Læsetid: 2 min.

Når Sct. Jørgens sø bliver et helt hav

En svensk oversættelse af Herman Bangs Ludvigsbakke er så spækket med fejl, at den burde trækkes tilbage, mener svensk anmelder
22. marts 2005

Sprogforbistring
Herman Bangs Ludvigsbakke, ofte regnet for mesterens hovedværk, er efter 109 års ventetid blevet udsendt på svensk af forlaget bookLund. Men skal man tro anmeldelsen i Svenska Dagbladet, er oversættelsen værre end ingenting. Den borde dras in direkt, hvilket vi uden tøven oversætter til, at den omgående burde trækkes tilbage.
Det er virkelig også en imponerende række af fejltagelser, artiklen kan opregne. Ikke uden underholdningsværdi for en dansker.
Sommerfugle, på svensk fjärilar, bliver til sommer-flugar. At »nedsætte sig som fødselshjælperske« bliver til at förnedra sig som barnmorska: ’at fornedre sig som jordemoder’. Karl »drikker lidt rigeligt Likør« bliver til at han drikker litet riktig likör; ’opdagelse’ bliver til uppenbarelse (åbenbaring) »noget vist forklarende« til en ton av vishet osv, osv.
»Lad os se, hvad der sker, når oversætteren med skohorn vil krænge en betydning ned over et ord: En dame spørger en anden, hvad sy-tilbehørsdamen Fru Verdier »havde forlangt for en Gar-niture af gamle Kniplinger,«, altså hvor meget Fru Verdier ville have for de gamle kniplinger. Det kan oversætteren ikke få nogen mening i, og han finder på følgende: »vilken uppsättning fru Verdier havde forlängt med gamla spetsar«, altså ’forlænget’ i stedet for ’forlangt.’
Anmelderen nævner adskilligt flere eksempler, hvorefter han slår fast, at dis-
se er udvalgt blandt hundredevis af andre. Hvortil kommer, at noteapparatet angiveligt er præget af tilfældighed.
»Ting, der er indlysende, forklares, andre, som man havde haft brug for, mangler, og fejlene er mange.«

Dinosaurer i Horsens
»Oversætteren har ikke elementære kundskaber i dansk, og har han kundskaber i svensk, så har han ikke benyttet dem. Han kender ikke til de nærheder og slægtskaber, der findes mellem de to sprog, og han er lige så uvidende om forskellene og ulighederne. Følgen er blevet, at han har omskrevet teksten, hvor den aldeles ikke skal omskrives, og ladet den stå ordret, hvor der var behov for en omskrivning. Danske sætninger, som synes ham for lange, hugges op i småstykker, vigtige bindeord forsvinder, personer skifter køn. Stillejet er sine steder blevet lavt, andre steder højtravende, ikke sjældent med helt usandsynlige stivnede vendinger inde i intime dialoger, som dinosaurer på en gade i Horsens.«
Samtidig tror oversætteren, Axel Lindén, at der er tale om et hav, når Bang skriver om Søerne i København, og han »optræder som medforfatter til digteren, ja ofte som hans stileretter. Bangs tekst fra det 19. århundrede er meget friere og mere tilgængelig end den sproglige bastard, som her kommer baskende ind mod vore kyster.«
Endelig har Lindén oversat efter førsteudgaven, tilsyneladende uvidende om,
at Bang i 1903 revidere denne.
Opregningen af fejl slutter med den umisforståelige opfordring:
»Jeg foreslår, at forlaget trækker denne bog tilbage og laver en ny, som er Herman Bang værdig. Det drejer sig jo om en af de store nordiske romaner.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her