Læsetid: 3 min.

Polakker i den tyske kødgryde

Tulipslagteriet i Oldenburg skaber overskrifter – men den er blot en af mange virksomheder, der betjener sig af billige polakker
1. marts 2005

JOBUDFLYTNING
OLDENBURG – Mørket falder på i Schlachthofstrasse. Som ud af intet dukker fodgængerne op. Om det er tyske slagteriarbejdere med en anstændig løn eller polakker på minimal-løn, når man aldrig at finde ud af. De går hastigt mod portvagten og forsvinder ordløst ind i Tulips slagteri i Oldenburg.
Det var altså her de danske slagterijob forsvandt hen, da danskerne afviste at gå ned i løn for at bevare deres job.
Danish Crown forklarede dengang, at arbejdskraften var meget billigere i Tyskland. Siden Informations weekend-udgave ved vi, at det kun var en halv sandhed: En stor del af virksomhedens ansatte er såkaldte kolonne-arbejdere fra Polen. De koster kun en brøkdel af de tyske.
»Det var rigtigt, at danskerne sagde nej til lønnedgang,« mener Ronald Smolawa.
Han er fagforeningssekretær i NGG, der organiserer ansatte i den tyske fødevareindustri.
»Hvis de var gået 10 procent ned, havde det måske sikret beskæftigelsen i et år. Men så var der kommet nye krav, og til sidst ville de ikke have råd til at leve.«

26.000 job væk
Siden EU’s østudvidelse 1. maj sidste år har NGG observeret en hastig udvikling på arbejdsmarkedet: Omkring 26.000 tyske slagteriansatte har mistet deres job, job som er overtaget af polakker. I området omkring Oldenburg, der på grund af sine mange slagterivirksomheder kaldes ’Tysklands kødgryde’, er 6.000 job gået tabt.
»Arbejdsgiverne reagerede med det samme. De tyske ansatte blev opsagt pr. 1. maj, og de polske medarbejdere stod klar med det samme. Virksomhederne var godt forberedt,« siger Smolawa.
»Det perverse er, at der arbejder stadigt færre tyskere i Tyskland. Polakker og tjekkerne overtager. Ikke at vi har noget imod dem, bestemt ikke. Det er systemet, der er galt. Politikerne har sovet!«
– Er det, der sker her, ulovligt eller bare umoralsk?
»Det er ulovligt! … Og umoralsk!« svarer Smolawa bestemt.
NGG mener, at Danish Crown ovetræder EU’s tjenesteydelsesdirektiv på flere punkter:
»Hvis man bruger kolonne-arbejdere, må de ikke arbejde sammen med andre ansatte. Man har købt en tjenesteydelse af en underleverandør, som udføres isoleret på virksomheden. Virksomheden må heller ikke bestemme over den enkelte kolonne-arbejder eller komme med arbejdsanvisninger. Det skal underleverandøren gøre.«
Og så er der lønnen.
»Den oprindelige tyske timeløn lå på 15 euro, de polske får ca. 5 euro – eller sagt på en anden måde: De får 800 euro om måneden, men skal arbejde 12-14 timer i døgnet. Det kann ikke være i overensstemmelse med loven,« siger Smolawa.

Faglig opvågning
I følge Danish Crown passer NGG’s angivelser ingen steder. De polske kolonne-arbejdere hos Tulip får 7 euro, hedder det i en pressemeddelelse.
Ronald Smolawa erkender, at fagforeningens indblik i de konkrete arbejdsforhold er begrænsede. NGG får sjældent lov at komme ind på en arbejdsplads, og oplysninger fra tyske ansatte er få, for organisationsgraden er lav, formentlig 10 procent – Smolawa nævner den ikke. Dermed er også fagforeningens pressionsmuligheder begrænsede.
»Men vi mærker en faglig opvågning blandt kollegerne – sådan kan det ikke fortsætte, siger de,« trøster Smolawa sig med.
Og egentlig er Danish Crowns behandling af kolonne-arbejderne ikke det væsentligste. Den danske virksomhed er blot en enkelt, lille aktør. Stort set alle tyske slagterier betjener sig af muligheden for billig arbejdskraft fra Polen, og de skubber ansvaret for den over på deres underleverandører.
De tyske medier beretter om nærmest mafiøse strukturer på dette liberaliserede arbejdsmarked: De polske ansatte er prisgivet deres kolonne-leder, de indlogeres under kummerlige forhold, fire-seks personer i et rum. Og ikke sjældent nægter kolonne-lederen at udbetale lønnen. Hvis der er noget brok, bliver polakkerne sendt hjem. For et par uger siden udbrød der strejke blandt kolonne-arbejdere i Essen, der ikke havde fået løn. Dagen efter var de tilbage i Polen og erstattet af nye…
»Sådan kan det ikke blive ved at gå,« udbryder Ronald Smolawa. »Vi må have europæiske standarder, en mindsteløn på 1.500 euro.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu