Læsetid: 6 min.

’Arbejdsgiverne misbruger straffeattesten’

Mange arbejdsgivere, mener ikke, at tavlen er visket ren, når man har udstået sin samfundsstraf. Stadig flere arbejdsgivere sorterer nemlig folk med plettede straffeattester fra. Og det er et stort og stigende samfundsproblem, advarer eksperter og socialrådgivere
11. april 2005

Retssikkerhed
22-årige Christian Fogde står og kigger udfordrende på telefonboksen. Sammen med en kammerat diskuterer han med rigelige mængder alkohol i blodet. Skal – skal ikke.
Christian sonderer terrænet: Gaderne i den lille by Rudkøbing er helt øde, og luften er knastør på denne frostklare decemberdag i 2003.
Beslutningen er taget – han fører lighteren op til lunten og kyler den aflange brune pakke ind i telefonboksen. De to venner spæner alt, hvad de kan, og når lige at høre et højt brag, glas, der splintres ,og et råb, før de runder et hjørne og stopper op ved en parkeringsplads. De beslutter sig for at vende tilbage til den fest, de forlod for en halv time siden. Nysgerrigheden efter at se skaderne på den nu sortsvedne telefonboks må vente til i morgen.
»Det skal jeg nok slippe godt fra,« når Christian lige at tænke, før han falder i søvn.

Betjente ved sengen
Han vågner op dagen efter med tømmermænd og to politibetjente bøjet ned over hans seng: »Hvor har du været i nat,« spørger den ene.
Christian Fogde blev dømt for at have totalsmadret en telefonboks med et kanonslag. Han fik en bøde på 9.000 kroner og måtte vinke farvel til en ren straffeattest de
næste fem år.
»Jeg troede bare, at det ville sige et stort bang og ryge en masse, men kanonslaget viste sig at være meget kraftigere, end jeg havde regnet med,« siger Christian Fogde i dag.
Tanken om, at et kast med et kanonslag kunne få konsekvenser for hans fremtid, havde ikke strejfet ham.
Men pletten på hans straffeattest har siden spændt ben for ham. Uden held har han søgt arbejde hos alle Odenses vikarbureauer og halvdelen af byens tankstationer.
»Det kom som et kæmpe chok, at alle de steder, jeg søgte krævede, ren straffeattest. Efterhånden som jeg fik flere og flere afslag, blev jeg trist og bange for, om jeg ville ende med at stå uden arbejde i fem år,« fortæller Christian Fogde.
Christian Fogde forstår ikke, hvorfor straffeattesten typisk først viskes ren efter fem år:
»Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at der skal gå så lang tid, før man kan begynde på en frisk«.

Tavlen ikke visket ren
Og den holdning står Christian Fogde langt fra alene med.
Hos landets socialrådgivere og eksperter får brugen af straffeattesterne en hård medfart. Kriminolog Flemming Balvig er bekymret over, at stadig flere arbejdsgivere sorterer folk med plettede straffeattester fra.
»Attesterne gør, at tavlen ikke er visket ren efter, at en person har udstået sin straf. Og det er juridisk meget uheldigt. Det burde være en menneskeret ikke at være udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af en plet på straffeattesten,« siger Flemming Balvig.
»Brugen af straffeattester er gået ud over alle bredder og kanter«, advarer Flemming Balvig.

Fordobling i antal attester
En rundringning til landets fem største politikredse bekræfter, at brugen af straffeattester er eksploderet inden for de senere år.
Århus Politi udskrev således dobbelt så mange straffeattester i 2004 i forhold til i 2002.
Aalborg, Odense og Esbjerg Politi har oplevet en tilsvarende stigning i løbet af fem år. Mens Københavns Politi har noteret en stigning på omkring 10 procent i samme periode.
Flemming Balvig betegner tallene som skræmmende. Udviklingen er nemlig ikke blot et tab for den tidligere straffede, men for hele samfundet:
»Al forskning viser, at det mest effektive til at få folk resocialiseret er, at de kan få arbejde.«
Og det er en holdning, som professor i politisk sociologi Jørgen Goul Andersen deler.
»Vi skaber en social underklasse ved at marginalisere folk fra arbejdsmarkedet, og det er et alvorligt samfundsproblem. Det kan komme til at betyde, at regeringen ikke når sine mål for beskæftigelsen,« siger Jørgen Goul Andersen.

Unge hårdest ramt
Der er overraskende mange danskere, der går rundt med en plettet straffeattest, siger Jørgen Goul Andersen. Især blandt de unge mænd.
Han peger på en undersøgelse, som han selv stod i spidsen for i 1997 på baggrund af tal fra det centrale Kriminalregister.
Undersøgelsen viste, at hver femte mand mellem 25 og 29 år har en plettet straffeattest, mens det tilsvarende tal for de 18 til 24-årige er på 15 procent.
Og det er paradoksalt, at så mange unge mænd har en dom i bagagen, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt. En plettet straffeattest går nemlig hårdest ud over de dårligst uddannede og de unge, der endnu ikke har fået en uddannelse.
»Det mest katastrofale er, at unge med plettede straffeattester ikke kan få job. Det betyder, at de bliver udstødte og vrede på samfundet over den efterstraf, de får. Og det fører ofte til, at de begår mere kriminalitet,« advarer Henning Breinholt.

Minister maner til ansvar
Kriminalforsorgen betragter også den øgede brug af straffeattester som dybt problematisk.
»Det er et kæmpestort problem, at arbejdsgiverne misbruger straffeattesten ud over alle grænser. Det er fuldstændig misforstået. Arbejdsgiverne skelner jo overhovedet ikke mellem straffene på attesten,« siger formanden for Socialrådgiverne i Kriminalforsorgen Erik Kruse Frederiksen.
Han peger endvidere på, at straffeattesten ikke er særlig god til at forebygge kriminalitet på jobbet.
»Arbejdsgiveren kan for eksempel ikke se på attesten, om den netop er blevet visket ren for ni dage siden. Og det er så de ni dage, der afgør, om en person kan få jobbet eller ej,« konstaterer han og fortsætter:
»Jeg synes, den øgede brug af straffeattester ødelægger tilværelsen for folk. Man kan jo ikke engang blive flaskedreng i Bilka, hvis attesten er plettet.«
Justitsminister Lene Espersen har forståelse for, at virksomhederne er interesserede i at vide, om kommende ansatte har begået kriminalitet, der har betydning for arbejdet i virksomheden.
Men hun er også bekymret over, at stadig flere arbejdsgivere kræver ren straffeattest.
»Det er vigtigt, at personer, der har udstået deres straf, får mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor opfordre til, at virksomheder nøje vurderer om den begåede kriminalitet har konkret betydning for det arbejde, der skal udføres,« siger ministeren.

’En vi kan stole på’
Brancheorganisationen Dansk Handel og Service anbefaler da også deres 6.000 medlemmer, at en plettet straffeattest ikke alene skal udelukke en jobsøger.
Men en rundspørge, som organisationen har lavet blandt 600 af dens medlemmer, viser, at en femtedel oftere krævede straffeattest i 2004 end året før.
Den største sværvægter inden for detailhandelen, Dansk Supermarked, lægger ikke skjul på, at en plettet straffeattest tæller kraftigt ned.
»Hvis en person ikke kan overholde de mest basale regler i samfundet om, at tyveri og vold ikke er tilladt, fortæller det jo noget om personen. Og så kan vi ikke have ham ansat,« siger informationschef Poul Guldborg.
Samme melding lyder fra Danmarks største inden for kollektiv bustrafik ARRIVA. Kommunikationsansvarlig Rikke Buck siger: »Det er jo et meget betroet erhverv, hvor mange mennesker kommer ind og ud af bussen. Derfor kan vi ikke have ansatte med voldsdomme. Og så har folk jo også mange penge i tasken.«
– Hvorfor vil I ikke ansætte chauffører med domme for tyveri – er I bange for at chaufføren stjæler fra kunderne?
»Det får du mig ikke til at svare på.«
Rikke Buck påpeger dog, at Arriva tror på, at tidligere straffede »godt kan ændre sig«.
»Men straffeattesten er en af de eneste ting, vi kan forholde os til, når vi ansætter,« forklarer hun.
Men den undskyldning er Kriminalforsorgen og Dansk Socialrådgiverforening trætte af at lægge ører til. De mener, at arbejdsgiverne skulle kigge på den enkeltes kvalifikationer og personlighed frem for et stykke papir.
»Jeg synes, at arbejdsgiverne skulle vise noget ansvar over for samfundet og lade være med at si folk fra, der har en plettet straffeattest. Men det sker kun sjældent,« siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt.

Tilladt at fejle
Halvandet år er efterhånden gået, siden den nu 23-årige Christian Fogde, tog det afgørende valg om at kyle et tændt kanonslag ind i en telefonboks.
Pletten på straffeattesten har sat alvorlige hindringer for ham i jagten på et arbejde, men han er efterhånden ved at komme videre. Jobbet er endnu ikke sikret, men til gengæld er han for 10 uger siden startet på en uddannelse som tømrer på Odense Tekniske Skole.
Han håber, at en uddannelse virker stærkere end den sorte plet på straffeattesten.
»Det har været en frustrerende oplevelse, men nu har jeg noget godt at tage mig til. Og pletten på straffeattesten er ikke noget, jeg skammer mig over, for det er jo tilladt at lave en enkelt fejltagelse,« siger Christian Fogde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu