Anklager
LONDON Den 26. februar 2005: »1.000 nye papirer dokumenterer udbredt tortur.«
27. februar 2005: »Yderligere 50 britiske soldater risikerer retssager for krigsforbrydelser i Irak.«
En ny dag. En ny overskrift i den tilsyneladende uendelige serie om tortur og overgreb begået af eller på vegne af vestlige soldater eller efterretningstjenester rundt om i verden.
Indtil nu er kun lavere rangerende mænd og kvinder blevet anklaget og dømt, og højtstående militærfolk og politikere fastslår igen og igen, at der er tale om få brodne kar. Men omfanget af torturafsløringer, antallet af vidner, fotografiske beviser og fældende dokumenter er nu så stort, at menneskerettighedsgrupper kræver, at ansvaret placeres der, hvor de mener, det hører hjemme: på øverste politiske plan.
»Tortur mod fanger er alt for udbredt og systematisk til at blive slået hen som ugerninger begået af få forvirrede individer,« siger Anthony Romero, direktør for American Civil Liberties Union (ACLU), der sammen med organisationen Human Rights First tidligere på ugen anlagde sag mod USAs forsvarsminister, Donald Rumsfeld, ved en føderal distriktsdomstol i Illinois.
Sagen føres på vegne af otte mænd, som de mener har været udsat for tortur og overgreb i Irak og Afghani-stan af amerikanske soldater under ledelse af forsvarsministeren. Ingen af de otte blev nogensinde sigtet for forbrydelser.
Konkret anklager organisationerne Rumsfeld for brud på den amerikanske forfatning samt international lov, der forbyder tortur.
»Forsvarsminister Donald Rumsfeld bærer det direkte og øverste ansvar for denne synken ned i rædsel ved personligt at godkende ulovlige forhørsteknikker og ved at afstå fra sin juridiske pligt til at stoppe tortur,« sagde Lucas Guttentag fra ACLU, som er ledende rådgiver i sagen.
Sagen fokuserer på Rumsfelds ordre af den 2. december 2002, hvor han godkendte brugen af nye forhørsteknikker såsom at placere fanger i stressende positioner, tildækning af deres hoveder, 20-timers forhør, afklædning, udnyttelse af fobier, langtidsisolation og sanse- og søvnfrarøvelse. Disse teknikker kunne bruges mod fanger på Guantánamobasen som led i krigen mod terror.
Da der senere fremkom beviser for tortur i Irak, Afghanistan, Guantánamo Bay og andre steder, undlod Rumsfeld at gribe ind, mener organisationerne.
»Forsvarsminister Rumsfeld vidste fuldt ud, at hans ordrer resulterede i tortur, og han vidste, at tortur var udbredt, og han gjorde intet for at stoppe det,« sagde Guttentag, hvis organisation samtidig har anlagt sager mod andre topfolk involveret i Abu Ghraib-skandalen såsom oberst Thomas Pappas, general Janis Karpinski og general Richardo Sanchez.
De to organisationer kræver desuden, at de mishandlede fanger får erstatning.
Selv om der er tale om et civilt sagsanlæg, så har det juridiske rationale rod i Nürnberg-retssagerne efter Anden Verdenskrig, hvor topfolk blev holdt ansvarlige for at have etableret et miljø, der tillod overgreb, siger Scott Horton, formand for New York Citys advokatsammenslutning, til avisen Christian Science Monitor.
Det amerikanske forsvarsministerium har indtil videre kun udsendt en kort kommentar til sagsanlæggene:
»Der har været adskillige undersøgelser af de forskellige aspekter af fangemishandling. Ingen har konkluderet, at der var tale om en mishandlings-politik.«
Nye beviser hver dag
Den udlægning af de hidtidige undersøgelser og informationer, der er fremkommet, er menneskerettighedsorganisationerne imidlertid ikke enig i. Som Human Rights Watchs Reed Brody skriver i International Herald Tribune:
»For hver dag, der passerer, fremkommer nye beviser for, at mishandlingen af muslimske fanger frem for at være en isoleret episode i Abu Ghraib var udbredt i Afghanistan, Irak og Guantánamobasen, Cuba. Fanger i Afghanistan blev ofte banket, klædt af til skindet og frarøvet søvn i lange perioder. Guántanamo-fangerne blev ofte tvunget til at sidde i smertefulde positioner i iskolde rum.«
»Dokumenter frigivet i december beskriver, hvordan lænkede Guantánamo-indsatte blev tvunget til at sidde i deres egne ekskrementer, samt hvordan hundeførere i Abu Ghraib afholdt konkurrencer om, hvem der kunne få de irakiske indsatte til at tisse i bukserne først.«
Den udbredte tortur opstod ifølge Brody ikke ud af det blå: »Dette mønster af mishandling i tre lande er ikke resultatet af individuelles handlinger såsom Graner (idømt 10 års fængsel for mishandling i Abu Ghraib, red.), som brød reglerne. Det er resultatet af beslutninger taget af Bush-regeringen om at bøje, ignorere og tilsidesætte reglerne,« mener han.
Hemmelige fængsler
Ifølge organisationen er tortur begået af vestlige myndigheder i tredjelande vokset markant siden 11. september-angrebene.
De seneste historier handler om outsourcing af tortur fra USA til bl.a. Syrien, Jordan og Egypten, om hemmelige CIA-fængsler uden for USA og om tortur begået af danske og britiske soldater i Irak (se artikler her på opslaget).
»Før 11. september havde Human Rights Watch ikke beviser for den type tortur og overgreb, som vi ser nu. De er fremkommet siden krigen mod Afghanistan og oprettelserne af detentionscentre i Afghanistan og Guántanamobasen. Og vi ved fra regeringspapirer fra 2002, at den amerikanske regering har godkendt nye forhørsteknikker bl.a. at udsætte fanger for ekstreme temperaturer siden Afghanistan-krigen. Abu Ghraib sendte et signal om, at det var blevet acceptabelt at mishandle fanger,« siger talskvinde for Human Rights Watch i London Urmi Shah.
