Læsetid: 3 min.

Politibeskyttelse til dansk mindretal

Det danske parti i Slesvig-Holsten fik en nøglerolle under regeringsdannelsen efter valget den 20. februar. Det førte til de værste angreb mod det danske mindretal længe
29. marts 2005

DANSKE SYDSLESVIGERE
»Rejs dog hjem til Danmark,« og lignende angreb har været hverdag for det danske mindretals parti, SSW, i dette forår.
Angrebene kom per mail, per post, per telefon og per fax, beretter medarbejdere. Lederen af det danske parti måtte leve med politibeskyttelse efter trusselsbreve. Alt det skete efter det dansk-frisiske mindretalsparti blev tungen på vægtskålen efter valget den 20. februar i den tyske delstat Slesvig-Holsten.
SSW valgte at pege på en rød-grøn mindretalsregering efter dansk model samt kræve opfyldt nogle hovedkrav, og så blev det konservative CDU og liberale FDP sure. I Tyskland hersker der en tradition for flertalsregeringer – om det så er ’store koalitioner’ hen over politiske skel.

Særbehandling
Angrebene fra centrum-højre partierne og fra borgerlige medier blev så massive, at den tyske regerings mindretalsansvarlige, Hans-Peter Kemper – særdeles overraskende i tysk mindretalspolitik – skred ind og manede til ro.
»SSW’s vælgere er tyskere med alle rettigheder og pligter,« understregede han og fordømte kraftigt angrebene. »Den, som kritiserer deres valg, skader ikke blot forbundsregeringens succesrige mindretalspolitik gennem de seneste 50 år. Disse kritikere viser også en tvivlsom forståelse for demokrati og retsstaten,« tordnede han.
SSW fik med København-Bonn erklæringerne en særstatus, så partiet kan rykke ind i delstatens parlament, Landdagen i Kiel, hvis det opnår to procent af stemmerne – i Tyskland kræves der ellers mindst fem procent.
Dette privilegie er så sent som i februar blevet prøvet ved den tyske forfatningsdomstol, der har bekræftet det.
Og det er netop denne særordning, der er faldet de borgerlige kritikere for brystet. Hele mindretalsordningen er »anakronistisk«, skrev eksempelvis den toneangivende borgerlige avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, FAZ.
»En SSW-stemme er mere værd en en stemme afgivet af enhver anden borger i Tyskland, mens stemmen af en slesvig-holstener, der ikke stemmer på SSW, er mindre værd en den, enhver anden tysker afgiver,« argumenterede FAZ, der nåede til den konklusion at, »det drejer sig altså ikke om et mindretalsparti, men om et privilegeret parti, som føler sig knyttet til Danmark.«

Hold mund ellers er det ud
Hårde toner til et parti, der har levet en stilfærdig tilværelse de senere år. Mindretals-spørgsmål samt en skandinavisk-orienteret velfærds- og skolepolitik var blandt mærkesagerne.
»Det er en besynderlig demokratiforståelse kun at acceptere repræsentanterne for danskerpartiet, så længe de ikke laver politik. At true SSW med at inddrage dets privilegier, hvis det blander sig i politik, betyder intet andet end: Hold mund eller I bliver smidt ud,« kommenterede Süddeutsche Zeitung fra München.
Den 17. marts kom afstemningen i landdagen – og selv om SSW var blevet enig med socialdemokraterne og de grønne om at støtte deres mindretalsregering, så havde de rød-grønne partiledere ikke hele deres hold bag sig. Flere afstemninger viste, at der var en blank stemme fra det nødvendige flertal. Nu forhandler de tyske partier om en stor koalition – og mindretalspartiet er henvist til igen at føre politik alene ud fra sine to ud af 69 pladser.
Reaktionen fra det danske mindretal kom i form af en appel sidste uge til den kommende regering, en appel om fortsat respekt for mindretallet.

FAKTA
Grænselandshistorie
•1864 Danmark taber til Tyskland, grænsen drages ved Kongeåen udenfor Kolding.
•1920 Folkeafstemning om den dansk-tyske grænse. Denne grænse gælder i dag.
•1945 Både briterne og den danske statsminister Vilhelm Buhl fastslår, at grænsen ikke skal flyttes.
•1955 København–Bonn-erklæringerne underskrives 29. marts: De vigtigste punkter er, at tilhørsforholdet til mindretallene er frit, samt at sprogene og kontakten til moderlandet på den anden side af grænsen må dyrkes uden begrænsninger.

•Tyskere i Danmark, danskere, frisere og roma i Tyskland er anerkendte mindretal. Alle deres sprog samt plattysk er anerkendt som mindretals- eller regionalsprog. Beskyttelsen garanteres gennem internationale aftaler under Europarådet, København-Bonn-erklæringerne mellem Danmark og Tyskland samt grundloven i delstaten Slesvig-Holsten.

•Det danske mindretal tæller omkring 40.000-60.000 medlemmer, det tyske mindretal 15.000-20.000, det frisiske mindretal 9.000-10.000 og roma-mindretallet i Slesvig-Holsten tæller omkring 6.000. Danskerne, tyskerne og friserne driver skoler, børnehaver, biblioteker samt idræts- og kulturforeninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu