Læsetid: 4 min.

Lokale monopoler og arbejdsløse samuraier

Medierne er for vigtige til at blive overladt til medieejerne, sagde briten Granville Williams på konferencen ’Frie ord med færre ejere’. Vrøvl, forlød det fra ejerne. Vi skal være større for at være frie
16. marts 2005

Medier
Bekymring er ikke en præmis, der nødvendigvis skal ekspliciteres. Når dansk PEN med flere inviterer til konference om medier og mediernes ejere, er bekymringen en naturlig del af samtalen. Således gik der blot få sekunder på Kunstindustrimuseet i går eftermiddag fra det sidste oplæg til den første spørger havde grebet mikrofonen. Spørgeren var Niels I. Meyer, som ganske vist ikke havde et egentligt spørgsmål, men som gerne ville dele sin bekymring. Han kiggede på dagens feterede taler, Granville Williams fra det britiske Campaign for Press and Broadcasting Freedom, og spurgte:
»Er der håb?«
Men det var, som om Williams ikke rigtigt mente det, og som om ingen rigtigt troede på ham, da han svarede.
»Der er altid håb.«
Williams mindede om 1992, dengang Labour havde stået til at vinde valget i Storbritannien, hvis ikke aviserne havde set sig vrede på Neil Kinnock. Om Italien og Silvio Berlusconi, om Frankrig og de industrielle magnater, der har sat sig på medierne. Alt sammen for at minde om, at det faktisk betyder noget, hvem der ejer medierne.
»Og netop derfor er det altafgørende at værne om public service. Hvis ikke vi kæmper indædt for det, er det åbenlyst, hvordan det vil gå: Først vil det blive beskåret, derefter marginaliseret og til sidst miste sin folkelige og politiske opbakning.«
Og resultatet?
»Se blot på amerikansk tv – det er bizart og voyeuristisk,« sagde Williams.

Monomediale danskere
Helt sådan så det ikke ud fra Ebbe Dals synspunkt. Han er direktør i Danske Dagblades Forening. Og det budskab, han havde med, handlede om gynger og karruseller.
»Man må acceptere lokaler monopoler,« sagde han og mente dermed: Problemet i Danmark er ikke, at medierne er på for få hænder. Tværtimod er medieejerne ikke stærke nok og ikke brede nok i Danmark. Aviserne laver aviser og ikke andet. Derfor gik de to radiokanaler til amerikanske og hollandske ejere (Sky Radio og 100FM), da de blev sat til salg.
»Vi er ikke længere avisfolk, men mediefolk,« sagde Dal.
Det danske mediebillede er ikke blevet spredt på flere hænder i de senere år. Det Berlingske Officin ejer eller medejer – udover landsdækkende Berlingske Tidende, BT, Weekendavisen og Urban – tre stiftstidender, de Bergske Blade og Jydske-Vestkysten. Jyllands-Posten blev gift med Politiken/Ekstra Bladet i 2002 og er – i samarbejde med en tredje stor spiller på det danske mediemarked, Egmont – blandt favoritterne til at købe TV 2. Det er derfor ikke urealistisk at forestille sig, at langt størstedelen af de danske medier allerede næste år vil tilhøre én af to grupperinger: Enten det Berlingske Officin eller kollektivet Jyllands-Posten/Politiken/Egmont/TV 2.
Det anså Ebbe Dal ikke for et problem. Han mindede om, at det svenske socialdemokratiske Aftonbladet blev købt af norske og konservative Schibsted, uden at det ændrede på den redaktionelle linje. »Det er sådan en god tradition, vi har i Norden,«sagde Ebbe Dal.
Tætheden – også i persongalleriet – i den danske medieverden kan bedst illustreres med den nyudnævnte generaldirektør for Danmarks Radio, Kenneth D. Plummer. Indtil sin udnævnelse i fredags, har han formentligt på Egmonts vegne været med til at udforme koncernens bud på TV 2.
Men for nu at gøre det rigtigt tæt:

Arbejdsløs samurai
»Jeg er en arbejdsløs samurai,« sagde den tidligere generaldirektør for Danmarks Radio, Christian Nissen, da han indledte sit indlæg på konferencen. Han ville gerne spille med åbne kort - sådan da:
»Nu står jeg her og taler om fare og risici ved mediekoncentration. Mens jeg i formiddags sad og konspirerede med en af de konsortier, som har budt på TV 2 og som har hyret mig som rådgiver.«
Kan man forestille sig salget af TV 2 ordnes i TV-Byen: Plummer (Egmont) vs. Nissen (Berlingske)?
Men der er langt mere på spil end spørgsmålet om dansk-ejede Egmont eller norsk-ejede Berlingske. Det var i hvert fald pointen fra den århusianske medieforsker Frands Mortensen, der nærmest har gjort det til et erhverv at bekymre sig over privatiseringen af TV 2.
Det, der bekymrer Frands Mortensen, er, hvis køberen bliver en medievirksomhed, som er repræsenteret i en af de interesseorganisationer – European Publishers Council eller Association of Commercial Television – som han mener målrettet forsøger at lamme de europæiske public service stationer. Hvis et af deres medlemmer, eksempelvis Bonnier eller Schibsted, får lov at købe TV 2, vil det kunne fungere som et brohoved ind i Danmark.
»Det er ikke blot et spørgsmål om TV 2 får nye ejere, som vil køre det videre som nu. Nej, TV 2 vil blive integreret i organisationen, og Danmarks Radio vil blive angrebet hårdt og brutalt.«

FAKTA
Danske mediemastodonter
• JP/Politikens Hus, 2004:
Omsætning: 3.1 mia. kr.
Overskud: 206 mio. kr.

• Det Berlingske Officin, 2004:
Omsætningen: 3,4 mia. kr.
Overskud: 14 mio. kr.

• Egmont 2004:
Omsætning: 7,9 mia. kr.
Overskud: 615 mio. kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her