Læsetid: 4 min.

Træets fødsel i en kunstners hoved

Kunsthistorikeren Hanne Finsen har skabt en usædvanlig smuk og klarsynet Matisse-udstilling, som man kan tyvstarte på i Paris
21. marts 2005

Ny udstilling
PARIS – »Jeg synes, vi skal arbejde sammen«.
Noget i den retning sagde en aldrende Matisse i 1951 til en ung kunsthistoriestuderende, der havde opsøgt ham for at interviewe ham.
Når Matisse sagde sådan til en ung dame, gik det ud på at nedfælde hendes kurver på papir eller lærred. Kvinden hed Hanne Finsen, og man kan roligt sige, at hun kom til at arbejde med Matisse. Det skulle dog blive på ganske andre måder end det, der foresvævede den arbejdsomme, men sygdomssvækkede maler en sommerdag i Sydfrankrig i midten af sidste århundrede.
Nu har Finsen arbejdet med Matisse igen. Resultatet er en imponerende klarsynet udstilling på Musée du Luxembourg i Paris, der til efteråret går videre til Louisiana. For gik kunsthistorien glip af en Matissetolkning af Finsens helt uden tvivl elegante skikkelse, så vandt Danmark en kunstformidler af det format, der senere er kommet til at hedde ’internationalt’.
Gennembruddet som kurator kom netop med en Matisse-udstilling på Statens Museum for Kunst 1970. Senere skulle Hanne Finsen som direktør for Den Hirschsprungske Samling, men især for Ordrupgaardsamlingen fortsætte den nytænkning af kunstformidling, der i sin tid fik hende lagt godt og grundigt ud med kunstparnasset.
Hammershøy, Manet, L.A Ring, Monet, Degas, en blanding af fransk og dansk, har haft stævne i Finsens regi. At »kulturens frække kælling,« eller »kunstens hårde Hanne« som pressen udnævnte hende til i 1970’erne, stadig har greb om tingene bevises i Paris med det imponerende sikre valg af værker, der udgør udstillingen Matisse, et nyt liv.

Kunstnerens andet liv
I 1941 gennemgik Matisse en stor operation for kræft i tarmen. Det skulle blive begyndelsen til, hvad han selv kaldte »sit andet liv«, en frist inden den død, der så først indhentede ham i 1954.
Det skulle vise sig at blive en udsædvanlig frugtbar periode, hvor Matisse satte nye kræfter fri, »indtil nu har jeg altid malet med livrem på«. Han tillod sig en frihed i det kunstneriske udtryk, han aldrig før havde givet sig, siden han som 21-årig gik igang med at male efter... en blindtarmsoperation.
1941 er også begyndelsen af Anden Verdenskrig. Matisse, der forlængst har slået sig ned i Nice, føler sig isoleret. Men andre kunstnere går også i eksil fra Paris, heriblandt vennen André Roveyre, som han kender helt tilbage fra fælles studietid i Gustave Moreaus atelier.
Andre Roveyre har været en frygtet karikaturtegner, har siden slået sig på et kringlet forfatterskab og ved den franske riveera påbegynder de to vidt forskellige kunstnere en højst usædvanlig brevveksling, der fortsætter ind til få dage før Matisses død.
På et tidspunkt bor de begge i Vence, og Matisses rengøringskone bringer brevene frem og tilbage. Til tider blot et par ord, nærmest som en
e-mail, men ofte med de tegninger og illustrationer helt ud på konvolutten, der får Roveyre til omhyggeligt at passe på epistlerne.
De over 1.200 breve udgør tilsammen en slags dagbog, en munter udredning af Matisses arbejde især i starten af 1940’erne. Roveyres breve til Matisse, findes stort set alle i Matissearkiverne i Paris. Men størstedelen af Matisses breve findes overraskende nok... på selveste Det Kongelige Bibliotek i København. Biblioteket havde været så glad for at modtage Roveyres breve Brandes, at han valgte at give sin Matissebrevsamling til København. Her samlede den havnestøv, indtil den i 1970 landede i fru Finsens kyndige hænder.
Det blev begyndelsen på et puslespil, der først gik op i 2001, da Flammarion i Paris udgav en over 600 sider stor bog med brevvekslingen. 30 år havde det taget den tålmodige Finsen, med adskillige assistenters hjælp, at indsamle de manglende breve, få dem sat i kronologisk orden, renskrevede og noteapparatet på plads.

Som blade på et træ
Det er denne imponerende bog, der er baggrund for udstillingen om den sene Matisse. Og det kunne så sagtens være blevet mægtig kedeligt, som udstilling i al fald. Genistregen er, i stedet for blot at udstille brevene, at have samlet en række af de hovedværker, der blev til i denne periode. Det kunsthistoriske omdrejningspunkt er et brev til Roveyre fra 1943, hvor Matisse forklarer »et træs fødsel i en kunstners hoved«.
Matisse har i årevis forsøgt at finde frem til, hvordan han kan male et træ. Når han blot forsøger at male efter »virkeligheden« bliver resultatet mærkeligt dødt. En junidag i 1941, slipper noget løs, og Matisse tegner 21 tegninger af et træ, men denne gang med en anden metode, »mens træet voksede ud af pennen på papiret, så jeg løvet opstå«.
Udstillingen Et nyt liv er spændt op mellem disse 21 små beskedne stregtegninger af et træ fra 1941 og så det monumentale værk – det måler over syv meter gange tre – Papegøjen og havfruen fra 1952-53.
Det får samtidig udstillingen spændt op på den klassiske maleriske problemstilling, der også var Matisses: Er det stregen eller farven, der har forrang? Svaret er en slags både/og-hverken/eller, det interessante er her, hvordan Matisses løsning er synliggjort.
I tegningen er det måske ikke bladene, der er afgrænset men rummene mellem dem, og i Papegøjen og havfruen fuldender Matisse den udklipsteknik, han havde arbejdet på gennem 10 år. I stedet for at male formerne op, er den sengeliggende Matisse gået over til at klippe formen ud i farven.
Det var også denne teknik, Matisse brugte til Kapellet i Vence, hvor det ligeledes er farvestreg-problematikken, der leges med: Gennem glasruderne, skabt i udklipsteknikken, falder lyset ind på stregtegninger i kapellet. På udstillingen er den endelige skitse til glasruderne lånt hjem fra Vatikanet .
Hanne Finsen har læst korrspondancen mellem Roveyre og Matisse så godt, at de sidste 12 år af kunstnerens kunstneriske folder sig ud så naturligt som... blade på et træ.

*Henri Matisse: Et nyt liv, Musée de Luxembourg, Paris, indtil den 17. juli

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her