Læsetid: 5 min.

Minister misbruger tal i ligestillings-kampagne

Socialminister Eva Kjer Hansen indrømmer, at det er forkert, når hun siger, at der er 13.000 indvandrerkvinder, som lever isoleret i Danmark. I virkeligheden er der blot tale om, at kvinderne står uden for arbejdsmarkedet
10. marts 2005

Ligestilling
De 13.00o indvandrerkvinder, som social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen gentagne gange har sagt, lever isoleret og uden kontakt til samfundet, kan lige så vel være ganske almindelige husmødre som så meget andet.
Ministeren erkender nu, at hendes brug af tal i argumentationen for en storstilet kampagne for ligestilling blandt indvandrerkvinder var forkert:
»Brugen af det tal er upræcis,« siger Eva Kjer Hansen.
Ministeren lancerede kampagnen sidste søndag i Jyllands-Posten med den stærkt omdiskuterede opfordring til indvandrerkvinder om at forlade manden, hvis han ikke opfører sig ordentligt.
Foranlediget af en leder i Information og en artikel i Jyllands-Posten har Danmarks Statistik rettet kontakt til begge dagblade for at gøre opmærksom på, at Danmarks Statistik ikke har oplysninger om, hvorvidt de 13.000 kvinder, som ministeren omtaler i sin kampagne, er isolerede. Det eneste Danmarks Statistik ved om de 13.000 indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i alderen 16-66 år er, at de hverken er i arbejdsstyrken, under uddannelse eller modtager overførselsindkomster:
»De er det, man i gamle dage kaldte husmødre. (…) Om de er isolerede, eller om man tværtimod synes, at det er en prisværdig livsform, mener jeg ikke, er vores sag at blande os i,« siger formidlingschef ved Danmarks Statistik, Leon Østergaard.
Han understreger, at det er tilladt for debattører at tolke tallene, som de vil, hvis bare Danmarks Statistik ikke bruges som kilde.
»Vi har ikke patent på tal, men fortolkningerne må stå for egen regning,« siger Leon Østergaard,
På kvindernes internationale kampdag den 8. marts indledte ligestillingsminister Eva Kjer HansenÇ ifølge B.T.Ç sin kampagne med ordene:
»Der er 13.000 indvandrerkvinder, som lever i isolation, og for kvinder med muslimsk baggrund er problemet størst. Målet er, at kvinderne skal kunne tage kampen op i hjemmet, hvis de ønsker det.«
Ministeren oplyser, at de 13.000 indvandrerkvinder, hun taler om, er dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og at hun ikke har belæg for at sige, at kvinderne er isolerede:
»Jeg skal medgive, at jeg har været upræcis omkring tallet 13.000,« siger ministeren og forklarer, at tallet først er dukket op for nyligt. Kampagnen er ifølge ministeren ikke sat i gang på baggrund af tallene, men har været undervejs siden efteråret, hvor hun har holdt møder med repræsentanter fra etniske miljøer og fra kvindecentre.
»Kampagnen beror på de meldinger, jeg har fået i forhold til, at der er mangel på basal viden om det danske samfund,« siger Eva Kjer Hansen.
Danmarks statistik oplyser desuden, at der findes 37.000 mænd og 47.ooo kvinder i alderen 16-66 år med dansk oprindelse, som også falder ind under kategorien ’øvrige uden for arbejdsstyrken’.
»Og det er ikke nødvendigvis udtryk for, at de er isolerede,« siger ministeren, da hun bliver bekendt med oplysningerne.

JP beklager fejl
Den 20. februar var Jyllands-Postens størst opsatte historie på forsiden, at indvandrerkvinder holdes i isolation. Et par uger senere skrev avisen så, at »13.000 indvandrerkvinder lever ifølge Danmarks Statistik isoleret fra det danske samfund.«
Journalist Orla Borg erkender, at det var en fejl:
»Fakta er, at de 13.000 kvinder ikke er i kontakt med de offentlige myndigheder. Vi ved i realiteten ikke, hvad de laver. Dem, der siger, at de lever isoleret, er forskere og kilder i det islamiske trossamfund,« siger han og giver udtryk for, at han godt kan forstå, at Danmarks Statistik ikke vil tages til indtægt for, om indvandrerkvinderne lever isoleret:
»Vi skulle have skrevet, at ifølge Danmarks statistik er 13.000 indvandrerkvinder uden for arbejdsstyrken. Og derefter præciseret, hvem det er, der vurderer, at de lever isoleret,« siger Orla Borg.
Ministeren har ikke noget grundlæggende problem med, at folk går derhjemme. Det må være mænd og kvinders eget valg.
»Det, jeg gerne vil tage fat i, er, at det ikke skal være fordi, man har manglende viden om det samfund, man bor og lever i. (…) Det skal ikke være, fordi man er isoleret og afskåret fra omverden, at man er i den situation. (…) Det afgørende for mig er, at det er kvindernes eget valg,« siger Eva Kjer Hansen.

Svinestreg
Udlændingeordfører for SF, Kamal Qureshi, er forarget over den måde, ministeren har fremstillet de 13.000 indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet som isolerede.
»Det er dybt problematisk og simpelthen en svinestreg, at en minister slynger om sig med tal uden at komme med løsningsmodeller eller uden at have viden om konsekvenserne for de kvinder, hun henvender sig til,« siger han og tilføjer, at han mener, at en minister har et særligt ansvar for at bruge korrekte informationer:
»Pressen er generelt mindre kritisk over for en mini-ster, fordi pressen regner med, at en minister har styr på sine tal,« siger han.
Helt så forarget er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, ikke.
»Sagen viser, at statistik er ligesom en lygtepæl. Den kan være god at læne sig opad, men den giver ikke nødvendigvis et godt lys,« siger han. Og selv om Peter Skaarup er enig i, at ministeren har overfortolket tallene, mener han, at det er rigtigt at føre kampagnen og gøre opmærksom på indvandrerkvindernes rettigheder:
»At være uden for arbejdsstyrken kan hurtigt blive et problem i Danmark. Hvis man skal klare sig i Danmark, er det også vigtigt, at man kan sproget,« siger han og opfordrer ministeren til at følge sin kampagne op med ekstra penge til krisecentre for kvinder, fordi der ifølge ham er en overrepræsentation af indvandrerkvinder her.

Mangel på viden
Når politikere gør det til et problem, at der er 13.000 indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet, vurderer ph.d. studerende ved Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Camilla Elg, at det er udtryk for en meget dansk norm.
»At være på arbejdsmarkedet er nærmest definitionen på at være et godt menneske. Det siger noget om, hvor lidt anerkendt det er at være husmor i dag,« siger hun. Ifølge hende er det meget begrænset, hvad man kan sige om gruppen:
»Det er problematisk at tale om en gruppe på 16-66 år, for det betyder meget, hvor længe den enkelte har været i landet. Al forskning tyder på, at man går ud på dybt vand, hvis man siger noget om en gruppe, der aldersmæssigt og etnisk er så sammensat.«
Camilla Elg er selv ved at afslutte en afhandling om de 15-20 årige indvandrerkvinder, som hun har oplevet som meget engagerede i det danske samfund, og som generelt er optagede af, at de vil på arbejdsmarkedet. Hun kan ikke sige så meget om de ældre: »Men nogle unge oplever deres mødre som værende mere på grænsen af det danske samfund end dem selv.«
Derudover mener hun, at det er forfejlet at fokusere indsatsen på kvinderne alene:
»Det er misforstået, at indsats for kvinderne kun skal beskæftige sig med kvinderne. For nogle kvinder kunne det vigtigste være, at deres mænd fik arbejde,« siger Camilla Elg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu