Læsetid: 3 min.

Penge til den europæiske sjæl, tak

To europæiske kultur-grupper har sluttet sig sammen for at få flere EU-penge til europæisk kultur. Den ’kreative industri’ kan give vækst til Europa, lyder et vigtigt argument. Men fra talerstolen er det den ’europæiske sjæl’, der bliver sat i centrum
17. marts 2005

Kulturpolitik
BRUXELLES – Det foregik i et af EU-Parlamentets mange lobbyer: en lille talerstol, en billedfremviser med kunstfotografier fra havne langs
Østersøen og Adriaterhavet. Henne ved væggen et bord med appelsinjuice og champagne, glassene i nydelige rækker, der former to perfekte trekanter.
European Cultural Foundation, ECF, og European Forum for Arts and Heritage, EFAH, havde hængt stribevis af orange balloner op, hvorpå der stod »70 cents for culture«. De blev også uddelt til de inviterede gæster: Det handler om at få flere penge til kulturen på EU-budgettet. Budgetforhandlingerne for årene 2007-2013 er i fuld gang på alle niveauer i EU, og nu gælder det om at få opbakning til kravet fra flest mulige organisationer og politikere rundt omkring.
ECF og EFAH har regnet ud, at den nuværende EU-støtte til kulturen svarer til syv cent (52 øre) per borger om året, derfor kravet om de 70 cents (5,22 kroner) – man kan jo bare ti-doble indsatsen?
»Vi ser gerne et forenet Europa, ikke blot geografisk, men også kulturelt,« sagde Jan Figel, EU-kommissær for kultur og uddannelse, fordi »Europa mere handler om kultur
end om geografi og økonomi,« sagde han, og »kultur kan bringe en sjæl til Europa.«

Budgetkamp
Fine ord fra en vigtig mand. Men der var også opbakning til ideen fra vægtige personer i EU-Parlamentets store politiske grupper.
»Kulturens hjerte handler om at bringe mennesker sammen. Vi i den konservative gruppe støtter ideen,« sagde eksempelvis Hans-Gert Pöttering fra EU-Parlamentets største gruppe, de konservative.
»70 cent er egentligt et meget forsigtigt mål. PSE støtter kravet, og vi vil tage en meget alvorlig snak med vores budgetfolk,« sagde Hannes Swoboda, næstformand i den socialdemokratiske gruppe. Og den liberale Andrew Duff forklarede, hvorfor det er så vigtigt med kulturen-
»Vi skaber en virkelighed for den frie bevægelighed af folk,« forklarede han.
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af EU’s fire overordnede ideer, men eu-ropæerne er ikke nær så tilbøjelige som amerikanerne til at flytte rundt.
»Det, vi skal bruge kulturen til, er en slags begejstring for Europa. Ingen vil forelske sig i det indre marked,« sagde Hywel Ceri Jones, der sidder i bestyrelsen for flere europæiske tænketanke og netværk.
Det kan dog blive vanskeligt at få flere kulturpenge ud af EU-kasserne. Kampen om EU’s kommende budget er hård. Det er end ikke sikkert, at Parlamentets budgetudvalg vil bakke de smukke ord fra lobby-mødet op.
Og det er ikke kun i Parlamentets budgetudvalg, at besparelser står på dagsordenen. Allerede i 2003 bebudede seks lande, der alle betaler mere til EU end de får igen, at budgettet ikke må vokse. Også Danmark står bag en sparsommelig linje.

Kultur som investering
Et af slagordene i EU for tiden hedder ’Lissabon’. Det dækker over en plan om at gøre EU mere konkurrencedygtig, om at skabe mere vækst og flere job – Kommissionens store satsning. Og her spiller kulturen en ualmindelig vigtig rolle, mener ECF.
Den ’kreative industri’ er inde i en kraftig vækst, og det kan give et skub til bruttonationalproduktet. Desuden gør kultur hele regioner mere attraktiv for både indbyggere og investorer. Skyggesiden er, at den europæiske kreative industri er alt for dårlig til at konkurrere på verdensmarkedet, hedder det i ECF’s strategi.
»Europa skal investere i nationale og transnationale strategier og investeringer,« kræver ECF.
Kulturlivet har altid haft tendens til at holde sig fra at gøre forretninger, i stedet findes der ofte en skarp kritik af kapitalismen i kunstkredse.
»Det er et helt forkert synspunkt,« synes Gottfried Wagner, der er østriger og direktør for European Cultural Foundation.
Målet om at sælge kulturen bedre skal også følges, hvis det lykkes at få 70 i stedet for syv cent til kulturen.
Næste skridt på vejen til kulturpengene er EU-Parlamentets budgetudvalg. Men ligeså vigtigt er det at påvirke de enkelte landes regeringer, der i sidste instans alle skal blive enige om det store budget. Og hvis budgettet bliver stramt, »så får I ikke jeres 70 cent,« sagde Daniel Cohn-Bendit, formand for EU-Parlamentets grønne gruppe – der også støttede ideen om flere penge til kunsten.

FAKTA
*Europæisk kulturstøtte
European Cultural Foundation får hovedparten af sine indtægter fra hollandsk lotto. Desuden er der støtte fra blandt andet EU-Kommissionen.

ECF og EFAH vil gerne bruge flere penge til det europæiske kulturliv på syv forskellige områder:
• Rejser rundt i Europa for kunstnere og kulturfolk
• Større kulturelt samarbejde indenfor EU og med EU’s naboer
• Kultur som del af EU’s udenrigspolitik
• Mødesteder for kulturfolk i Europa
• Netværk af kulturfolk i Europa
• Oplysningstjeneste for kunstnere og kulturfolk
• Støtte til ’effektiv kreativ konkurrence’ bri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her