Læsetid: 3 min.

Er du ok?

… stod der med store bogstaver på bagtæppet under gennembruds-koncerten med Mikael Simpson & Sølvstorm i fredags. Efter endt seance kunne Informations udsendte kun svare: ’Jo tak. Mere end ok lige nu’
7. marts 2005

KONCERT
Mikael Simpson havde det godt fredag aften. Rigtig godt. Som han stod på scenen i Store Vega med sit ensemble Sølvstorm bag sig og kiggede ud over den propfyldte og opstemte sal, emmede han af en ubetvingelig livsglæde, som han gladeligt verbaliserede.
Og det er det paradoksale ved denne kunstner, der efterhånden har transcenderet prædikatet lovende og som den famøse sommerfugl i stedet p.t. folder sig helt ud kunstnerisk – lige så sørgmodige hans tekster og melodier ofte er, lige så underholdende og vittig er han som scenepersonlighed.
»Du er den fødte entertainer«, sang C.V. engang, og det er lige, hvad Simpson er. Og fræk som en slagterhund, tilmed. Men han fyrer sine grovheder af på så afvæbnende facon, at selv hans yndlingsoffer, Pia Kjærsgaard, ikke ville føle sig helt så truffet, som hun egentlig burde. Eller som da han kiggede ud over den fyldte sal og udbrød:
»Skal jeg sammenligne fremmødet med mine salgstal, må jeg konkludere, at I alle sammen har brændt mine cd’er derhjemme…«
I grel kontrast til det showmansprægede og underholdende står så sangværket, der var den primære årsag til, at Deres udsendte havde møvet luksuslegemet op af divaneseren og forføjet det ind i Store Vega. Og der var – for lige at parafrasere Halberg-Larsens firserklassiker – magi i luften. Satenedeme. På sine til dato to albums har Simpson skabt en unik og personlig fusion af narkoinficeret dub, søsyg electronica og et melodisk sanger-sangskriver repertoire med minimalistiske, men også meningsmættede danske tekster, der ikke lyder som noget andet her på planeten.
Debuten Os To + Lidt Ro fra 2002 hører til blandt de helt store debuter i dansk musik, og når sidste års opfølger De Ti Skud ikke helt samme soniske højder, er der til gengæld kommet en større klanglig ro og et mere sikkert overblik over tingene.

Skinbarligt særpræg
Og på scenen løftede materialet – syv sange fra det ny album, seks fra debuten og en skæv cover af Bowies »Let‘s Dance«, som blev til »Lad os danse« – sig helt op under himmelhvælvingen, for Sølvstorm formår at tilføre sangene en pondus og en detaljerigdom, der ofte kun fornemmes (hvilket så også er fedt nok på sin måde) på pladerne.
En råswingende rytmegruppe med den suveræne Niclas Tange bag trommerne og en klædeligt påholdende Georg Rune Andersen på bas gav plads til guitarist Henrik Liebgotts detaljemættede spil og Frithjof Toksvigs massive lydmanipulationer på diverse keyboards og laptops. Et af landets bedste backingbands og en oplevelse i sig selv, men det er nu engang Mikael Simpsons show. Solisten selv trakterer akustisk guitar – en opvisning i, at det ikke er antallet af akkorder, det handler om, men snarere hvad der kan vrides ud af de i den givne situation valgte – og mundharmonika, men det er i vokalarbejdet, hans skinbarlige særpræg tydeligst brænder igennem.
Thi når Simpson synger, blæses indtrykket af den vittigt selvsikre showmand bort og i stedet høres lyden af en inderligt følsom sjæl, som på en og samme gang er på is og står i flammer.
Med en række næsten banale observationer fra dagligdagene på Nørrebro – gerne i form af enkeltlinjer, der vendes og drejes og gentages i det uendelige – lykkes det Simpson at få sagt en hel del mere om (single-)livet anno 2005 end aldrig så mange avisartikler, debatudsendelser, og hvad der nu ellers står ud af mediemaskinen som skidt fra en spædekalv.
Han synger gerne i et højt toneleje, der giver materiale en ekstra dimension af skrøbelighed samt føjer et ekstra lag af mening til verslinjerne. Det er meget gribende og ville sikkert være næsten uudholdeligt, hvis ikke netop musikken swingende, bippede, svuppede, gyngede, ekkoede og asede rundt om ham som en hidsig elektrisk storm.
Efter halvanden time i selskab med Simpson og Sølvstorm, må samme konstellations forrygende koncert i fredags kun kaldes et gedigent gennembrud for én af vores p.t. allermest interessante og inciterende lydmagere, som i dén grad fortjener, at folk begynder at købe hans cd’er frem for udelukkende at brænde dem!

Mikael Simpson & Sølvstorm, Store Vega, fredag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her