Læsetid: 3 min.

Når Maria bliver til Mimi og Britney til Mona

Det er for kedeligt bare at hedde Madonna, hvis man altså hedder Madonna. Det er også for kedeligt at hedde Mariah Carey eller Britney Spears. De store navne vil nu også have alter egoer
26. marts 2005

IDENTITET
Digteren Michael Strunge skrev: »Nej, jeg er den samme som altid – en anden.« Det var et æstetisk raffinement. Det blev regnet for virkeligt eksisterende postmoderne: At se sig selv som flere personligheder. At se sit selv, som noget man selv skaber. Mange har sagt meget om David Bowies ’leg med sin identitet’: Aladdin Sane kan også betyde A lad insane. David Bowie skulle i en periode have refereret til sig selv som ’Ziggy Stardust’. Han forvekslede sit sande selv med sit alter ego! Det var virkelig den barske erkendelse af de postmoderne realiteter; det var stor kunst.
Det er det måske nok stadig væk. Men det er også blevet helt almindeligt for popstjerner uden forest1llinger om spektatulære modernitetserfaringer. Eminem kalder sig både Eminem, Slim Shady og Marshall Mathers. Jojo: og alle rapperne har anderledes navne. Men nu vil popstarletterne fortælle om deres sande, hemmelige og helt anderledes identitet. De vil ikke til bunds i det ukendte for at finde det ny, de vil heller ikke afsøge de objektive betingelse for identitetsdannelse i det refleksivt moderne. De vil noget andet.
Når for eksempel Britney Spears er begyndt at tænke på sig selb som ’Mona Lisa’, har det visse sociale og praktiske fordele:
»Når jeg har lyst til at være ondskabsfuld eller bestemme over andre, er det på en måde nemmere at være Mona Lisa end det er at være Britney.«
Det gør ikke noget, at Britney er konfliktsky. For hun bliver nemlig til Mona Lisa, hvis hun skal sætte sin vilje igennem. Britney Spears udtaler ifølge MTV, at hun fra nu af kun vil ’udtrykke sit privatliv gennem sin kunst’. Men hendes ’kunst’ er jo også blevet så personlig, at der ikke er andet end privatliv tilbage.
En popsangerinde, som har haft det svært med sin identitet: Mariah Carey har også fået nok af bare at være Mariah Carey. På en ny single brillerer hun med rimet: »It's a special occasion/Mimi's emancipation/ a cause for celebration.« Vi skal fejre, at Mimi er blevet så frigjort, at Mariah Carey nu tilstår hende eksistens som sit alter ego. Stadigt ifølge MTV kommer Mariah Careys næste album til at hedde: Mimi's emancipation. Mimi er den sande Mariah Carey, hun er den indre kerne, som vi ikke ser i fjernsynet eller kan høre i teksterne. Som Carey har udtalt:
»Det er ikke sådan, at Mimi er et ’alter ego’ eller en ’figur’. Hun er snarere den virkelige person som modsætning til ’berømtheden’. Det er et meget personligt kælenavn. Det er kun folk tæt på mig, der kender det.«
Her er de så temmeligt grove på MTV's hjemmeside, hvor de antyder tendenser til narcissisme:»Mimi er ikke meget kortere end Mariah, så det virker ikke som kælenavn, men det fordobler en divas værste tilbøjeligheder: ’Me-me’.«
Mimi bliver til mig-mig. Det er bare endnu mere Mariah Carey. Og det er for meget for MTV.
Det er ikke så længe siden, at en udstilling på DAC i København lancerede begrebet ’Madonnakurven’. Det var den amerikanske kunstner Bruce Nauman, der gjorde Madonnakurven til ideal for selvudvikling. Moralen var: Hver gang Madonnas varemærke som sig selv er ved at blive kedeligt, så genopfinder hun sig selv. Det er blevet mere inderligt med tiden; hun har udgivet børnebog og hun fører sig frem som religiøst og kultist ambassadør. Men nu er det blevet metafysisk for Madonna; hun vil også finde sit sande jeg som en anden end sig selv:
»Jeg blev opkaldt efter min mor. Hun døde af kræft, da hun var meget ung. Og i den metafysiske verden vil jeg gerne binde mig selv til et andet navn. Og dette er ikke en fornægtelse af min mors identitet. Jeg har læst meget om kvinder i det Gamle Testamente. Og jeg elsker historien om dronning Esther.«
Madonna er blevet til Esther. Janet Jackson er næsten også med på moden med den anden identitet. Hun føler sig som en vis ’Damita Jo’. Det har noget at gøre med hendes seksualitet. Det afslører Janet Jackson til bladet Upscale:
»Min seksualitet har været en opdagelsesrejse og tema for mig. Med Damita Jo pressede jeg den lidt længere. Det er ikke bare min lidenskab som kunstner, det er min pligt.«
Men nu hedder Janet Jackson faktisk Damita Jo til mellemnavn. Det er ikke helt så vildt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu