Læsetid: 5 min.

USA er på klima-vippen

Stater, der tilsammen vejer tungere end Tyskland, går ind for en klimapolitik, der minder mere om EU’s end om Bush-regeringens – og som på enkelte punkter endda er mere progressiv
16. marts 2005

KLIMA I STATERNE
Bush-regeringen i Washington D.C. afskyer Kyoto-aftalen og hævder, at bindende klima-mål vil koste Amerika »millioner af arbejdspladser og milliarder af dollars«. Men ude i det store land arbejder stærke kræfter til forsvar for klimaet. Flere end halvdelen af de amerikanske stater har taget initiativ til at begrænse deres drivhusudslip, og flere er måske på vej.
New York og de omkringliggende stater arbejder på at skabe et fælles kvotemarked for udslip fra elværkerne – i stil med det europæiske kvotemarked, der er trådt i kraft i år. Ideen om at begrænse udslip til miljøet ved hjælp af kvoter, omsættelige udslipstilladelser, blev oprindelig udviklet i netop disse stater som middel til at få has på den luftforurening, der førte til syreregn, skovdød og luftvejssygdomme. Derfra bredte ideen sig til den amerikanske forbundsregering – og siden til Kyoto,aftalen.

Skrappe regler for biler
På USA’s vestkyst har Californien vedtaget en lovgivning, der kræver mindre udslip af drivhusgasser fra nye biler fra og med 2009-modellerne. Efter reglerne skal udslip fra nye personbiler og varevogne ned med 22 procent i år 2012 og mere end 30 procent i år 2016. Bilernes pris vil stige 300-1.000 dollars, men bilisterne vil spare mere på brændstof, siger Californiens myndighed på området, Air Resources Board.
Kravene er skrappere end EU’s, og metoden er den samme, som Californien brugte med succes til at få has på den luftforurening, der førte til smogplagen i 70’erne og 80’erne, især i Los Angeles. Siden bredte Californiens standarder og bilernes katalysatorer sig til andre dele af verden.

Politik via retssager
En lang række af de store bilfabrikker har rejst en retssag for at få Californiens regler underkendt.
Omvendt har de offentlige anklagere fra 12 stater rejst sag mod Bush-regeringen for at tvinge den til at ligestille udslip af drivhusgasser med udslip af forurenende og sundhedsfarlige stoffer. Og otte stater (herunder Californien og New York) er gået sammen i et sagsanlæg mod USA’s største elselskaber, som sammenlagt står for 10 procent af det amerikanske drivhusudslip, verdens største.
Sammenslutningen af de 18 vestlige stater i USA, med Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger og New Mexicos Bill Richardson i spidsen, er desuden enige om et initiativ mod den globale opvarmning, som blandt andet stiler mod 30.000 megawatt vedvarende eller CO2-fri energi i år 2015 og 20 procents forbedring af energieffektiviteten i år 2020. De tre Stillehavsstater Californien, Oregon og Washington har sat sig for, at andelen af strøm fra vedvarende energikilder skal vokse med mindst en procent om året.

Vedvarende energi
I alt 18 stater har vedtaget krav til elselskaberne om, at en stigende del af strømmen skal komme fra vedvarende energikilder. Fem nye stater kom til sidste år – og to stater har skærpet deres krav. Organisationen Union of Concerned Scientists har beregnet, at de nuværende forpligtelser svarer til elforsyning af 17 millioner hjem i år 2017 – eller til at fjerne 10 millioner biler fra vejene.
Foruden disse initiativer på delstatsniveau er der talrige byer og store virksomheder, der har pålagt sig selv at skære ned på deres energiforbrug og udslip af drivhusgasser. Kvoter fra dette frivillige marked handles på en særlig børs i Chicago.

Kurven skal vendes
Samarbejdet mellem de ni nordøstlige stater blev startet på initiativ af New Yorks republikanske guvernør George Pataki i 2003. Et forslag om regler på det kommende kvotemarked ventes færdigt i april måned.
Foruden de ni nordøstlige stater er Maine og Pennsylvania og samtlige provinser i det østlige Canada interesserede i at være med. Stillehavsstaterne Californien, Oregon og Washington har også vist interesse.
Og omvendt har syv af de nordøstlige stater (New York, New Jersey, Rhode Island Connecticut, Massachusetts, Maine og Vermont) enten allerede indført de samme regler for biler som Californien eller sagt, de agter at gøre det.

Samarbejde med EU?
Hver for sig har de vestlige og de nordøstlige stater et udslip på størrelse med Storbritannien. Tilsammen har de næsten samme størrelse som Japan.
Mange erhvervsfolk og politikere har foreslået, at disse amerkanske stater, som er mere enige med EU end deres egen forbundsregering, bliver taget med ind i EU’s kvotehandel.
Ifølge branchebladet for amerikanske elværker Public Utilities Fortnightly er der faktisk forhandlinger i gang mellem EU-kommissionen og de ni staters regionale sammenslutning, RGGI. Det benægtes dog af alle parter.
I EU-kommissionens generaldirektorat for miljø siger Olivia Hartridge:
»Kommissionen har rådgivet embedsmænd fra Det Regionale Drivhusgasinitiativ og udvekslet informationer med dem. Men målet var at give dem fordelen af at kende vores erfaringer og få mere at vide om deres planer. Mere end at diskutere en mulig sammenlægning af de to markeder.«

Statsretlige problemer
I Bruxelles-tænketanken Centre for European Policy Studies siger lederen af klimaafdelingen, Christian Egenhofer, at en sammenkædning mellem de amerikanske stater og EU er en teoretisk mulighed.
»Men det ville undre mig, hvis der var egentlige forhandlinger om det. For det støder ind i et alvorligt juridisk problem: De amerikanske delstater har jo ingen kompetence til at føre udenrigspolitik, og Kyoto-aftalen er en traktat mellem stater. De europæiske direktiver om kvotehandel og om inddragelse (linkage) af projekter i andre lande, er opbygget sådan, at der skal en aftale mellem stater til.«
Det bekræfter Olivia Hartridge: »Eftersom USA ikke har ratificeret Kyotoprotokollen er en formel sammenkædning ikke tilladt under EU’s lovgivning om kvotehandel – og den ville teknisk set være ret vanskelig at gennemføre,« siger hun.

Mulighed for handelskrig
Både World Resources Institute og Pew Center on Global Climate Change har været aktive med rådgivning til de nordøstlige stater og formidlet kontakter til Europa. Jonathan Pershing fra World Resources Institute forventer, at det bliver muligt for amerikanerne at købe kvoter i Europa, men ikke at sælge til europæerne, så længe USA står uden for Kyotoaftalen. Joshua Bushinsky fra Pew Center mener, at et transatlantisk kvotemarked er en realistisk mulighed, men ikke før reglerne er færdige og vedtaget i de amerikanske stater, der vil være med.
Det er planen, at det amerikanske kvotesystem skal starte i år 2008.
Nogle iagttagere forudser, ifølge det amerikanske elværksblad, en anden og mere hårdhændet følge af den transatlantiske uenighed: Handelskrig.
USA er forpligtet af FN’s klimatraktat til at »forhindre farlig menneskelig påvirkning af klimaet«. Kyoto-aftalen er en protokol til denne traktat. Derfor kunne EU med god ret true USA med at lægge en særlig CO2-afgift på importerede varer, der kommer fra amerikanske stater, som ikke har taget initiativ til at begrænse deres drivhusudslip, siger de.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her