Læsetid: 3 min.

Tjetjenien i København

23. marts 2005

Den danske Støttekomité for Tjetjenien tog i går initiativ til en politianmeldelse mod den tidligere russiske general Anatolij Kulikov, nu medlem af det russiske parlament, for »forbrydelser imod menneskeheden«, begået under den første tjetjenske krig i 1995. Dengang var Kulikov øverstkommanderende for Indenrigsministeriets sikkerhedsstyrker. Ifølge Støttekomiteen har man vidneudsagn om krigsforbrydelser i forbindelse med et angreb på den tjetjenske provinsby Sjamasjki i april 1995. Her fik den civile befolkning ingen chancer for at undslippe bombardementet, der stort set udryddede byen, og op mod 250 civile omkom, bl.a. ved at soldater kastede håndgranater ind i rum, hvor de havde søgt tilflugt.
Thomas Bindesbøll Larsen fra Støttekomiteen for Tjetjenien begrundede anmeldelsen med, at udenrigsminister Per Stig Møller selv i år 2001 har sagt, at »de russiske generaler« burde retsforfølges i lighed med de jugoslaviske. Bindesbøll Larsen undrer sig samtidig med god ret over, at nogen har inviteret en mand med så blakket et ry til Danmark.
Kulikov var inviteret af Det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS) for at tale om, hvordan Rusland bekæmper terrorismen.
Sagen vakte naturligt stor opsigt i går, fordi den vækker minder om en tidligere episode, hvor Danmark på russisk opfordring arresterede, men siden løslod, den tjetjenske talsmand Akhmed Sakajev. Episoden ødelagde dengang forholdet mellem Danmark og Rusland i lang tid, og der er næppe nogen tvivl om, at en dansk arrestation af et højtstående Duma-medlem vil føre til en alvorlig kold krig mellem de to lande.
Regeringen havde i går ingen kommentarer til anmeldelsen, som Dansk Folkeparti imidlertid kaldte »latterlig«. Socialdemokraterne og de radikale ville afvente politiets undersøgelse, hvorimod SF krævede en redegørelse fra regeringen til folketinget omkring invitationen af Kulikov. SF’s Holger K. Nielsen var ekstra interesseret i redegørelsen for invitationen, som han kaldte »betændt«, hvis der skulle være en sammenhæng mellem invitationen og det faktum, at direktøren for DIIS, Per Carlsen, samtidig er Danmarks kommende ambassadør i Rusland.
Sandheden og den sunde fornuft skal formentlig findes et sted midt imellem »latterlig« og »betændt«. Det er naturligvis sandt, at russiske generaler, der har begået krigsforbrydelser, skal retsforfølges, ligesom de tjetjenske ledere, som også har begået forbrydelser imod menneskeheden, skal straffes. Og general Kulikov har sammen med en håndfuld andre generaler under krigen gjort sig bemærket som særligt brutale krigsførere, som uden skånsel udraderede bebyggelser, hvor de havde mistanke om, at oprørere skjulte sig blandt civile. En talsmand for den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial sagde i går, at det ville føre til alvorlig vrede i Moskva, hvis Danmark arresterede Kulikov. Talsmanden sagde samtidig, at Kulikov ville være et godt sted at begynde med retsforfølgelsen af forbrydere i den russiske militære ledelse.
Men det kan vel ikke være Danmarks opgave at spille både politimand og dommer i det her spil. Kulikov er jo ikke eftersøgt af nogen international myndighed. Der er ikke en international arrestordre på ham, som der var på Sakajev. Han er endda inviteret til Danmark af en halvofficiel organisation med vores kommende ambassadør i Moskva i spidsen.
Det er næppe tænkeligt, at det danske politi beslutter sig for at arrestere den tidligere russiske indenrigsminister uden støtte fra FN, OSCE, den Internationale Menneskerettighedsdomstol, Euro-parådet eller EU. Det forventer Støttekomiteen for Tjetjenien næppe heller, men de får endnu en gang med held rejst Tjetjenien-sagen i København.
Vejen frem til en løsning på konflikten i Tjetjenien er imidlertid ikke at gå dansk enegang i et højt-rungende pr-stunt, men at vi sammen med vore internationale partnere og de stridende parter søger konkrete løsninger. EU sender i april en mission til Tjetjenien for at undersøge muligheder for støtte til genopbygning. Det er konkret.
Human Rights Watch udsendte mandag en rapport om russiske og pro-russiske tjetjenske forbrydelser imod menneskeheden i Tjetjenien i form af kidnapninger og mord på tusinder af civile. Det er konkret.
Samtidig foregik der rundbordssamtaler i Strassbourg om Tjetjenien, hvor den prorussiske, tjetjenske præsident, Alu Alkhanov, indrømmede overgrebene, men sagde, at omfanget blev overdrevet af menneskerettighedsorganisationer. Det er konkret. Og Putin kan ikke komme nogen steder, uden at han bliver konfronteret med spørgsmålet om Tjetjenien. Bush var konkret i sin kritik, da de to sidst mødtes. Det var Chirac og Schröder også under deres uformelle topmøde med Putin forleden.
Altsammen peger det i retning af et permanent pres på russerne for at overholde menneskerettighederne og straffe forbryderne. Det kommer man længst med. Ikke bravallaslag, som det ville være at arrestere Kulikov i København.

PD

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her