Læsetid: 1 min.

Metafysisk Moritzen-marathon

Tilskueren suges med op fra Dostojevskijs kælder-desperation
31. marts 2005

TEATER
Dostojevskij er en af litteraturens tunge, nihilistiske drenge. Men i instruktøren Gerz Feigenberg og skuespilleren Michael Moritzens teaterbearbejdelse er Dostojevskijs filosoferen blevet til en elegant saltormotale: overfrakken godt op om ørerne og så højt op i skyerne.
Heroppe i lyset – såvel som i afsættet nede i kældermørket langs sorte vægge med en tavs skorsten – vælter Michael Moritzen sig rundt i Dostojevskij-betragtninger. Særligt om menneskets trang til selvmord. Hans stemme brøler og bølger; venlig, hånlig og undrende. Mest undrende, faktisk. Som om han undrer sig over sin egen følelsesløshed og distance til alt, hvad han ser.

Ensomme bakkenbarter
Moritzens pande pibler, først af selvmordsangst, så af anelsen om en lykke. Og hans karakteristik af samfundets forherligelse af viden og afvisning af følelsen kunne lige så godt være en sveddryppende analyse af dansk politik i dag.
Forestillingen er baseret på den sene novelle Et latterligt menneskes drøm fra 1877 af Dostojevskij (1821-81). Moritzens ædle gå-i-hundene- fortællerskikkelse har bakkenbarter, der stritter i ensomme krøller, mens han taler om at drive drømme frem af længslerne.
Som var det metafysik og magi bliver tilskueren løftet af denne 75 minutters skuespillermarathon. For uanset hvor oplagt det ville være for instruktøren at lade Moritzens kældermenneske drukne i desperationen undervejs, så vender han tværtimod spiralen og lader Moritzen stige opad i sine slidte støvler. Opad, opad, så renheden stråler. Næsten religiøst finder kærligheden vej gennem hans ellers så destruktive tale: ’Det vigtigste er at elske andre som sig selv’…
Og Dostojevskij-gestaltningen skyder sig op mod lyset, op ad trapperne fra kælderen i Café Teatret, op i en virkelighed, der har brug for sine digtere. Hvad med os andre? Vi kan så bare give efter for luftstrømmens sære sug og følge efter. Opad.

*’Et latterligt menneskes drøm’ efter Fjodor Dostojevskijs novelle. Oversættelse og bearbejdelse: Gerz Feigenberg og Michael Moritzen. Instruktion: Gerz Feigenberg. Instruktørassistent: Michelle Bjørn-Andersen. Lys og lyd: Lasse Svarre. Kostume: Hanne Mørup. Café Teatret til 14. april

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her