Læsetid: 2 min.

OVERBLIK - KULTUR

1. marts 2005


De tog Oscar-stikkene hjem
Vinderne af de seks vigtigste kategorier i årets Oscar-uddeling, som fandt sted søndag aften fordeler sig således

Bedste film
Million Dollar Baby af Clint Eastwood
Bedste instruktion
Clint Eastwood for Million Dollar Baby
Bedste mandlige hovedrolle
Jamie Foxx for Ray
Bedste kvindelige hovedrolle
Hilary Swank for Million Dollar Baby
Bedste mandlige birolle
Morgan Freeman for Million Dollar Baby
Bedste kvindelige birolle
Cate Blanchett for The AviatorCMC

*Se alle vinderne på www.oscar.org

Designfremstød for eksporten
Som nye satsområder er arkitektur og design er blevet sat på den kulturelle dagsorden i det danske designår 2005 – ikke mindst med design-fremstødet Index: 2005. Men det potentiale, som dansk design og arkitektur har bevist at besidde skal ikke kun være på plakaten i år, men udvikles løbende i den ny regeringsperiode, der ifølge kulturminister Brian Mikkelsen vil byde på nye satsninger inden for de to områder. Allerede i januar afsatte regeringen 40 mio. kroner til designområdet over den næste fireårige periode ligesom blandt andet to mio. vil blive afsat til at fremme fokus på dansk design. Ifølge Brian Mikkelen er det evnen til at samtænke kultur og erhverv, der udgør en del af områdernes potentiale: »Her skal den kreative proces i mange tilfælde spille sammen med den kommercielle forretning« udtaler ministeren, der mener, at den succes, som dansk film har oplevet internationalt også kan blive en realitet på de to nye satsområder. mla

Pris til duftende illustationer
I dag modtager Helle Vibeke Jensen Kulturministeriets Illustratorpris 2004 på 30.000 kroner for sine illustrationer til Louis Jensens Hør her stær. I begrundelsen for instillingen skriver prisudvalget: »Helle Vibeke Jensen hæver suverænt niveauet for, hvad en billedbog kan være. Her lægges helt nye lag ind i en tilsyneladende enkel filosofisk fortælling. Illustrationerne skaber et forunderligt univers med asiatisk ’duft’ – understøttet bl.a. af kinesiske skrifttegn.« Den prisbelønnede illustrator er uddannet tøjdesigner og debuterede i 1995 med ABse. mla

Brian M. satser på Geuggenheim-effekt
Talentmassen, der skal bringe liv ind i det danske kulturliv, skal fremspires på lokalt niveau, og udviklingen af børn og unges evner er derfor mindst lige så vigtigt et led i den kulturelle fødekæde som store nationale, kulturelle fyrtårne i form af Operaen og store teaterscener. Det understeger kulturminister Brian Mikkelsen overfor Ritzau. Dermed lægger han op til at fortsætte arbejdet fra sidste regeringsperiode, hvor først og fremmest musiklivet fik en saltvandsindsprøjtning med handlingsplanen Liv i musikken, der gav 20 mio. kroner over en fireårig periode til primært talentudvikling blandt børn og unge. Ifølge Brian Mikkelsen betyder støtten til den lokale kulturforankring nemlig øget vækst i lokalområdet: »Ude i Europa ser vi mange eksempler på, hvordan kulturen anvendes som en løftestang for et helt samfund, mest tydeligt vel nok i Bilbao i Nordspanien. Her blev Guggenheim Museet en motor for genrejsningen af en nedslidt og trist industriby,« udtaler han til Ritzau. Støtten til den lokale talent-udvikling af børn og unge, der har den færdiguddannede og selvforsøgende udøvende kunstner i fremtidskikkerten, er således tæt forbundet med idéen om, at kulturen er en aktiv samfundsdeltager med potentiale for at skabe vækst i form af arbejdspladser og økonomisk fremgang. mla

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her