ANALYSE
Historisk at bevare magten på Venstre-hænder. Et af de bedste resultater siden 1920erne. Sådan har sangen lydt siden valgsejren for godt en måned siden, men nu er feststemningen taget af, og de første tømmermænd melder sig: Venstre manglede mod i valgkampen og regeringen kan få problemer, når valgløfterne skal føres ud i livet, lyder det fra Venstrefolk i og uden for Christiansborg.
Ganske vist gik Venstre kun fire mandater tilbage i forhold til 2001-valget, og positionen som Danmarks største parti er uantastet. Men der skete noget i valgkampen, som fik vælgerne til at sive i en grad, så Venstre, ifølge opinionsmålingerne, tabte omkring otte mandater i løbet af selve valgkampen.
I Venstres folketingsgruppe er loyaliteten over for partiformanden stor. De færreste har lyst til at sige noget, der kan tolkes som kritik af partitoppen. Som en kilde udtrykker det, er nye »bekymringsartikler« det sidste, Venstre har brug for efter de første ugers uheldige sager, som har belastet den nye Fogh-regering.
Enkelte står dog gerne ved, at de er alt andet end begejstrede for forløbet af valgkampen: Venstre mistede stemmer, fordi emnerne var for få og uinteressante, og der manglede mod i debatten, mener miljøordfører Eyvind Vesselbo, der er formand for Folketings Miljø- og Planlægningsudvalg:
»Det var et problem, at man startede med at love, at børnefamilierne og de ældre skulle få noget mere. Og så var der stregkoderne og dankortet. For mig var det rimeligt uinteressante ting i den store sammenhæng. Det overraskende var, at Venstre stod så stærkt i meningsmålingerne i starten. Men folk blev trætte af at høre på alt det uinteressante. Det skal man lære af. Det kan godt være, at man fra start sagde, at nu skal vi ikke drøfte alt for mange ting, og i øvrigt sender vi en masse gaver ud. På et tidspunkt løber man tør for gaver og noget af drøfte. Og stilstanden bliver dræbende,« siger Eyvind Vesselbo.
Frem for uafbrudt fokus på ældre og børnefamilier havde Vesselbo gerne set debat om væsentlige udfordringer og emner som miljø, ghettoproblemer og velfærdsreformer.
For overordnet
»Jeg tror, at man gerne ville have haft nogle landsdækkende slag i bolledejen. De kom ikke. Og hvis man ikke åbent og ærligt skal diskutere velfærdsreformer i en valgkamp, har jeg svært ved at se, hvornår så. Vi kan selvfølgelig sætte os tilbage og sige, at det var godt, at vi beholdt regeringsmagten, men det kunne med en smule uheld have gået den anden vej. Hvis valgkampen havde varet en uge mere med den antidebat, ved jeg ikke, hvor vi var endt. De radikale kunne have gået endnu mere frem. De kom med klare meldinger de vovede noget,« siger Eyvind Vesselbo.
Valgkampen denne gang var mere defensiv end i 2001.
»Jeg tror, at nogen tænkte: Nu går det meget godt, og den, der lever stille, lever godt. Men det er jo en rimelig defensiv måde at køre valgkamp på. Skal man vinde en valgkamp, skal man være offensiv. I 2001 var vi mange, der var offensive på de emner, der var fremme. Da var debatten ikke bare styret fra toppen af,« forklarer han.
Eyvind Vesselbo mener, at journalisterne bærer hovedansvaret for topstyringen af debatten ved altid at gå til statsministeren og hans spindoktor Michael Kristiansen for at få udlagt teksten. Når de menige politikere kun blev ringet op for at forholde sig kritisk til noget, Fogh havde sagt, gik debatten død.
»Når man fører valgkamp, holder man jo sammen og går ikke ud og knalder statsministeren ned,« siger Vesselbo.
Debatten blev aldrig kvalificeret eksempelvis når det gjaldt spørgsmålet om, hvordan indvandrere og efterkommere skal komme i arbejde og bidrage til velfærdssamfundet.
»Når Fogh blev interviewet og siger, at vi skal have 50.000 flere indvandrere i arbejde, er der ikke én journalist, der spørger ham, hvordan han havde tænkt sig, at det skulle ske. Det hele blev for overordnet,« beklager Eyvind Vesselbo.
Hellige valgløfter
Et andet medlem af Venstres folketingsgruppe Leif Mikkelsen, der er kommunalpolitisk ordfører, glæder sig over, at »operationen lykkedes«, fordi Venstre bevarede magten. Men han ser et problem i, at valgløfterne lægger beslag på hele det økonomiske råderum frem til 2010. Et råderum, der desuden kun er til stede, hvis der kommer mindst 60.000 flere i arbejde. Der er ikke mange reserver at gøre godt med, hvis amter og kommuner får brug for ekstra midler til at honorere borgernes behov, eller hvis samfundsøkonomien bliver dårligere.
»At man binder en meget stor del af råderummet er et indgreb i det kommunale selvstyre fra centralt hold. Det er bagsiden af en amerikaniseret valgkamp, hvor løfterne skulle være meget synlige over for vælgerne. Pengene kan jo kun bruges én gang. Problemet er, hvis økonomien strammer til, og der ikke kommer 60.000 ekstra i arbejde. Regeringen vil være nødt til at indfri valgløfterne. De er hellige, uanset hvad der sker, på grund af den attitude statsministeren har lagt. Alt andet vil være et alvorligt brud på troværdigheden,« siger Leif Mikkelsen.
Regeringens valgløfter beløber sig til 24 mia. kroner ud af et beregnet råderum på 30 mia. kroner frem til 2010. Pengene til bl.a. forskning, uddannelse, børnefamilier og ældrepleje blev i valgkampen udlagt som en gavebod, designet til at matche netop de områder, hvor Socialdemokraterne stod stærkest.
Den falske melodi
På valgmøder rundt om i landet og i tv-debatter fremhævede Fogh Rasmussen gang på gang, hvor mange penge regeringen ville sætte af til indsatsområderne. Efter valgkampen lagde Foghs spindoktor Michael Kristiansen i tv-programmet Jersild ikke skjul på, at det var et smart strategisk træk at skabe indtryk af en gavebod. Selv om realiteten er, den offentlige service kommer til at stå på smalhals i de kommende år med en langt lavere vækstrate for udgifterne end hidtil.
Det er denne falske melodi, som i dag generer nogle Venstre-folk.
Venstres amtsformand på Fyn, Torben K. Jørgensen, mener, at Venstre fra valgkampens begyndelse burde have forklaret vælgerne, at der kun bliver tale om yderst beskeden vækst i de offentlige udgifter:
»Jeg tror ikke, at man kan snyde vælgerne. Men under valgkampen hørte jeg fra mange Venstre-folk, at de fik indtryk af en gavebod. 24 mia. kroner lyder som et stort tal men det er jo over en længere periode. Det fik vi ikke forklaret, siger han.
Ikke råd til velfærd
Torben K. Jørgensen er bekymret for, at det kan ramme Venstre som en boomerang, at der slet ikke bliver plads til markante velfærdsforbedringer. Risikoen er, at vælgerne skuffes:
»Jeg tror, at mange troede, at der var meget mere, når det kommer til stykket, og råderummet skal udmøntes. Det bliver svært, når man skal til at ansætte flere varme hænder i hjemmeplejen.«
Generelt manglede der holdninger til væsentlige emner herunder efterlønnen, mener han:
»Jeg synes, vi søgte i flyverskjul også i forhold til velfærdsreformer. Samfundet får så mange udfordringer, at vi er nødt til at tale om det. Vi må ikke være bange for at stå ved det, vi altid har stået for. Jeg synes ikke, at vi skal camouflere vores holdninger,« siger Torben K. Jørgensen.
Han er glad for, at valgkampen ikke varede en uge ekstra:
»Det er frækt at sige det, men så tror jeg, at vi havde mistet flere stemmer. Jeg er overbevist om, at vi til sidst tabte folk til Det Radikale Venstre. De radikale vandt ved at sige sandheden. Det afskrækkede ikke folk.«
I Århus kan den lokale formand konstatere, at Venstre måtte sige farvel til to ud af tre folketingsmedlemmer. Her er den lokale selvransagelse gået i gang:
»Jeg har ikke nogen god forklaring, men selvfølgelig skal vi lære af det, der skete,« siger Mette Christensen, formand for Venstre i Århus.
»Når man bliver så stor, at man skal favne så mange, vil der være grupper, der falder fra og stemmer radikalt eller konservativt i stedet for. Det kan udmærket være vælgere, der har sagt, at vi vil have reformer her og nu og ikke vil vente på, at de store partier bliver enige. Vi kan godt tage en intern diskussion af, hvor forsigtige, vi skal være. Jeg har dog den holdning, at Venstre førte en god og effektiv valgkamp og hvis vi skal være skarpere på bekostning af regeringsmagten, synes jeg ikke, at det er en god idé,« påpeger Mette Christensen, formand for Venstre i Århus.
*Helle Ib er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau
