Læsetid: 5 min.

Når embedsmænd netværker

Statsministeren kræver åbenhed om sine ministres medlemsskab af VL-grupper og anbefaler passivt medlemsskab. Men der stilles ingen krav til topembedsmænd
17. marts 2005

Embedsmændene
Bør topembedsmænd netværke med virksomhedsledere i deres fritid? Det spørgsmål rejser sig efter oplysninger om sammenfald mellem medlemmer af VL-gruppe 3 og modtager af støtte fra IØ/IFU-fondene. I den konkrete sag sidder direktøren for fondene, Sven Riskær, i en VL-gruppe, hvor 15 ud af 35 medlemmer har modtaget støtte fra fondene til den eller de virksomheder, de repræsenterer.
Flere eksperter mener på den baggrund, at Sven Riskær bør træde ud af VL-gruppen alene på grund af mistanken om sammenfaldet mellem personlige og økonomiske interesser.
Adskillige politikere og embedsmænd er medlemmer af VL-grupperne, blandt andre ministre, departementschefer og borgmestre. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere opfordret sine ministre til kun at være passive medlemmer og til at overveje om »en fortsættelse af medlemskabet kan give anledning til – selv uberettiget – kritik.«
På den omdiskuterede liste over ministrenes personlige økonomiske interesser skal ministrene også oplyse om ’medlemsskaber af VL-grupper og lignende’. Men embedsmændene er ikke omfattet samme retningslinjer.

En ministers magt
Lektor i mediejura ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, mener, at der i den konkrete sag er tale om, at direktør for IØ-fonden, Sven Riskær, besidder en magt, der minder om en ministers, og at Foghs budskab derfor også bør omfatte topembedsmænd.
»Problemet er, at beslutningstagerne bliver rystet sammen med de virksomhedsledere, for hvem deres beslutninger kan have afgørende betydning. Endnu mere problematisk er det, når de bliver så sammenrystede, at de bliver sammenspiste,« siger han.
Oluf Jørgensen mener ikke, der bør indføres et generelt forbud på området, men foreslår en udvidelse af habilitetsreglerne eller en række generelle principper for medlemskab af VL-grupperne.

En lukket kreds
Den vurdering deles af lektor Thomas Schøtt fra Syddansk Universitet, der forsker i netværk blandt topfolk og har analyseret emnet i forbindelse med den officielle Magtudredning. Han mener, embedsmændenes tætte forbindelse til erhvervslivets top i sidste ende kan føre til en forrykkelse af magtbalancen.
»Det er jo en forflyttelse af magten fra de folkevalgte over i VL-grupper og lignende. Vi risikerer en situation, hvor industriens mænd laver politik på samfundets vegne,« siger han.
Medlemmerne i de 68 VL-grupper mødes cirka otte gange om året for at diskutere virksomhedsledelse og give hinanden råd og inspiration. Tillid og fortrolighed er nøgleord for grupperne. Dette betyder blandt andet, at rekrutteringen foregår internt, og at to ledere fra konkurrerende virksomheder ikke kan sidde i samme gruppe.
Det typiske medlem er en mandlig leder over 50 år med en akademisk uddannelse og mange års erfaring som leder bag sig.
Lektor Thomas Schøtt mener, lukketheden og den snævre medlemsskare udgør en risiko i forhold til ministres og embedsmænds uafhængighed og habilitet.
»Det er klart, at man i sådanne grupper bliver påvirket, fordi det er en kammeratlig og halvprofessionel omgangskreds. Man bliver næsten kollegialt afhængig af de andre medlemmer, fordi de bliver sparringspartnere,« siger han.

Krav om åbenhed
Der har før været rejst tvivl om embedsmænds habilitet i forbindelse med medlemsskab af VL-grupper. I februar 2004 kom det frem, at to ud af de fire departementschefer, der stod bag forberedelsen af Nordsøaftalen havde personlige kontakter med topfolk fra A.P. Møller, blandt andet via medlemsskab af samme VL-grupper. Dengang foreslog Svend Auken (S), at alle møder mellem lobbyister og ministre eller embedsmænd skulle noteres ned på den konkrete sag for at øge åbenheden. Men det forslag afviste økonomi – og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der selv er medlem af en VL-gruppe.
Lektor Thomas Schøtt mener, såvel ministre som embedsmænd på eget initiativ bør trække sig fra VL-grupperne.
»Det ville skabe mere tillid til deres evne til at træffe beslutninger ud fra sagens grundlag end ud fra deres omgangskreds,« siger han.
Selv mener ministrene, at det er gavnligt for dem at sidde i grupperne. For eksempel har justitsminister Lene Espersen, der sidder i VL-gruppe 68, udtalt, at hun fra sin VL-gruppe henter gavnlig inspiration og sparring. Men det argument afviser Thomas Schøtt:
»Politikernes beslutningerne påvirker jo mange andre end erhvervslivets top. Det ville være mere gavnligt at sparre med sine modstandere,« siger han.

Naturligt sammenfald
Lektor Laurids Hedaa fra Handelshøjskolen i København, der også forsker i VL-grupper, mener, at sammenfaldet mellem de økonomiske og personlige interesser i en VL-gruppe er ganske naturligt.
»I en sådan VL-gruppe vil man jo fortælle om, hvad man går og laver for at få nuanceret det univers, man arbejder i. Og så er det klart, at de andre deltagere i VL-gruppen har særligt gode muligheder for at lære nuancerne bedre at kende,« siger han.
Laurids Hedaa erkender, at det er problematisk, at embedsmændene ikke når ud til andre grupper i samme grad, men mener ikke, at ministre og embedsmænd bør trække sig på den baggrund.
Tværtimod kan VL-gruppernes påvirkning, ifølge Hedaa, være gavnligt for samspillet mellem politik og erhvervsliv:
»Det ville være en ulykke, hvis vi isolerede vores embedsmænd og politikere, så de blev forhindret i at færdes blandt dem, der skal bruge de regler og systemer, som de udarbejder til det formål,« siger Laurids Hedaa.
Han mener, at omgivelserne og VL-gruppens medlemmers hæderlighed, samt betydningen af deres gode omdømme, udgør en tilstrækkelig kontrolfunktion.
»Vores presse og sociale kontrol er af en sådan karakter, at man ikke slipper afsted med at handle uetisk,« siger han.

FAKTA
VL-grupper
• Der findes i alt 68 VL-grupper under paraplyorganisationen Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (DSV).

•I alt cirka 2.500 medlemmer er fordelt i grupperne med gennemsnitligt 30 medlemmer i hver gruppe.

• Grupperne mødes hver for sig otte gange om året til fyraftensmøder. Desuden mødes grupperne på tværs én gang om året til det såkaldte ’VL-døgn’.

• Formålet er blandt andet at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper gennem erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Kravet til medlemskab er at man er aktiv virksomhedsleder, der på topplan deltager i virksomhedens beslutningsproces. Grupperne træffer selv suverænt beslutning om optagelse af nye medlemmer.
DSV definerer en velfungerende VL-gruppe som en gruppe, hvor:
• gruppens medlemmer har en vis, tilstrækkelig mængde ’fællesgods’ i form af erfaringer, holdninger og interesser
• de enkelte respekterer hinanden og opfatter hinanden som ligeværdige
• de er åbne og viser tillid til hinanden
• de er parate til at bidrage, til at yde – og ikke blot være modtager

Kilde: www.dsv-vl.dk

Politikere og topembedsmænd i VL-grupper
• Ministre:
Familie – og forbrugerminister Lars Barfoed (K)
Justitsminister Lene Espersen (K)
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Økonomi – og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)

• Departementschefer:
Nils Bernstein, Statsministeriet
Michael Lunn, Justitsministeriet
Kristian Dybvad, Finansministeriet
Peter Loft, Skatteministeriet
Karoline Prien Kjeldsen, Kulturministeriet
Thomas Egebo, Trafikministeriet

Medlemslisterne er tilgængelige på www.dvs-vl.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu