Arbejdsjunkie
Som nyuddannet i reklamebranchen fik Lotte hurtigt en arbejdstid på op til 80 timer om ugen. Både Lotte og hendes mand sad dagligt på kontoret til klokken 23. De holdt sjældent fri, for der var altid nye projekter, der skulle diskuteres og udvikles. Selv juleaften og nytårsaften arbejdede de.
Arbejdsmanien fortsatte, lige til Lotte brændte ud.
Lotte er langt fra den eneste, der lader arbejdet fylde så meget, at både venskaber og fritidsinteresser langsomt ebber ud og måske helt forsvinder. En undersøgelse udarbejdet af Arbejdsmiljøinstituttet fra 2000 af selvstændige og lønmodtagere viser, at hver syvende dansker har en arbejdsuge på minimum 48 timer. Og for mange slutter arbejdsdagen ikke, når de forlader arbejdspladsen.
Omkring halvdelen af Danmarks Jurist- og Økonomforbunds medlemmer tager opgaver med hjem, som de løser efter fyraften og i weekenderne. Det behøver ikke i sig selv være et problem, hvis folk arbejder meget. Problemet opstår ifølge organisationspsykolog Pernille Rasmussen, når der til sidst ikke længere er andet tilbage i livet end arbejdet. Hun har netop fået udgivet bogen Når arbejdet tager magten, som sætter fokus på, hvad det vil sige at være afhængig af sit arbejde.
»Arbejdsafhængige har en tvangspræget tilgang til deres arbejde. De har det bedst, når de arbejder, og de nedprioriterer familien og vennerne,« siger hun.
Ofte kan den arbejdsafhængige ikke selv se omfanget af problemet:
»Hvis omgivelserne protesterer over, at ens arbejde fylder for meget, bør man lytte. Ofte er det familien, der brokker sig over, at man stort set ikke er der,« siger Pernille Rasmussen.
Bare man er en succes
Lotte på 36 er en af de personer, der optræder i Pernille Rasmussens bog som eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke forstår at begrænse arbejdet. Da Lotte endnu var fanget af sit arbejde, kunne hun heller ikke selv se problemet.
Da hun til sidst gik til lægen med vejrtrækningsproblemer, fik hun stillet diagnosen stress. Men den diagnose var Lotte ikke selv enig i. Familie og venner ville hun heller ikke lytte til:
»Jeg lyttede ikke til dem, fordi jeg ikke syntes, at jeg havde et problem. Efter min egen definition, var jeg en succes: Jeg tjente mange penge, havde en fin titel, et stort ansvar og underordnede,« fortæller Lotte i bogen.
Udbrændtheden kom samtidig med, at Lotte nåede sit mål om at blive chef for reklamebureauet, hvor hun arbejdede. Hun afslog derfor tilbudet og sagde op.
På det tidspunkt havde hun pludselig ikke længere den samme energi og så kun frem til, at projekter og opgaver var overstået i stedet for at være glad for at udføre opgaverne, som hun plejede at magte til fulde.
For bogens forfatter, Pernille Rasmussen, handler det ikke om, at hun vil have alle til at arbejde mindre, end de gør i dag. Hendes mål med bogen er at få sat gang i en debat om, hvornår arbejdet fylder så meget, at det gør mere skade end gavn.
En syg afhængighed
»Hvis man er stresset, kan det gå ud over både krop og psyke,« siger hun og gør opmærksom på, at man godt kan være stresset uden at være afhængig af sit arbejde, men at det nærmest er umuligt at være arbejdsafhængig uden at være stresset.
Folk, der er afhængige af deres arbejde, bliver, ifølge Pernille Rasmussen, oftere skilt end andre, og på arbejdspladsen kan de sprede en norm om, at en god medarbejder bruger mere end almindeligt mange timer på jobbet.
»Men det er videnskabeligt bevist, at man ikke yder optimalt, når man arbejder for meget. Hvis ikke man får restitueret og hvilet ordentligt ud, laver man flere fejl og er mere ukoncentreret,« siger Pernille Rasmussen.
I sidste ende risikerer medarbejderen at brænde ud til skade for både sig selv om arbejdspladsen. Derfor mener Pernille Rasmussen, at det kan være hensigtsmæssigt, at ledere i visse tilfælde hjælper ansatte med at sætte grænser for arbejdet.
Sport og meditation
Det tager ofte lang tid at vænne sig af med at fylde sit liv kun med arbejde.
»Man kan begynde med at markere i kalenderen, at man skal gå hjem på bestemte tidspunkter, uanset hvad der ligger af opgaver. En arbejdsafhængig vil nemlig hele tiden kunne finde på nye vigtige opgaver,« siger hun.
Et andet godt råd er, at man finder en fritidsinteresse, fordi det gælder om, at den positive oplevelse, man som arbejdsafhængig får via sit arbejde i form af anerkendelse, skal erstattes af noget andet.
»Man skal kunne se en gevinst ved at have andet i sit liv end arbejde,« siger Pernille Rasmussen.
Hvis man gerne vil forbygge stress som skyldes for meget arbejde, gælder det i første omgang også om at lære hvor ens egne grænser går for at vide, hvornår det er stress, man lider af:
»Ved at lære symptomerne at kende ved man, hvornår det er tid til at ændre på noget,« siger hun og anbefaler også, at man finder ud af, hvad man interesserer sig for ud over arbejde. Sport og meditation er bl.a. gode rekreerende aktiviteter, der både kan forebygge og mindske stress.
*Pernille Rasmussen, Når arbejdet tager magten, Hans Reitzels forlag
