Læsetid: 4 min.

Rygeskur eller handlingsplan

Der er stor forskel på de danske ungdomsuddannelsers holdning til, hvordan man skal forebygge misbrug af rusmidler hos unge
29. marts 2005

STOFMISBRUG
Blækket er næsten ikke tørt. Så på Aalborg Katedralskole er det endnu for tidligt at sige noget om, hvad uddannelsesinstitutionens nye plan for at forebygge stofmisbrug hos eleverne i praksis vil komme til at betyde. Planen indebærer, at Aalborg Katedralskole skal integrere undervisning om rusmidler i sine fag, og at der skal holdes temadage og debataftener om emnet. Derudover er der med planen nu også skabt en egentlig procedure for, at enhver elev, der viser tegn på at have et rusmiddelproblem, skal tilbydes rådgivning f.eks. med henblik på behandling.
»Det er et godt dialogværktøj i forhold til eleverne, det sætter fokus på området, og så betyder det jo også, at vi nu er forpligtet til at følge vores egen politik,« siger Christian Warming, rektor på Aalborg Katedralskole.
Det er ikke Aalborg Katedralskole, der selv har fundet på at formulere en helt ny politik på området. Planen er nemlig blevet til i et samarbejde mellem alle gymnasier i Aalborg, efter at amtsrådet besluttede, at alle ungdomsuddannelser skulle have en fælles forebyggelsespolitik.
Det er sket ud fra tanken om, at der er en sammenhæng mellem rusmiddelforbrug, indlæringsevne og trivsel. Og at det er vigtigt, at de unge, uanset hvilken skole de vælger at gå på, ser, at skolerne i området har samme holdning.

Stor forskel
Initiativet i Aalborg er langt fra normen, når det gælder de danske ungdomsuddannelser, viser en rundspørge, Information har lavet blandt gymnasier og handelsskoler om rusmiddel- og forebyggelsespolitik.
Der er meget stor forskel på, hvad ungdomsuddannelserne gør for at forebygge misbrug – eller om de overhovedet synes, der skal en systematisk indsats til.
De fleste gymnasier har for eksempel politikker, der i henhold til ordensreglerne forbyder al indtagelse af rusmidler i skoletiden men tillader øl og vin til fester. Mange har også et princip om, at elever, der bryder ordensreglerne, vil blive sanktioneret, men at elever med misbrugsproblemer vil blive tilbudt hjælp i form af samtaler med en studievejleder eller rektor.
Men det er langt fra nok, mener flere forebyggelseseksperter.
»Forebyggelsen er nok det, vi er allermest bekymrede for. For det er meget vigtigt, at det ikke ses som en individuel problematik men som et spørgsmål om en ungdomskultur, der kræver en sammenhængende og overordnet politik,« siger Alice Thaarup, leder af forebyggelsesenheden i Nordjyllands Amts Rusmiddelorganisation.

Elever skal med
Dirch Petersen, misbrugskonsulent i Viborg amt, er enig i, at det kan være en god ide at formulere en egentlig politik.
»Et godt eksempel er, hvis man nu hører om, at der er hash på en ungdomsuddannelse. Så kommer politiet med hashhund og finder hash i skab 4 og 8, og så bliver den unge knaldet. Men hvad så? Skal den unge bortvises? Skal han eller hun i behandlingstilbud? Der ville en politik, hvor man har taget stilling til det på forhånd, være en god ide,« siger han.
Men Dirch Petersen understreger, at hvis en politik skal være andet end bare et dekret, skal den formuleres og diskuteres sammen med de unge selv. Det er altså ikke nok, at bare et elevråd proceduremæssigt godkender en ny tilføjelse i ordensreglerne for uddannelsesstedet, hvis ikke alle elever er med i processen.
»Det er jo processen, der er forudsætningen for, at en politik virker. Det kan man se på alkoholpolitikken på arbejdspladserne. Medmindre hver enkelt medarbejder har en forståelse for, at det her er en god ide, så kikser både processen og resultatet. Så bliver en politik til et dekret, og det er sjældent dekreter virker,« siger han. Derudover mener Dirch Petersen, at det værste, en uddannelsesinstitution kan gøre, er at have som eneste politik, at elever, der tages med et rusmiddel, bliver bortvist.
»Hvis de sælger, skal de selvfølgelig ryge de ud, men ellers siger vi til studievejlederne: Lade være med at smide dem ud men tage en snak i stedet for. Man må ikke stigmatisere en 16-17-årig som misbruger.«

FAKTA
Indsats over for stofmisbrug
• Aalborg Katedralskole: Introduktionsforløb til emnet stofmisbrug blandt unge, integrering af emnet i fagene, temadage, debataftener med forældre.

• Herning Gymnasium: Elevrådet diskuterer rusmiddelpolitik hvert år og klasserepræsentanter forpligtes til at videreformidle og drøfte den i de enkelte klasser.

• Ikast Gymnasium: Indtagelse af øl, vin og spiritus samt rusmidler i øvrigt er ikke tilladt i forbindelse med skolegang og vil medføre samtale, advarsel og i graverende eller gentagne tilfælde udelukkelse /bortvisning fra undervisningen.

• Odsherred Gymnasium: Der kan kun drikkes fadøl og bordvin til de tilladte fem årlige elevfester.

• Ringkjøbing Gymnasium: Ulovlige stoffer tolereres ikke på skolens område. I tilfælde af mistanke om misbrug af ulovlige stoffer indkaldes til en samtale med studievejlederen, der kan henvise til amtets behandlingstilbud, hvis problemet er alvorligt.

• Rosborg Gymnasium, Vejle: Gymnasiet stiller ressourcer til rådighed for elever med særlige misbrugsproblemer. Det kan være rådgivning, støtte, psykologhjælp, misbrugskonsulentbistand etc. Ordningen administreres af studievejledningen.

SERIE
Stoffer uden sprøjter
Syge eller kriminelle, fixerum eller fængsler. Narkodebatten ser ofte kun stofmisbrug som udtryk for en afvigelse, men stoffer er for mange mennesker blevet er en stor del af det daglige liv. Information sætter i en artikelserie fokus på stofmisbrug i Danmark. Tidligere artikler blev bragt den 23. og 26. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her