Læsetid: 7 min.

Wien, vals og vin fra Østrig

Kulturel mangfoldighed kan være så mange ting. Således også vin. Informations kunstanmelder er gået på opdagelse i en af de mere ukendte vinkulturer, der langsomt men sikkert vinder indpas her i landet
26. marts 2005

VINKULTUR
Der var engang en Hans Christian Andersen, som gjorde danskerne opmærksomme på glæden ved at rejse, selv om det ikke altid var lige sjovt at komme hjem. Ligesom charterturister i blomstringsperioden for 30-40 år siden tog til grisefester i Syden for at drikke og æde hjernen ud, fulgte guldalderkunstnere og eventyrdigteren samme procedure for at få inspiration til nye åndrige frembringelser i sin tid.
Bøger, TV og udstillinger fortæller om det i øjeblikket. Andersen drak italiensk vin af mærket EST, EST, EST som stadig fås.
»Den med tyren« fra 60’erne kan man sikkert også støve op på hylderne fra Skjold Burne.
Men hvordan med østrigsk vin? Hverken vinpusher Andersen eller solkystgenerationen har fortalt om »after skiing«, jeg er ikke skiturist, og kager, Wien og vals hører sammen, men vin? Østrigsk. Det kom til undertegnende som et bekræftende tegn, ja, næsten mirakuløst lå der pludselig en luksuriøs vinbutik, et vinotek på Esplanaden 3 i København, der satte nysgerrigheden på afgørende prøve og min konservative vintro i relief. Nogen må have vidst det meget længe ud over de fornemste restauranter, østrigsk vin kan ikke bare drikkes, den er en nydelse, der har fundet sit publikum og skabt kultiske tilstande rundt om i verden og i de store byer i Danmark, der har fået delikatessebutikker som aldrig før set. Emmerys skal nævnes, Løgismose og andre importører har vist vejen for den gode vin. »Dyrt men dejligt« siger omgangskredsen og lader det blive ved det .
Det er også ok, men der er langt til Østrig, man snyder sig for en oplevelse eller lader traditionen fra grisefesten og Andersens tid stige en til hovedet. Vinen forbliver, hvor den hele tiden har været. Den med tyren rider stadig rundt med publikum forklædt som tre for en hund.
Østrig. Er det ikke bare en grille, at vinen derfra kan drikkes? Er det ikke bare dekadent kildevand til overpris?

Vinoteket Österreich
Der er tre eminent gode muligheder for at stifte bekendtskab med det bedste af den østrigske vinkultur herhjemme, vinoteket »österreich«, et æstetisk mirakel i bybilledet, hvor man, dels udelukkende kan købe østrigsk vin, lidt græskarkerneolie, der er specielt for Østrig »kurbiskernöl« hedder det, chokolade og kildevand, dels kan sidde og smage vinen i butikken, der betales glasvis med det enkle koncept, at her fås vin og brød, essensen af en oplevelse dyrkes i det cool interiør, som var man til modefrisør blot med forskellen, at det på Esplanaden gælder den indvortes skønhedspleje.
Bichel vine, der er beliggende i Lystrup ved Århus, men leverer til din dør, er den anden af tre importører, der har østrigsk topkvalitet på programmet, røde og hvide vine, olier og vineddike fra Gölles på sprayflakon, der fordeler den velsmagende balsamiske eddike over salaten, som om man stylede den før indtagelsen.
Spray-eddiken er intens velsmagende, så man kan undlade olie og dermed fedtstof i grøntretten. Det kræver dog smagsløg, der vil gå ad nye stier, fedtceller vogt jer for den østrigske vej, her er renhed i smag og velvære kerneord, også når det gælder vinene. Det største program findes hos østrigsk vinimport også i Jylland, men med indkøbskurv på internetadressen behøver der næppe at siges mere. Udover at alle tre handlere har hjemmesider, der både er oplysende og entusiastiske omkring de østrigske produkter, druetyper, områder, særkendetegn og så videre. Der er endda billeder af den menneskelige tunge med indikationer på, hvordan vinen skal fordeles, hvis man skal optimere sin smagsoplevelser. For god ordens skyld skal jeg ikke fortabe mig helt i blaufränkisch.

Kvalitet på flaske
Inden for de sidste to år her jeg gentagne gange været i Wien og har haft visit i København af venner bosat i Wien. En af dem havde et par flasker med fra distriktet Burgenland. Der var en ulv på etiketten. Sådan begyndte eventyret, for vinen smagte formidabelt og en tilnærmelse begyndte. Og så midt på Esplanaden – en vinhandel helliget det østrigske åbnede ved juletid. Det er ikke for meget sagt, at den første egentlige eksklusive vinbar i Danmark har en meget ringe overlevelsesmulighed. Eller skal være sejlivet som jægersoldaten BS og have kvalitetsprodukter, der gør det bæredygtige til et begreb, der ikke handler om manden, der går på vandet eller laver vand til vin.
I vinbranchen rækker troen ikke langt, der skal noget på hylderne og være kvalitet for pengene i flaskerne. Hvor vanvittigt det end lyder, starter oplevelsen imidlertid på etiketten i de vine, der forhandles i österreich vin, også her er der kultur og kvalitet fra Fred Loimers og Pittnauers klassiske moderne sobre skrifttyper til producent Morics U.S. Airforce typografi, det er virkelig anderledes smukke etikketter, der er på de flasker. Og indholdet! I den eksklusive ende er den hvide Grüner Veltliner Spiegel 2002, 190 kr fra Loimer og Burgenländeren Pannobile Cuvée, 195 kr 2002 fra Pittnauer flotte udtryk for den modernitet, der har introduceret østrigsk vinsucces på verdensmarkedet. Enkle vine med stort potentiale, tætte med god fylde og tekstur og vellavede med Pittnauer som nyklassik med en kølighed, man vil have svært ved at placere på verdenskortet, hvis man ikke kendte alpelandets vinkultur og øjeblikkelige kvalitetsstatus.

Blaufränkisch-druen
Hvis man ikke vil starte så himmelsk dyrt, er østrigsk vinimports Burgenländer à Kira 2001 på Blaufränkisch-druen et fint bud. Denne vin tenderer mod Bourgognens Pinot Noir-druesmag, en let, fin og spændende næse og en slank vin at have i munden. Kraftigere og kompleks er storebror Arachon Evolution T-FX-T 1999, 165 kr hvor de mystificerende bogstaver står for et samarbejde mellem tre topvinmagere der har stukket denne fælles cuvée for at nærme sig sublimiteten i dagliglivet. Tæt, dyb rubinrød farve. Igen fin næse, krydret og dyb med fylde af bær og lakrids, men modsat mange moderne vine sætter den ikke alt over styr og bliver pompøs, stegt og overgjort.
Vinene fra Østrig er kendetegnet ved en stilfuld finesse trods 13,5 pct. alkohol, der ellers kan tilte over i solmoden uartighed. Det sker ikke her.
Min kone er til de røde vine, men har svært ved Grüner Veltlinernes understrøm af sødme. Et sødmefuldt glas i utide, dyrker vi ikke mest. Der kommer mad på bordet og alt fra hjemmelavet sushi til landkøkkenets kylling og lam går godt til de røde.

Et lille grønt mirakel
Et sted blandt de hvide, er der dog gennembrud og lys forude. Bichels lille mirakel af en Grüner Veltliner fra området Weinviertel, Prechtls Classic 2003, 69 kr skal man drikke for det er en let perlende lækker frisk og liflig vin, der stråler ligesom den endnu mere komplekse og større Alte Reben 2002, 89 kr fra samme producent. Her er vine, der er i balance, superenkle uden effekter af nogen art. Fra Kamptal området holder Schloss Gobelsburg den rene lette sødme noget på afstand ved at indhylle den gule vin i fed fyldig alkohol 14 %. Det er en halvtør vin uden fad, Ried Grub marken årgang 2001, 149 kr har givet en Grüner Veltliner, der er svært at bestemme retningen på, den standser brat op mellem stationerne sødme og fedme. Der er renene linjer i den helt uforståeligt intense Vinoteksabfüllung 2003 fra topproducent Knoll i Wachau. Og med en etiket lige til en tempelridderaften i den ottende himmel. Vinen vandt en stor hvidvinstest i London for årgang 1990, og det ville være en god idé at gemme denne vin i ti år. Den kan tage det og mere til. En benzinbombe! Sneen smeltede næsten uden for vinduet da den blev skænket op. En meget kompleks og mangefacetteret vin beregnet på smageaftenen, hvor man gerne vil imponere med et højt oktantal uden nødvendigvis at have fået ny bil.

Sortrød bærbombe
Får man ikke smag for den østrigske hvide Grüner Veltliner, skal man ikke fortvivle. Start i Burgenland, det er min tommelfingerregel nummer et. Forsøg så en hvid Chardonnay fra Kollwentz, Leithalgebirge 2003, 109 kr hos Bichel. Her møder god fedme en let syre i en perlende frisk og god balanceret hvidvin. Følg op med rød Steinzeiler 2002 fra samme producent, når den absolutte højde skal afprøves. Druerne er stukket sammen, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon og Zweigelt og har fået 14 måneder på nye små franske egefade. Nogen kalder den Østrigs bedste rødvin. En sortrød bærbombe. Tæt næse, intens, mørk, dyb vin. En smuk oplevelse, hvor det ikke er længden på smagen, der er afgørende men accelarationen fra 0-100 point på vinskalaen. Mon ikke H.C. Andersen ville have forlænget sit ophold i Østrig på vej mod Italien, hvis han havde levet i dag og kendt disse vine? Eller faldt han for EST, EST, EST for dens sangbare navn og havde gjort det samme i dag? Jesper Klein skrev engang noget a la dette i sin almanak: »Dårlig dag. Taber flasken med Worchester Sauce og får aldrig anskaffet en ny p.g.a. udtalevanskeligheder.« Lad ikke vinen fra Østrig lide den samme skæbne. Den fortjener afgjort en bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu