Læsetid: 3 min.

Stiknarkomanen er en uddøende race

Sprøjteheroin er blevet et stof for tabere, og vi står nu over for en helt ny narkomanprofil, advarer eksperter
23. marts 2005

Stik-narkomani
Udstødt, ildelugtende og med masser af stikmærker på armene.
Vi kan godt begynde at viske billedet af den klassiske narkoman ud, viser tal fra både Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), politiet og Sundhedsstyrelsen.
Selv om heroin i sprøjter fortsat står øverst på listen, når stofmisbrugere søger behandling, er de gammeldags narkomaner nu ved at blive overhalet af en ny type narkomaner.
De er yngre og fra andre socialklasser end den gamle type, og de sniffer kokain, spiser piller og ryger hash.
»Stiknarkomanen er ved at uddø som race. Heroin opleves som ’taber-stof’ i den almindelige befolknings øjne, og det smitter af på misbrugskulturen. Vi står over for en ny narkomanprofil, som vi i mangel af bedre kalder ’de nye klienter’, og som tilhører en gruppe i samfundet, som normalt ikke befinder sig i risikozonen for misbrug, men nu er den barriere faldet,« siger Finn Danø, leder af Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter.
Samme melding lyder fra andre misbrugscentre i Danmark.
»Det er ens over hele landet. Og også her i Viborg ser vi en reduktion i antallet af behandlingssøgende heroinmisbrugere og et stigende antal af brugere af hash, ecstasy og amfetamin,« siger Dirch Petersen, forebyggelseskonsulent i Viborg Amt.

Sprøjtesalg falder
At sprøjten er på vej væk mange steder i hele Europa, fastslår Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), der er et organ under EU-Kommissionen, som indsamler og analyserer oplysninger om narkotika og narkotikaafhængighed i EU.
Mens sprøjter stadig er normen i EU’s nye medlemslande for heroin-misbrugere, bliver brugen af sprøjter sjældnere i det gamle EU.
Data fra behandlingssteder viser, at under halvdelen (43 pct.) af dem, der er i behandling for heroinmisbrug for første gang, har brugt sprøjte sammenlignet med et gennemsnit på 62 pct. af alle, der er i behandling.
Samtidig sælges der færre sprøjter. Både i Frankrig og Portugal henter færre og færre misbrugere sprøjter på apotekerne, og i Frankrig faldt salget af sprøjter med 45 pct. på blot tre år – imellem 1999 og 2002.
Men om sprøjten vil forsvinde helt inden for de næste 20 år, tør ingen spå om.
»Jeg tror altid, vi vil se sprøjter, men man skal huske på, at der jo også er andre måder at indtage opiater som heroin på – f.eks. gennem rygning,« siger Dirch Petersen.

Mindre sundhedsricisi
Forskellen på de gamle og de nye misbrugere i Danmark er, at mens de gamle stiknarkomaner var kendetegnet ved f.eks. arbejdsløshed, kontanthjælp og afbrudt uddannelse, har de nye misbrugere typisk gennemført en uddannelse eller i er gang med en, de har job, velfungerende familieliv og et godt socialt netværk med stoffri venner.
»På nogle punkter gør det vores arbejde nemmere, da de får støtte fra deres sociale netværk, men omvendt har de sværere ved at erkende problemerne og bagatelliserer dem,« siger Finn Danø fra Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter, der behandler den type misbrugere.
De nye misbrugere har også andre sundhedsricisi end de gamle.
»De er ikke så stressede som den klassiske stiknarkoman, for deres krop har ikke et konstant krav om tilførsel af stof. Alene det, at de ikke injicerer sig, gør også en stor forskel, for når man stikker hul på kroppens overflade, kan det give infektioner og følgesygdomme som hepatitis eller aids. Og så er de mere lydhøre over for sygdomstegn, de går f.eks. til læge,« siger Finn Danø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu