Læsetid: 2 min.

MEDIEOVERBLIK

11. marts 2005


B.T. tager afstand fra rivalen
På mandag relancerer B.T. sig selv. ’Danmarks begavede tabloid’, kalder avisen sig, og det havde de på B.T. tænkt sig, at indholdet skulle kunne leve op til. Derfor har avisen arbejdet med en gennemgribende omlægning og redesign af bladets layout.
Så omfattende er det, at chefredaktør Arne Ullum kalder det den største forandring af avisen siden lanceringen i 1916. Efter planen vil det tydeliggøre forskellen mellem B.T. og rivalen Ekstra Bladet så kraftigt, at selv en blind kan se forskel hedder det i en pressemeddelelse fra B.T. Ullum har ikke ville røbe noget konkret om omlægningen, men i følge Dagbladet Børsen vil man på mandag kunne opleve en avis med tre sektioner. Den første der vil indeholde nyheder fra ind- og udland. En anden sektion, der hedder Kultur og Underholdning, mens sporten får sin egen sektion, som det også er tilfældet i dagens BT. Desuden vil man opprioritere familie- og livsstilsstof, mens den voldsomme tabloidforside med brand og bare bryster. lla

El País hjælper Le Monde
Det er to af de Europæiske intellektuelles darlings, der nu har slået hovederne sammen. Ejerne af det spanske dagblad El País har valgt at komme det nødstedte franske dagblad Le Monde til undsætning. 185 millioner kroner har El País overført til franskmændenes konto, og samtidig bliver spanierne aktionærer i avisen med en andel på op mod 15 procent. Ifølge Dagbladet Børsen svarer dette beløb nøjagtigt til det, Le Monde satte til på driften i 2003.
De to dagblade har allerede et tæt redaktionelt samarbejde, hvor de både udveksler artikler og sågar journalister.
Der er dog stor forskel på de to blades økonomi. Mens Le Monde for nyligt måtte afskedige 90 medarbejdere, heraf 35 journalister, har El País øget oplaget med syv procent. Det giver penge i annoncekassen.lla

Skype stormer frem
Telefonprogrammet Skype, der kan bruges til at foretage gratis opkald via computer, hentes hver dag af 150.000 mennesker kloden over. I alt har programmet 29 mio. brugere, skriver Politiken. Skype tillader to, der er i besidelse af programmet at tale sammen uden det koster en krone – uanset, hvor de henne i verden. lla

DR-udnævnelse trækker ud
Processen med at ansætte en afløser for den fyrede Christian Nissen til posten som generaldirektør for Danmarks Radio trækker ud. Kommunikationschef for DR Troels Brøndsted siger til Ritzaus Bureau, at bestyrelsen formentlig først offentliggøre sit valg i dag.
En nyudnævnelse har ellers være forventet offentlig gjort i flere dage og det er uvist, hvorfor valget trækker ud.
En håndfuld kandidater var onsdag til samtale med DR's bestyrelse. Blandt de mulige kandidater nævnes fungerende generaldirektør Lars Vesterløkke, nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen og Det Kongelige Teaters administrerende direktør, Michael Christiansen, oplyser Ritzaus Bureau.lla

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her