk som ’intention’ og ’vilje’, og så ved skuespillerne, hvad jeg snakker om.«
Der er også en grund til, at folk bliver skuespillere, mener han:
»Det er, fordi man ser ud på en særlig måde, eller har en særlig energi og et stærkt ønske om at udtrykke sig. Den slags kan man mærke.«

Tekstur
Nordkraft er fotograferet af Jørgen Johansson, der også har fotograferet Ole Christian Madsens forrige film, dogmedramaet En kærlighedshistorie, og hans tv-serie Edderkoppen. De kender hinanden godt og arbejdede tæt sammen om at finde et visuelt koncept til filmen.
»Jeg kan godt lide at tale om tekstur frem for visualitet, fordi tekstur rummer alt, hvad filmen har af overflade,« siger Madsen.
»Det at fotografere er kun en del af det. Før det ligger der et teksturalt arbejde i scenografi, location og tegning. Jørgen og jeg taler altid om, hvordan det ’tegner’, dvs. om noget udtrykker det, det skal.«
Instruktør og fotograf vidste, hvad de i hvert fald ikke ville have, men havde alligevel svært ved at finde frem til et tilfredsstillende koncept.
»Så vi besluttede os for, at vi ikke ville have nogen stil. I stedet skulle alt kunne lade sig gøre, og derfor måtte vi tale alle muligheder igennem. Hvis man i en scene fandt ud af, at man ville gøre det på en anden måde end aftalt, så skulle det jo kunne lade sig gøre – og vi skulle begge kunne forstå, hvad den anden mente.«

Sammensmeltning
Nordkraft er primært optaget on location i Aalborg, og Ole Christian Madsen fik en masse materiale med sig hjem. Det første gennemklip af filmen varede fire timer, og for at få styr på de tre historier, måtte han sammen med sin klipper, Søren Ebbe, skille dem ud fra hinanden igen. Pludselig stod de med noget, der godt kunne blive til tre spillefilm.
»Det var tre spillefilm,« siger Madsen.
»Vi skulle måske bruge en uges ekstraoptagelser og lave nogle få scener. Det arbejdede vi så med i et stykke tid, men kortede så historierne ned, fik dem til at fungere hver for sig og begyndte at klippe dem sammen igen.«
Ole Christian Madsen og hans klipper prøvede at »kaste rundt« med materialet for at afsøge alle muligheder og måske skabe noget andet end det, der stod i manuskriptet.
»Nu var scenerne optaget, og vi forsøgte at begynde forfra. Men selv om det var en meget interessant oplevelse, så endte vi altid tilbage ved manuskriptet.«
Ikke overraskende er Ole Christian Madsen glad for sin film. Den er på én gang sin egen og forankret i bogen, siger han.
»Det er samme univers. Folk kan ikke pege på, hvad der er filmens, og hvad der er bogens, selv om de måske har læst bogen flere gange. Der er en scene til sidst i filmen, hvor Allan kaster nogle kufferter med stoffer i vandet, og alle junkier i Aalborg svømmer ud efter dem. Det er ikke med i bogen, men det tror folk. Der sker en interessant forskydning, en sammensmeltning, og det er jeg meget tilfreds med.«

*Nordkraft har Danmarkspremiere i morgen og bliver anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu