Læsetid: 3 min.

Tåspidser i siden på Lander

Sådan kan en weekend altså pirke til ballethistorien: Landers forhold til Bournonville blev puffet til både på Kgs. Nytorv og i Holstebro
2. marts 2005

BALLET
’Sex, had og kærlighed’ står der på plakaten for Peter Schaufuss’ nye Harald Lander-ballet. Selvfølgelig er de tre ord en grov forenkling af balletmesteraffæren i 1951, men rammende er de da.
Samtidig dumper både ord og trin ned på et tidspunkt, hvor ballethistorien tilsyneladende er moden til at blive skrevet om.
I januar indledtes en posthum genoprejsning af Harald Lander, da Erik Aschengreen udgav sin nuancerede biografi om Harald Lander.
I fredags, på selve Harald Landers 100 års fødselsdag, hyldede Den Kgl. Ballet så Lander med en ophøjelsesgalla. Her anerkendte balletmester Frank Andersen Harald Lander for at være den største, danske koreograf i det 20. århundrede. Han påskønnede Lander for hans uvurderlige indsats for Bournonville-traditionen og for at have »sået frø«, der præger kompagniet den dag i dag. Og samme weekend præsenterede Peter Schaufuss i Holstebro sit nye værk HARALD, der er en biografisk dansekommentar til Landers liv og koreografi.

Silhuetter
Og jo. Pludselig træder der nye dansesammenhænge frem, ikke mindst mellem Bournonvilles stil og Landers koreografi. Det er lige som i Landers ballet Etudes: At omridsene af kroppen bliver knivskarpe, når lyset dæmpes og gør dem til silhuetter. De nye sammenhænge handler ikke bare om de indlysende ligheder: At Bournonvilles forkærlighed for den spanske bolero og flamenco også blev fremelsket af Lander. Og at Bournonvilles evne til at underholde med et kulørt nummer midt i alt det seriøse også var Landers force.
Det nye er måske, at den renhed i dansen, som Bournonville var så nådesløs med, ja, den renhed har Lander også. Hvor Bournonvilles renhed ligger i runde, rolige arme og fine fødder i ’femte-positioner’, så er Landers renhed fødder løftet retvinklet op til knæet og piruetter drejet med urværkspræcision. Hvor Bournonville forlanger harmoni, så beordrer Lander balance. Men begge kræver dét der ukuelige ballerina-smil med overskud…

Franske fif
Hos Den Kgl. Ballet var niveauet imponerende. Først i Bournonvilles Konservatoriet med overvældende veloplagte nye dansere i partierne. nybesætning. Herefter i den hundesvære pas de deux fra Fest-Polonaise (1942), som Gudrun Bojesen og Thomas Lund dansede med latter i øjnene og flyvelyst i benene. Og så i Grand Pas de Deux (DR TV, 1966), hvor Caroline Cavallo og Mads Blangstrup brillerede med raffineret overskud og mejslede skuldre over balancesikre ben.
Desuden havde balletme-steren inviteret tre franske stjerner til at overtrumfe korpset i Etudes. Det gjorde de nu ikke, for korpset havde godt styr på linjerne. Men jo, de franske herrer kunne dreje piruetter i timevis.
I Holstebro viste Peter Schaufuss’ HARALD sig at være noget af det mest interessante, han har koreograferet. Et oprigtigt værk med fokus på begivenheder i Landers liv: Optagelsesprøven til balletskolen, turen i Amerika, mødet med Toni, anklagerne… Alt sammen ud fra den flyvende scene fra Etudes, hvor danserne springer spagatspring i et kryds af to lysstriber.
I dette kryds zoomer Schaufuss ind på sin fascination af Landers magtfulde balletmester. Samtidig skaber han nye, historiske spejlinger ud fra balletmesteren, der forrådes af sit eget kompagni: Associationer til sin egen far, Frank Schaufuss, der måtte forlade balletmesterposten i 1958. Men også associationer til sin egen afsked som balletmester for Den Kgl. Ballet i 1995.

Showdans og spagat
HARALD er præget af Schaufuss’ forkærlighed for showdans, spagat og klichéprægede sexscener; kvinderne tvangspumper i benene som sexmaskiner... Men denne gang suppleres trinene af ord, nemlig af Søren Sætter-Lassens fintfølende oplæsning af Landers egen beskrivelse af affæren. Og disse ord er med til at gøre Adam Lüders’ troværdige faderskikkelse og Andriy Lytvynenkos både oprørske og bløde Lander-figur både nærværende og bevægende.
Sådan kan en weekend altså pirke til ballethistorien med tåspidserne, så nye sammenhænge træder frem. Her med en nyskrivning af Harald Landers placering i dén danske ballettradition, som vi i dag ellers har mest travlt med at hylde som – Bournonvilles.

*Balletgalla: Harald Lander 100 år. Bournonville: ’Konservatoriet’ af Bournonville. Lander: ’Grand Pas de Deux’, ’Fest-Polonaise’ og ’Etudes’. Gallagæster fra Pariseroperaen i ’Etudes’: Agnès Letestu, Jean Guillaume Bart og José Martinez (ikke ét ord om dem i programmet, pinligt!). Den Kgl. Ballet, Gamle Scene, fredag. www.kgl-teater.dk

*’Harald’. Koreografi, scenografi og lys: Peter Schaufuss. Peter Schaufuss Balletten i Holstebro, lørdag. Spiller også 6. mar. i Aarhus, 22. mar. i Vejle, 10. apr. i Aalborg samt 29-31. maj i Operaen. www.schaufuss.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her