Læsetid: 2 min.

To svar på et nederlag

FC Barcelona vinder igen efter dramatisk exit fra Champions League. Det europæiske nederlag er mindre traumatisk for dem end for Real Madrid
14. marts 2005

Fodbold
For første gang siden den europæiske Champions League-turnering blev etableret i 1992/93 har spansk fodbold ikke noget hold med i kvartfinalerne. Men der er flere måder at tage et nederlag på.
Real Madrids engang så galaktiske stjerner, der virker trætte og uinspirerede, måtte i onsdags vinke farvel i Torino, da Juventus’ Trezeguet saksede den i mål i det 75. minut, og italienerne senere kronede en rædselsfuld kamp med endnu et mål i overtiden. For Real Madrid, der halter langt bagefter FC Barcelona i den spanske liga, har nederlaget skabt krav om selvransagelse. ’Lejesoldater’, ’pengepugere’, og det, der var værre, råbte vrede tilhængere, da kongeklubbens slagne stjerner vendte hjem. Udsigten til, at Real Madrid ikke hjemtager et trofæ i år, har fået højtråbende fans til at kræve, at klubbens præsident Florentino Pérez skrider. Vreden rammer ikke direkte danskeren Thomas Gravesen, som har vundet tilhængernes hjerte med sit kontante oprydningsarbejde og sikre afleveringer. Han er den Makelele eller Redondo, som holdet har savnet i flere år. Men folk er begyndt at spørge om Figo og Roberto Carlos er for gamle. Selv Zidane og Ronaldo må høre for, at de ikke er på niveau med tidligere sæsoner. Anføreren Raúl virker i en alder af kun 27 år slidt og uden den farlighed, som før var hans varemærke. Klubben befinder sig i en eksistentiel krise. Merchandise-økonomien – personificeret i Beckhams ’galaktiske’ evne til at sælge trøjer – går strygende, men Madrid øger sit sportslige underskud. Fortsætter det, så ender det i Madrid i en storvask.

Et nederlag med et smil
I FC Barcelona har årets farvel til Champions League ikke været så traumatisk som for madrilenerne. De har for en gang skyld ikke fulgt et CL-farvel op med et liganederlag. Lørdag aften vandt Barça sikkert med 2-0 over Athletic fra Bilbao. Topscoreren Eto’o brændte årets chance, men Déco og Guily viste ingen nåde. Med kun 10 kampe tilbage i ligaen ligner Barça en mester. En nøgleforklaring på sejren var, at mexicaneren Márquez var tilbage på midten og lukkede den lalleglade gavebod, som holdet i tirsdags åbnede på Stamford Bridge mod Chelsea.
Barça – anført af Ronaldinho, Eto’o og Decó – havde klasse, spil og angrebsfarlighed til at give Chelseas arrogante cheftræner Mourinho og den russiske oliemogul en velfortjent afklapsning. Men Márquez manglede i tirsdags, hvor millioner af måbende tv-seere kunne se Barça forære tre contra-mål væk til Chelsea på kun 10 minutter, og alligevel rejse sig i en minderig kamp. Ikke mindst takket være Ronaldinhos mageløse sambamål fra kanten af feltet og flere gigantiske chancer var Barça ved at yde fodbolden retfærdighed. Men Chelseas Carvalho fik ved kampens afgørende 4-2 mål lov til at omklamre Barças målvogter til selv linjevogterens bestyrtelse. Men Collina gik i sort som dommer og foregav han ikke så noget, og så fik Chelseas contra-bold ufortjent lov til at please oliemilliardæren på tribunen. Fodbold kan være så utaknemmelig. Også.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu