Læsetid: 2 min.

Og prisen gik til ...Mr. Henderson

En litterat, der bevarede roen, da andre nær havde fået torsken i den gale hals ved et stort anmeldermøde på Politiken
5. marts 2005

PORTRÆT
Hans Hertel har aldrig været krigskorrespondent. Det skal han nok heller ikke begynde på, tilråder jeg, men forleden kom litteraturprofessoren i selskab med knaldbarske journalister som Jan Stage og Lasse Ellegaard, da han blev tildelt årets publicistpris. De stod nemlig i forvejen på listen over dem, der har modtaget den ærefulde og eftertragtede pris, som hvert år uddeles af Den Danske Publicistklub, en forening af især ældre frontkæmper i journalistbranchen. Prisen uddeles ud fra andre kriterier end Cavlingprisen, den anden store journalistpris, som efterhånden mest gives til sagsorienteret afdækningsjournalistik.
Hvis Hans Hertel har haft en sag gennem årene – og det har han – så kan de kort benævnes: litteraturens.
I en snes år skrev han i Information, hvor han dels anmeldte bøger, men også med stor akkuratesse skrev bogfagligt stof dvs. fulgte med i branchens forhold med mange tørre tal. Tørheden opvejedes dog af, at han som en anden Dr. Jekyll og Mr. Hyde skrev meget elegante og morsomme klummer under mærket Mr. Henderson, et pseudonym, som var en offentlig hemmelighed i kredsene (men gætværk udenfor), og som han senere tog med sig over på Politiken.

Højere end højt
Selv oplevede jeg ham for en del år siden ved et stort anmeldermøde på netop Politiken, hvor der blev serveret kogt torsk, en oplevelse, jeg ellers har fortrængt. I adækvat forlængelse af måltidet dukkede Claes Kastholm, som var tv-anmelder, pludselig op i mere end højt humør, som gav sig udslag i en forbløffende nedrakning for ikke at sige verbal tilintetgørelse af især litteraterne Thomas Bredsdorff, John Chr. Jørgensen og Hans Hertel.
Mange var ved at få torsken i den gale hals, men Hans Hertel bevarede roen og sagde iskoldt, men ikke uinteresseret: »Lad os nu høre, hvad manden har at sige.«
Den underspillede klippero har været Hans Hertels adelsmærke. I det litterære, danske landskab med dets mange spraglede figurer har Hertel stået jordnært fast gennem alle årene som den sunde, retfærdige fornuft, en uhørt stabil faktor. Derfor har han også haft diverse tillidshverv, og han har udgivet et hav af bøger.

Syklubben
Rødderne går tilbage til en slags litterær kaffeklub, hvor han i 70’erne plejede omgang med nyrealisterne. Uvist af hvilken grund hed den Syklubben. Hertel var den, der udlagde teksterne fra forfattere som Christian Kampmann, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup.
Men lad os endelig her tage et citat fra Mr. Hendersons klummer, I forbifarten, med. De udkom nemlig som bog i 1975 med forord af… Hans Hertel.
Vi kommer ind der, hvor en lille dreng står hos bageren, der spørger ham, hvad han skal have.
»Jeg skal have fire gidsler,« svarer han.
Det er jo et helt idiotisk sted at citere, når der står så meget andet klogt og ironisk i bogen. Men jeg gør det netop fordi, det er så dejligt ufinlitterært.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her