Læsetid: 5 min.

Udlændinge vil have et arbejde og lære dansk

Arbejde og sprog er det, flygtninge og indvandrere lægger mest vægt på, når de skal svare på, hvad det vil sige at være godt integreret i Danmark
15. marts 2005

Integration
Awatif Abu Zour drømmer om at finde et arbejde, hvor hun kan bruge sin erfaring fra dengang, hun var socialarbejder i Dubai.
Siden hun kom til Danmark for fem år siden, har hun det meste af tiden gået derhjemme med sine to små børn, kun afbrudt af kortere perioder på sprogskole. Men nu er hun klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.
»Jeg tror, at jeg vil lære danskere at kende, når jeg får et arbejde,« siger Awatif Abu Zour, der for nylig er blevet tilknyttet et projekt, som bygger bro mellem arbejdsgivere og udlændinge i Danmark.
At have et arbejde er en af de ting, som Awatif Abu Zour mener, er vigtige for at være godt integreret i det danske samfund.
Dermed er hun enig med mange andre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. På spørgsmålet: Hvad forstår du ved at være godt integreret i det danske samfund?, svarer hele 43,1 pct.: have et arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Catinét Research for Information. Kun gode danskkundskaber overgår det at have et arbejde, når flygtninge og indvandrere skal svare på, hvad de forstår ved at være godt integreret. I alt 48,7 procent vægter gode danskkundskaber højest.
Når flygtninge og indvandrere peger på uddannelse og arbejde som nogle af de vigtigste parametre for integrationen, er de enige med flere af politikerne på Christiansborg.
»Arbejde er vigtigt, fordi det giver selvforsørgelse og dermed også selvværd. Hvis man har arbejde, giver det ligeværdighed i forhold til at integrere sig med danskerne,« siger den socialdemokratiske integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, der nævner, at integration også handler om at være integreret i samfundet gennem sit fritidsliv og de interesser, man har.
Integrationsordfører for de konservative, Henriette Kjær, mener også, at arbejde og sprog er vigtigt for integrationen, men der er andre ting, der er mindst lige så vigtige.
»Hvis jeg selv flyttede til udlandet, tror jeg, at det ville handle om, om jeg havde taget kulturen til mig. Om jeg for eksempel var begyndt at drømme på det andet sprog,« siger hun.
Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, er også enig i, at arbejde og sprog er vigtigt for integrationen:
»Men det er også utrolig vigtigt at have venner med dansk baggrund, fordi det giver mulighed for at bruge det danske sprog og giver et netværk, som ofte er vejen til at komme i arbejde,« siger hun. Derudover undrer Irene Simonsen sig over, at uddannelse ikke er med i undersøgelsen.
»Det er regeringens mål, at uddannelsesniveauet blandt flygtninge og indvandrere bliver løftet, for det er nødvendigt for, at vi kan få flere i arbejde,« siger hun.

Arbejde giver respekt
Det store fokus på uddannelse og arbejde blandt flygtningene og indvandrerne i undersøgelsen kommer ikke bag på kultursociolog ved Syddansk Universitet Mehmet Ümet Necef. Tværtimod. Det bekræfter hans eget syn på integration.
»Gennem arbejde får man respekt og kontakt til danskere. Selv hvis man gør rent uden kontakt til danskere, er det nemmere at møde danskere ude i byen. For det giver trods alt mere respekt at sige, at man gør rent, end at man er arbejdsløs,« siger Mehmet Ümet Necef.
Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Garbi Schmidt bemærker, at flygtningene og indvandrernes syn på integration er meget funktionalistisk.
»Vægtningen af sprogkundskaber og uddannelse i forhold til de næste generationer er udtryk for, at mange med indvandrerbaggrund fokuserer på, hvordan man kommer til at fungere i samfundet, og hvordan man kan optimere sine muligheder,« siger Garbi Schmidt.

Arbejde alene er fattigt
Antropolog Leif Tøfting Kongsgaard der arbejder i Væksthuset, som er et projekt, der bygger bro mellem indvandrere og arbejdsgivere, mener også, at arbejde er vigtigt for integrationen, men han mener, at det er vigtigt, at det ikke bliver selve definitionen på at være velintegreret.
Helt konkret oplever Leif det som et problem, at integrationsloven ifølge ham mere eller mindre er en kopi af beskæftigelsesloven.
»Arbejde og beskæftigelse er et middel til integration, men arbejde alene er et fattigt begreb,« siger han. For der er nemlig mange, som kan være i arbejde, der ikke nødvendigvis fører til kontakt med danskere, bedre sprogkundskaber og indsigt i det danske samfund.
Omvendt kan der være folk uden arbejde, der til gengæld er engagerede i foreninger eller på anden måde er integreret i samfundet.
I Leif Tøfting Kongsgaards øjne kan de være lige så integrerede som folk, der er i beskæftigelse.
»Man er integreret i det øjeblik, man begynder at deltage i samfundet som medborger,« siger han.

Vigtigt at trives
Selv om Awatif Abu Zour vægter arbejde højt, er der også andre ting, som er vigtige for, at hun føler sig integreret. Noget af det, hun bekymrer sig allermest om, er hendes børns fremtid.
»Det er også vigtigt for mig, at mine børn kan leve et godt og sikkert liv og få en god uddannelse i Danmark,« siger hun.
På en tredjeplads over, hvad flygtninge og indvandrere vægter, når de bliver spurgt om, hvad de forstår ved at være godt integrerede, kommer: At føle, at man har det godt og trives i Danmark.
»Det kan handle om, at der er en stigende forventning blandt etniske minoriteter om, at de og deres familie skal blive i Danmark,« siger Garbi Schmidt og henviser til en undersøgelse af unge med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien, der viser, at der omkring årtusindeskiftet var et stigende antal, der havde fået dansk statsborgerskab.

Integration går begge veje
Flere politikere og forskere peger på, at integration er en tovejsproces, der også handler om, hvordan danskerne ser på indvandrerne.
»Hvis denne opgave skal lykkes, er det vigtigt, at man gider at drikke kaffe med sin nabo fra Pakistan,« siger Irene Simonsen.
Leif Tøfting Kongsgaard mener, at integrationen på mange måder er slået fejl i Danmark, fordi integrationsindsatsen primært retter sig mod indvandrerne og handler meget lidt om, hvilke initiativer, der skal til for at integrere indvandrerne.
»Hvis målet med integration er, at flygtninge og indvandrere skal være ligestillede med etniske danskere, må vi se på, hvad vi kan gøre for at forbedre den professionelle indsats,« siger han og foreslår blandt andet, at socialrådgivere, politifolk, skolelærere og andre fagfolk med bred kontakt til befolkningen uddannes bedre til at beskæftige sig med integration.

FAKTA
Fokus blandt flygtninge og indvandrere på arbejde og sprog

1.007 flygtninge og indvandrere er stillet spørgsmålet: Hvad forstår du ved at være godt integreret i Danmark?

• At have gode danskkundskaber: 48,7 procent.
• At have flere venner med dansk end med udenlandsk baggrund: 15,9 procent.
• At bo i et område, hvor der er flere beboere med dansk end med udenlandsk baggrund: 3,5 procent.
• At have et arbejde: 43,1 procent.
• At tilhøre samme religion som flertallet i Danmark: 0,9 procent.
• At være gift med eller have en kæreste med dansk baggrund: 1,0 procent.
• At føle, at man ikke bliver diskrimineret: 14,7 procent.
• At føle, at man har det godt og trives i Danmark: 39,1 procent.
• Andet: 29,4 procent.
• Ved ikke/ Vil ikke svare: 8,8 procent.

Copyright: Catinét research og Dagbladet Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu