Interview
Væggene lidt skæve står. Hvidkalkede og rustikke. Et gennemrenoveret kloster midt i H.C. Andersens fødeby med højt til loftet og brede gulvplanker. Alt ned til mindste detalje er gennemtænkt. Tjekket og strømlinet. Store lyse rum, stempelkande og håndlavet chokolade med H.C. Andersen-portræt i skåle. Et stuemøblement i italiensk design, et B&O-anlæg, der falder diskret ind, og et kolossalt unikum af en syret millenniumdesign-lysekrone, der indiskret bryder stilen stilfuldt.
Velkomstlokalet i HCA 2005-sekretariatet i Odense, er lavet til at få gæsterne til at falde på halen. Så det gør vi, mens Lars Seeberg forklarer, at han står med det kunstneriske og økonomiske ansvar for fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag. Han sætter sig i de italienske møbler og slår ud med armene: »Jeg er generaldirektøren«.
Og Lars Seeberg har slået et stort brød op. Med et budget på mere en 250 millioner kroner, vil han garantere, at Andersen kommer ud til hele verden, og at danskerne får en folkefest, de aldrig glemmer. En dans på line mellem marketing, kunst, folkelighed og videnskab.
Det bliver stort måske det største. Hundredevis af arrangementer skal tæppebombardere verden. Teateropsætninger i Odense, København og Paris. Amatører og professionelle dansere. Fra Hotel Pro Forma til Haslev Festspil. Oplæsning i Beijing. Opera og dans. Undervisningsmateriale og videnskabelige udgivelser. Koncerter, tv-spil og film. Billedkunst og turisme. En fest for 42.000 mennesker i Parken, og så selvfølgelig med Dronning Margrethe II som projektor samt et utal af de såkaldte H.C. Andersen-ambassadører, der tæller navne som Roger Moore, Nina Hagen, Paolo Maldini og Vaclav Havel. Den kvarte milliard får hurtigt ben at gå på, verden skal påføres H.C. Andersen.
»Hvorfor skal vi fejre en afdød forfatter så voldsomt,« spørger Lars Seeberg og svarer selv: »Det skal vi, fordi han er en del af os selv. En del af vores kultur. En del af vores verdensforståelse. Og han en del af omverdens forståelse af os. Han er ikke kun dansk han er en stor forfatter for hele verden. Men,« konstaterer Seeberg, »han er det måske på en lidt begrænset måde. Han er vanvittig udbredt, men udbredelsen er ikke dyb nok og er måske sandet lidt til. Han er blevet taget lidt for givet. Han fortjener at blive pudset af.«
Digter til salg
Men ikke alle er enige i den måde, man har valgt at pudse H.C. Andersen af på. Mens der slås voldsomt højt på tromme i sekretariatet i Odense, har andre forsøgt at komme igennem med en kritik af det stort anlagte arrangement.
Kritikken har særligt drejet sig om tre ting: H.C. Andersen-fondens økonomiske konstellation, den voldsomme promovering og eksponering, og endelig har det videnskabelige etablissement været ude med riven.
Af direkte støtte har HCA-Fonden fået tilført 232 millioner kroner. Af dem er 152 mio. offentlige midler, mens Bikubenfonden har været store i slaget og tilført fejringen 80 millioner kroner. Bikuben selv kalder det den største kulturaftale i europæisk historie, men så er der også et par snore forbundet til pengene, og det har givet anledning til kritik.
Blandt andet er fondens lukkethed blevet kritiseret. Selv om 152 millioner kroner er skattekroner, er fonden stadig privat og har altså ikke har pligt til at oplyse offentligheden om forvaltningen af midlerne. Det har blandt andre fået Det Radikale Venstres Naser Khader til at sige, at skatteborgernes penge er taget som gidsler, og kritikken blev bakket op af økonomiprofessor Bøje Larsen.
Desuden har Bikuben medbestemmelse i forhold til den kunstneriske udvælgelse. Tre repræsentanter fra Bikuben er således blandt de ni bestyrelsesmedlemmer i fonden og kan altså vælge ikke at støtte specifikke arrangementer og opprioritere andre med bedre eksponering.
Endeligt har fonden betinget sig at være eksklusivsponsor på fejringen. Det betyder, at arrangørerne både HCA-komiteen og de lokale ikke må indgå andre aftaler med sponsorer. Disse områder har fået økonomer til at kritisere opbygningen, men kritikken afvises af Lars Seeberg. Han mener ikke, at det kunstnerisk har betydet noget, at Bikuben har været med, selv om de økonomisk selvfølgelig er uundværlige. Ligeledes peger han på, at der ikke har været problemer med eksklusivaftalen.
»Det har vist sig ikke at være et problem. I udlandet, for eksempel, er der ingen restriktioner. Og alle vores samarbejdspartnere med faste sponsorer må også kreditere dem. Der har været ganske få eksempler, hvor vi måtte støtte lidt ekstra,« forklarer Lars Seeberg.
Tvangsfodring
En anden del af kritikken af HCA-2005 har koncentreret sig om den voldsomme eksponering af arrangementet. Kritikere har ment, at offentligheden vil nå at blive mætte af Andersen inden den 2. april, og at eksponeringen således vil skade fejringen.
Det er kommunikationsbureauet Have PR og Kommunikation, der er hyret til at banke arrangementet ind i vores bevidsthed, og det har de gjort lidt for effektivt. I hvert fald måtte kommunikationschef Christian Have for nyligt indrømme, at kommunikationsstrategien var slået fejl, og at man nu ville nedtone eksponeringen.
En del af den udskældte kommunikationsstrategi har været udnævnelsen af de såkaldte HCA-ambassadører. Et udvalg af kendisser eller særlige Andersen-kendere over hele verden, har fået til opgave at udbrede kendskabet til digteren i deres hjemland.
Ambassadørerne ser umiddelbart ud til at være lidt tilfældig valgt. Listen tæller navne som Thomas Helmig, Bodil Udsen og Paprika Steen herhjemme, mens man har udnævnt Cathy Freeman, Pelé, Isabel Allende, Elizabeth Hurley og Roger Moore i udlandet. Mere end 100 er det efterhånden blevet til, og udvælgelsen er nøje gennemtænkt og koordineret, forsikrer Lars Seeberg
»Det er en meget klar kommunikationsstrategi,« siger han. »Vi har haft den ambition, at vi ville ud i hele verden. Og selv med vores relativt store budget ville det slå til som en skrædder i helvede, hvis vi skulle indrykke annoncer i New York Times og store japanske aviser. Så vi har fundet en vej ind til den redaktionelle del af aviserne,« siger han og forklarer tankegangen:
»Hvis vi skaffer nogle mennesker til at promovere Andersen, som aviserne skriver om, uanset hvad de laver, så skriver de nok også om det, når de bliver udvalgt som Andersen-ambassadør. Og det har braget igennem med en omtale, vi ikke har kunne betale os til,« siger han.
Lars Seeberg erkender dog, at det måske kan virke direkte anstødeligt på nogle af de mest dedikerede Andersen-kendere, at Roger Moore eller Harry Belafonte får tildelt sådan et ansvar.
»Det kan være en rød klud i hovedet på folk, der ikke vil forstå det her og ikke vil skelne mellem deres arbejde som forskere og vores arbejde, som er at slå et slag for Andersen og åbne op for ham. Så ved jeg godt, at nogle har moret sig over, at en ambassadør er kommet til at tage fejl af et eventyr eller to, men det, synes jeg nærmest, er provinsielt hovmod,« siger han med skjult henvisning til, Isabel Allendes udtalelse om, at hendes yndlings-Andersen-eventyr var et tysk folkeeventyr, og at Pelé mente, at H.C. Andersen var uddannet skomager.
Folkelighed og reklame
Den akademiske verden har også været fremme med kritik af formidlingen af de mange fondskroner. Særligt har lederen af H.C. Andersen-centeret på Syddansk Universitet, dr.phil. Johan de Mylius, ladet høre fra sig. Over for Information sætter han spørgsmålstegn ved, hvem man egentlig fejrer, når man holder folkefest i Parken. Er det H.C. Andersen eller er det sig selv? Som andre i den akademiske verden så han gerne en opprioritering af den videnskabelige del af forfatterskabet. Et komplet kommenteret genoptryk af de samlede værker eller en særlig H.C. Andersen-ordbog, lyder et par af forslagene, der ifølge de Mylius vil sikre, at Andersen-fejringen rækker længere end blot til udgangen af 2005.
Men Lars Seeberg deler ikke den akademiske verdens syn på en opprioritering af det videnskabelige. Når det er ham, der står bag roret, vil der også blive tale om en folkefest.
»Det er jo ikke sådan, at man bare trykker sig selv af for 250 millioner, men min personlige og andre her i sekretariatets vej ind i H.C. Andersen har uden tvivl sat sig nogle spor. Og så har vores kommunikationspartner Christian Have da også haft stor indflydelse på det. Han er vant til at beskæftige sig med det populære, så det har betydet, at det ikke kun er blevet finkulturelt, men også er bredt ud til at være en folkefest.«
Skal Andersen pudses af i en folkelig forstand eller i videnskabelig forstand.
»Begge dele, men jeg taler primært i folkelig forstand. Det gør jeg, fordi vi har at gøre med en forfatter, der er så folkelig kendt. Så en af vores opgaver har været at gøre opmærksom på, at H.C. Andersen er langt større, end man lige regner med. Det gælder både her i landet og fundamentet i udlandet ved blandt andet at sørge for, at der foreligger bedre og mere tidssvarende oversættelser.«
Kommer det bag på dig, at nogen finder anledning til at kritisere dominansen af det folkelige element?
»Nej, det kommer faktisk ikke bag på mig. Nu har jeg lavet Festuge i Århus i 10 år, og der har det altid været diskussioner. Det er selvfølgelige en balancegang, men jeg mener, at hvis vi kun var kommet med vores bogudgivelser og forestillinger til Det Kongelige Teater, så havde vi ikke levet op til det her forfatterskab. Forfatterskabet er for alle typer læsere, og så må vi også ramme alle grupper læsere med det, de kender. Derfor skal vi også ud i de brede medier film, tv, og vi skal også lave et stort folkeligt åbningsshow, der for alvor udbasunerer H.C. Andersen-året.«
Hvordan har du oplevet spillet mellem promoveringen af Danmark som turistland og formidlingen af et forfatterskab?
»Jeg synes, det har fungeret fuldstændigt uproblematisk. Det har ikke taget så meget som et komma fra det kunstneriske. Budgetmæssigt er det ikke meget mere end en tiendedel, der går til turismen. Langt de fleste penge går til det kunstneriske projekt. Og så håber vi da, at vi ved at skabe alt det røre også skaber en opmærksomhed for Danmark, der vil få folk ude i verden til at tage til landet det autentiske Andersen-land. Tiltrække kulturturisme.«
Er det ikke et stort ansvar at gå ind og sige den klarer jeg om et nationalt ikon?
»Jo, derfor har vi også taget en masse mennesker med ind i begyndelsen. Vi nedsatte et kunstnerisk råd. Så det har ikke kun været mit projekt det her.«
Han stopper talestrømmen et øjeblik.
»Vi er ikke Andersen-nørder. Vi er ikke Andersen specialister. Vi er nogen, der har påtaget os den rolle at forestå en fejring,« siger generalsekretæren.
FAKTA
H.C. Andersen-fonden
Af direkte støttekroner bruges der i alt 232 millioner kroner på at fejre H.C. Andersens 200-års fødselsdag. 152 millioner kroner af dem er offentlige, mens 80 millioner kommer fra Bikubenfonden.
De største donorer:
80 mio. fra Bikuben
65 mio. fra Kulturministeriet
25 mio. fra Odense kommune
20 mio. fra Københavns kommune
15 mio. fra Fyns Amt
10 mio. fra Økonomi og Erhvervsministeriet
9,7 mio. fra diverse kommuner
7,5 mio. fra Århus kommune
Bestyrelsen:
Bestyrelsen består af ni medlemmer med Odense Kommunes borgmester, Anker Boye, som formand. Der er tre repræsentanter fra Odense Kommune og Fyns Amt. Tre fra den danske stat og tre fra Bikuben.
Kunstnerisk organ:
Herudover er der nedsat et kunstnerisk råd med 39 danske og internationale eksperter, der fungerer som et konsultativt organ.
Lars Seeberg, generalsekretæren:
Født 1949
Mag. Art i litteraturvidenskab i 1976 fra Odense Universitet
1979-86: dramaturg ved Odense Teater
1979-99: lærer ved Skuespillerskolen i Odense
1991-2000: generalsekretær for Århus Festuge
Formand for Teaterrådet fra 1999-2003
