Læsetid 3 min.

’Menneskerettighederne misbruges politisk’

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blander jura og politik, mener jura-professor fra Århus Gorm Toftegaard Nielsen, der tilslutter sig kollegaen Mads Bryde Andersens kritik. Morten Kjærum, Dansk Center for Menneskerettigheder, genkender ikke billedet
18. marts 2005

Rettigheder
Menneskerettighederne bruges ofte som politik i juridisk forklædning og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fået for meget magt, mener professor ved Århus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen.
Han bakker dermed op om sin professorkollega Mads Bryde Andersen, der i de seneste dage skarpt har kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I en kronik i Berlingske Tidende i søndags pegede Mads Bryde Andersen blandt andet på det principielle sammenstød mellem dansk lovgivning og domstolens reelle politiske magt, som er uden for politisk indflydelse.
»Menneskerettighedsdomstolen har fået mere indflydelse og Menneskerettighedskonventionen bliver brugt til for meget. Derfor angriber visse dele af juraen problemstillinger og magtkampe, som hører hjemme i det politiske rum,« siger Mads Bryde Andersen til Information.
En beskrivelse, som Gorm Toftegaard Nielsen er enig i:
»Menneskerettighedsdomstolen benytter en såkaldt dynamisk fortolkning af Menneskerettighedskonventionen for at gøre den tidssvarende. Dette giver vide rammer for at fortolke meget frit i forhold til ordlyden,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Han har tidligere i tidsskriftet Politica gjort opmærksom på risikoen for et jurist-vælde, når magten flyttes fra lovgivningere til jurister:
»Jurister driver ikke samfundet fremad og kan miste proportionssansen mellem deres eget og samfundets øvrige områder,« siger han. Derfor bekymrer det ham især, at afgørelser om bagateller afsporer Menneskeretskonventionens egentlige formål, at beskytte borgeren mod overgreb fra staten.
»Vi har sager om tortur i Europa, som venter i årevis, mens domstolen tager sig af det rene pjat,« siger han og nævner som eksempler et par senere domme over den danske stat:
I ét tilfælde fik en mand tilkendt sagomkostninger ved Menneskeretsdomstolen, fordi han anså det for en krænkelse af hans rettigheder at betale en parkeringsafgift.
En anden blev anlagt af en kvinde, der nægtede både at betale billet i bussen og senere at opgive sit navn. Hun fik dom for, at politiet tilbageholdt hende for længe, da man lod hende overnatte i arresten.
»Hvorfor skal folk, der snyder i bussen, gøres til en international krænkelse,« spørger Gorm Toftegaard Nielsen, der mener, at det udvander menneskerettighedsbegrebet.
I stedet går han ind for, at domstolen reelt bruger en bagatelgrænse:
»Sagerne vælter ind dernede, og ansætter man flere dommere, vil de blot fortsætte samme kurs,« advarer han, der ligesom Mads Bryde Andersen støtter Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention. Blot skal Menneskerettighedsdomstolen beskæftige sig med grundlæggende overtrædelser af menneskerettighederne, mener de to professorer.

Ikke bagatelsager
Morten Kjærum, leder af Dansk Center for Menneskerettigheder, genkender ikke det billede, der tegnes, men understreger, at Menneskerettighedsdomstolen afviser 95 procent af de sager, der rejses, og dermed ’bagatelsager’:
»Domstolen beskæftiger sig helt overvejende med kerneområder som tortur og f.eks. procesfejl,« siger han.
Han mener desuden, at domstolen lægger stor vægt på statens ’margin of appreciation’ (cirka: ’handlerum’), så domstolen ikke risikerer at regulere ned i detaljer.
»Jeg mener faktisk, at domstolen ofte gør marginen for bred, så klagerne får for lidt medhold i forhold til statens krænkelse af deres rettigheder,« mener Kjærum, der heller ikke endnu har set danske politikere ’blive trukket rundt i manegen’ af Menneskerettighedsdomstolen.
Dén melding overrasker dog Mads Bryde Andersen:
»Jeg må spørge mig selv, om Morten Kjærum overhovedet var tilstede under den seneste valgkamp,« siger han.
Derimod er Morten Kjærum enig i, at en debat om menneskerettighedernes forhold til dansk lovgivning kan være udmærket.
»Men på mange måder er konventionen faktisk langt mere brugbar end f.eks. Grundloven, som er meget svag i sine bestemmelser om ytringsfrihed og mangler regler for tortur,« siger Morten Kjærum.

Over dansk lov
Morten Kjærum lægger dog vægt på, at der endnu ikke har været en konkret konflikt mellem dansk ret og menneskerettighedskonventionen.
Hvis dansk Højesteret over for en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen fastholder dansk lov, træffes den endelige afgørelse af Menneskerettighedsdomstolen.
Mads Bryde Andersen påpeger derimod, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelser får helt konkrete konsekvenser i dansk lov: »Men ingen går ind og diskuterer, om det er rimeligt,« siger han, og ser gerne en både offentlig og faglig debat om, hvad en menneskeret er.
»Da man skrev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, var man f.eks. enige om en grundlæggende ret til ’familieliv’. Men man er kommet for langt ud, når dette ene ord i konventionen kan føre til den retsopfattelse, at 24-årsreglen i vore regler om familiesammenføring, skulle stride mod menneskerettighederne,« siger Mads Bryde Andersen.

Kronik side 32-33: Søren Krarup: Al den snak om menneskerettigheder

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu