Læsetid: 3 min.

Svaret var hån og trusler

Det danske mindretal i Slesvig-Holsten er blevet mål for en hetz indledt af borgerlige, tyske politikere. Nu står den danske mindretalspolitiker Anke Spoorendonk under politibeskyttelse
4. marts 2005

Mindretalspolitik
Unge konservative i Köln begyndte at sende affald med posten. Dannebrog blev spyttet på. Flere tyskere truede med at boykotte Danmark som ferieland.
»Det har været ulækkert,« siger Anke Spoorendonk fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), det danske mindretals parti i Slesvig-Holsten.
Siden valget i delstaten den 20. februar er en mærkbar anti-dansk stemning blusset op i Tyskland.
Baggrunden er, at valgets borgerlige vindere (CDU og FDP) føler sig snydt: Selv om de ved valget fik et mandat mere end den siddende socialdemokratisk-grønne regering, hjalp sejren dem ikke til magten. SPD og De Grønne agter at fortsætte som mindretalsregering ved hjælp af SSW’s to mandater i landdagen. Blandt borgerlige toppolitikere lød der opfordringer til SSW om at blande sig uden om, for danskerne er fritaget for spærregrænsen på fem procent og bør ikke misbruge denne særlige status til at dominere flertallet. Andre spekulerede højlydt over, om ikke man burde afskaffe SSW’s særstatus.

Trusler på livet
Valget den 20. februar havde en betydning, der rakte ud over delstatens grænser; den, der fik magten i Slesvig-Holsten, sikrede sig et godt udgangspunkt for de næste, langt vigtigere valg – i delstaten Nordrhein-Westfalen til maj og til Forbundsdagen næste år.
»Politisk har målet helliget midlet – det er katastrofalt, hvad der blev sagt. Og ordene har udløst nogle temmelig hadske reaktioner fra andre,« fortæller Anke Spoorendonk.
På SSW’s kontor i Flensborg fyldtes de elektroniske postkasser af mails med et bredt udvalg af ukvemsord.
»Der er kommet skæld ud og deciderede trusler. Ausländer raus! Og en enkelt fortalte, at han ikke vil ansætte folk fra det danske mindretal,« siger Anke Spoorendonk.
»Nogle af vores kommunalpolitikere har også været udsat for pres, selv om de intet har med sagen at gøre. De fik at vide, at man ude i kommunerne burde ’se på’ tilskuddene til de danske skoler. Det var kun nogle få, men jeg finder det dybt foruroligende, for det viser, at mange har et helt overfladisk forhold til den mindretalspolitik, man ellers roser sig af.«
Torsdag i sidste uge lå der så et brev med en dødstrussel på Anke Spoorendonks skrivebord.
»Det var noget med, at der ikke var noget, der kunne beskytte mig – hverken skudsikker vest eller politi. De skulle nok finde mig,« refererer Anke Spoorendonk, der nu ledsages af to livvagter fra politiet, når hun færdes offentligt.
»Jeg synes, at det er utrolig ubehageligt. Og jeg er også vred, for vi lever sgu da ikke i en bananrepublik. Det kræver hverken særligt mod eller civilcourage at være SSW-politiker... og så kommer der sådan en åndssvag trussel. Det har jeg haft det svært med.«

De næste fem år
Truslerne, hetzen og chikanen har dog ikke formået at ændre SSW’s beslutning om at støtte mindretalsregeringen, men helt gratis bliver det ikke for ministerpræsident Heide Simonis (SPD).
Anke Spoorendonk lyder temmelig irriteret, når hun fortæller, hvordan SPD på valgaftenen gik ud fra, som en selvfølge, at SSW stod til rådighed som støtteparti.
»Vi kan ikke leve med bare at række hånden op og skabe et flertal. Vi vil markere os selvstændigt, og derfor er vi heller ikke med i koalitionen,« pointerer hun.
»Vi har sagt, at det under ingen omstændigheder kan fortsætte, som hidtil. Der skal nogen nye boller på suppen.«
Under forhandlingerne om et fælles regeringsgrundlag med SPD og De Grønne har SSW bl.a. fremlagt krav om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ligestilling mellem danske og tyske skoler samt en styrkelse af samarbejdet med den sønderjyske region.
»Vi kræver også en kommunalreform, som SPD og CDU har svært ved at sluge, men det kan ikke være rigtigt, at man i Slesvig-Holsten har omkring 1.100 kommuner. Der bruges for mange penge på denne forvaltningsstruktur, og det skal der gøres noget ved.«
SSW vil også forsøge at formidle brede flertal, det vil sige inddrage oppositionen i arbejdet: »Vi har tit kritiseret, hvordan det foregår i tyske parlamenter: Man har en regering, og de regeringsbærende partier nikker til det, som regeringen foreslår. Oppositionen stemmer bare imod og sætter sig uden for indflydelse. Man bruger mange kræfter på parlamentsarbejde, som ikke flytter en skid, men som kun har til formål at drille. Det er uholdbart.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu