Læsetid: 4 min.

Tysk mindretal mister indflydelse

Det tyske mindretal i Sønderjylland frygter at miste politisk indflydelse i kommunalreformens større kommuner. Der ser nu ud til at være fundet et kompromis mellem regering og mindretal – for det handler om ikke at overbelaste den skrøbelige balance, som mindretalspolitik stadig er, lyder det fra mindretallet
29. marts 2005

TYSKE NORDSLESVIGERE
Når 23 sønderjyske kommuner bliver til fire, og når Sønderjyllands Amt forsvinder i en større, sydjysk region, bliver muligheden for politisk repræsentation af det tyske mindretal med et slag meget mindre.
»For øjeblikket har vi syv repræsentanter i kommunalråd og en i amtsrådet. Nu bliver amtet på 250.000 indbyggere til en region på mellem 1,2 og 1,3 millioner, og der er ingen kommune under 45.000 indbyggere. Det er logisk nok, at det reducerer chancerne. Hvis vi har små kommuner, så er der langt større chance for at blive repræsenteret. Nu er der fare for, at der kommer et to-parti system, andre små partier har jo også ringere chancer,« siger Hans Heinrich Hansen.
Han er formand for Bund deutscher Nordschleswiger, hovedorganisationen for det tyske mindretal i Sønderjylland. Den politiske gren af mindretallet hedder Slesvigsk Parti eller kort SP, og er repræsenteret i de kommuner, hvor der bor flest medlemmer af det tyske mindretal, samt i amtsrådet.
Andre steder i Europa blev og bliver større valgkredse brugt som middel til at mindske mindretallenes indflydelse. Og ifølge Hans Heinrich Hansen er Europarådets mindretalsudvalg da heller ikke tilfreds med den løsning, det tyske mindretal ser ud til at få. Men for mindretallet selv handler det om at finde en holdbar balance.

Uden stemmeret
Det tyske mindretal er gået ind i forhandlingerne med Indenrigsministeret med tre hovedkrav, fortæller Hans Heinrich Hansen. Den danske stat skal sikre det tyske mindretals kulturelle arbejde, mindretallet vil fortsat gerne være repræsenteret ved egen kraft, og mindretallet vil gerne fortsætte sit arbejde i det grænseoverskridende samarbejde i Euro-regionen Schleswig-Sønderjylland.
Og så gik der gang i forhandlingerne. Både lokalt og med regeringen.
De nye storkommuner kan oprette byråd på mellem 17 og 31 medlemmer.
»Det kan kommunerne selv bestemme, og hvis der kun er 17 mandater, så er prisen for hvert enkelt selvfølgelig endnu højere,« forklarer Hansen. Men i tre ud af de fire kommende storkommuner i Sønderjylland bliver der 31 mandater. Og her er det
realistisk at håbe på almindeligt valg til Slesvigsk Parti, mener partiets formand Gerhard Mammen.
Kun Haderslev ser foreløbig ud til at vælge et byråd på 27 medlemmer.
»Vi ønsker 31 mandater også i Haderslev. Og vi er skuffet over, at det ikke er lykkedes på frivillig basis,« siger han.
Det var på grund af påskeferien ikke muligt at få en kommentar fra Haderslevs socialdemokratiske borgmester, Jens Christian Gjesing.
Hvis det tyske mindretal ved et valg ikke opnår en fuldgyldig plads, så kan SP faktisk komme til at sidde med ved bordet alligevel – dog uden stemmeret.
Hvis nordslesvigerne opnår 25 procent af de stemmer, en byrådsplads kræver, kan de få en repræsentant med taleret. Sådan som tingene ser ud lige nu, er det det mest realistiske bud i Haderslev, mener Mammen.

Goodwill og badwill
Udover det særlige krav om at få en stedfortræder ved 25 procent af stemmerne, har Slesvigsk Parti ligesom alle andre lov til at indgå valgforbund – og det kan betyde en ekstra chance, mener Hans Heinrich Hansen.
»Det tyske Indenrigsministerium synes, det er så god en løsning, at ingen mindretal i Tyskland ville kunne opnå noget lignende,« siger han.
Europarådets ekspertudvalg for beskyttelse af mindretal mener dog noget andet.
»De siger, at også med 25-procents-reglen skal vi have stemmeret. Men spørgsmålet er jo, hvor langt man skal gå som mindretal. Det handler om en balance mellem ’goodwill og badwill’,« mener Hans Heinrich Hansen.
»Hvis jeg sad i et kommunalråd, og vi skulle stemme om noget, og der er en, der er kommet ind på kun 25 procent af stemmerne i forhold til resten, så kunne jeg levende forestille mig, hvordan det ville gå,« siger han.
Det handler om at få lov at sidde med ved bordet, mener Gerhard Mammen.
»I kommunerne bliver 95 procent af tingene i det daglige besluttet uden afstemning. Det er vigtigst for os hurtigt at fange et eller andet, hvis der er noget, der går ud over vore sportsklubber for eksempel. Men selvfølgelig havde jeg helst set stemmeret,« siger han.
I første omgang var tilbuddet fra den danske regering dog endnu mindre:
»De ville bare tilbyde os et kontaktudvalg, der skulle mødes en eller to gange om året,« siger Mammen.
»Den danske regering kommer os imøde med 25-procents-reglen, den kan vi til gengæld leve med. Det er et typisk eksempel på dansk pragmatisme,« siger Hans Heinrich Hansen.
»Det er vigtigt med holdbare løsninger. Og det er ikke altid, man skal kræve alt, hvad man kan få,« siger han.
Og kravet om, at pengene til det tyske kulturelle arbejde i Sønderjylland skal forvaltes af staten? Med en svækket politisk tilstedeværelse kunne det blive vanskeligt at holde niveauet lokalt.
Her har mindretallet fået en forhåndstilkendegivelse fra regeringen.
»Og den tror vi på,« siger Hans Heinrich Hansen. »Det er staten, der har anerkendt det tyske mindretal som det eneste mindretal i Danmark, så er den også ansvarlig,« mener han.
Forhåndstilsagnet kom inden 50-årsdagen for den tysk-danske aftale om mindretallene, København-Bonn-erklæringen, i dag. Og det er godt.
»Vi vil være glade den 29. marts,« siger Hans Heinrich Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu