Læsetid: 4 min.

Majestæt med antilopehale

’Kvinder i ledelse’ vinder indpas i Afrika på sin helt egen måde: Flere kvinder bliver høvdinger
8. marts 2005

Magt
NALUSANGA/ZAMBIA – Hun er så respekteret, at den store delegation af udvalgte mænd ikke engang tør hæve stemmerne, da de sidder på hug i høvdinge-hytten og hviskende må konferere med hinanden for at kunne besvare et spørgsmål om, hvor mange børn, deres høvding egentlig har.
»Syv« hvisker en af dem til sidst.
Regntiden har lagt en klam hånd over Zambias Western Province, hvor man i landsbyen Nalusanga finder en lille revolution: Olia Kabulwebulwe. En høvding af kvindekøn. Hun er enke, 48 år og eneste kvindelige eneherskende overhoved blandt sit distrikts syv høvdinger. Mens man andre steder taler om manglende kvinder i ledelse i både erhvervslivet og i politik, har nogle lande i Afrika taget konsekvensen: I 1993 fik Zululand i Sydafrika en kvindelig høvding, Sibongile Zungu. Og i Botswana er høvdingedatteren Mosadi Seboko for nyligt blevet udnævnt til landets første kvindelige høvding – og derudover en af de mest indflydelsesrige høvdinger. Da Balete-stammens høvding døde i 2001, stillede Mosadi Seboko op mod sin fætter. Hun henviste til landets forfatning, der siger, at man ikke må diskriminere på baggrund af køn. Hun vandt.
»Hun er den fødte høvding. Hun er rolig, hun er omsorgsfuld, hun er intelligent,« sagde en af hendes onkler, da hun blev indsat.

Seks klap på knæ
Også Olia Kabulwebulwe virker som den fødte høvding, når man møder hende. Men at møde hende kræver sine ritualer. For det første en pose købmandsvarer: Ris, salt, olivenolie, kiks, bodylotion og farvestrålende stof. For det andet: Respekt og ydmyghed. Foran hendes palads, som er lukket inde bag en slags ligusterhæk lavet af bambus, lægger man sig på knæ og klapper seks gange i hænderne. Hverken mere eller mindre.
Herefter kan man træde inden for og gentage ritualet foran høvdingens mødelokale: Ned på knæ og klappe seks gange. Og så må man træde ind i den runde hytte med en kongestol for enden og sætte sig ned til hun indfinder sig. Høvdingen. Skridende hen over gruset i grønne klæder med matchende hovedbeklædning, mens hun vifter fluer væk med sin antilopehale. Etiketten er på forhånd clearet. Olia Kabulwebulwe tiltales ’Deres Kongelige Højhed’.
»Jeg tror, kvinder ofte er bedre ledere end mænd, og jeg tror, jeg selv har nogle kvaliteter, en mand ikke ville have. Kvinder bliver opdraget til at tænke på alle mennesker og på hele samfundet,« siger Kabulwebulwe.
Opgaven som høvding går bl.a. ud på at afgøre stridigheder i byen i henhold til sædvanen. Hvis to Nalusanga-folk bliver uenige om noget, får de foretræde for høvdingen.
»Jeg lytter grundigt til begge og spørger ind til sagen, og så træffer jeg en afgørelse. Det kan være, at en mand, der har svigtet en aftale eller har gjort noget, han ikke må, skal betale en kylling til den anden,« siger hun.
I Zambia er der to love: Den officielle og den uofficielle, sædvanen. Men ved strafferetssager som f.eks. mord er høvdingerne forpligtet til at overgive sagen til politiet og de officielle domstole. Det sker ikke altid, fordi man ikke er enige om, hvad der er en straffesag. Incest er ifølge Zambias lov et brud på straffeloven, men ifølge sædvanen er det et civilt familieanliggende. Det samme gælder visse former for voldtægt. Når kvinder bliver enker skal de nogle steder igennem et renselsesritual, hvor et mandligt familiemedlem skal have samleje med dem for at jage den afdødes sjæl bort. Og selv om Kabulwebulwe er en kvinde, ændrer hendes køn ikke på sædvaneafgørelserne:
»Folk er meget tilfredse. Der er aldrig nogen, der har klaget,« siger hun.
Høvdingen følger dog med tiden på visse områder.
»Vi afstraffer ikke længere folk fysisk,« siger hun.

Mænd dør
Olia Kabulwebulwe er ikke den første kvindelige høvding i Nalusanga. 100 år tidligere havde byen en, men siden har der kun været mænd. Og det har været et stort problem.
»De døde,« som høvdingen siger.
Ældste mand i rækken var åbenbart både for gammel og svagelig til at holde mere end nogle få år, og det blev folk grundigt trætte af. Så da Kabulwebulwes far, der var hendes forgænger, døde, besluttede man sig for at tage ældste kvinde i stedet. Måske kvinder kunne holde lidt længere.
Kabulwebulwes overgang til at blive høvding fulgte de normale procedurer. Hun blev ført væk fra Nalusanga og gennemgik i nogle dage de hemmelige ritualer og den særlige rådgivning, der skal sætte en høvding i stand til at være høvding.
»Man skal være tålmodig og retfærdig,« siger hun om kvalifikationerne til at bestride høvdinge-posten.
Men hvad en høvding ellers lærer på sit overgangs-ophold er tabu. Det står pludselig krystalklart, da høvdingen efter at have fået oversat spørgsmålet, for første gang vender ansigtet og tager direkte øjenkontakt: »Nu vil jeg gerne spørge dig om noget. Hvem har sendt dig?«
Og så er interviewet slut.

FAKTA
12 kristiske områder
Ved Verdenskvindekonferencen afholdt af FN i 1995 i Beijing vedtog regeringerne planen The Being Platform for Action, som udpeger 12 kritiske områder, hvor kvinders rettigheder skal forbedres.
• Kvinder og fattigdom
• Uddannelse og faglig oplæring
• Kvinder og sundhed
• Vold mod kvinder
• Kvinder og væbnede konflikter
• Kvinder og økonomi
• Kvinder, magt og beslutningstagning
• Institutionelle fornyelser til fremme af kvinders stilling
• Kvinders menneskerettigheder
• Kvinder og medier
• Kvinder og miljø
• Pigers situation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her