Læsetid: 3 min.

Boel-opsang til forbrugerne

EU’s danske landbrugskommissær harmes over, at folk ikke vil betale for kvalitet i maden
11. april 2005

EU’s danske landbrugskommissær harmes over, at folk ikke vil betale for
kvalitet i maden

Verdenshandel
»Hele miseren er forbrugernes manglende vilje til at betale for kvalitet, herunder økologi. Hvorfor er den økologiske produktion ikke eksploderet? Fordi folk ikke vil betale.«
Denne opsang lød i går fra EU’s danske landbrugskommissær, Mariann Fischer
Boel (V). Den kom på et møde om retfærdig verdenshandel, arrangeret af Informations Luftskibet i samarbejde med de danske organisationer, der er aktive i den internationale aktionsuge om verdenshandel.
Mariann Fischer Boel påpegede, at i 1970 brugte en dansk gennemsnitshusstand en tredjedel af lønnen på at spise; i dag går under 10 procent til madvarer.
»Vi er parat til at betale en frygtelig masse penge for at få et samtalekøkken. Men der bliver ikke lavet meget mad i det,« sagde kommissæren.
Hun pegede på, at danskere – i hvert fald på hverdage – heller ikke er indstillede på at bruge tid ved gryderne:
»I de sydeuropæiske lande er man villig til at bruge meget mere tid på at lave maden,« fremhævede Fischer Boel.

Boel bringer gerne æblet
Hun inddrog også sine personlige erfaringer:
»Nu er jeg jo blevet drillet med min… ehm… tilknytning til dansk landbrug, men jeg vil alligevel vove at spørge: Hvorfor er supermarkedernes hylder fyldt med udenlandsk frugt, også efter den danske plukningssæson er begyndt? Fordi det er tordnende billigt. Folk bliver snydt for den oplevelse, det er at spise et frisk dansk æble, dyrket med væsentligt færre sprøjtemidler. Når supermarkederne klager over, at det ikke er muligt at indkøbe dansk frugt, siger jeg: ’Sig, hvor meget I skal bruge. Så kommer jeg om en time med det.’«
På mødet lød megen kritik af EU’s landbrugsordninger for at være skadelige for miljøet og for Den Tredje Verdens lande.
I sin velkomst sagde Informations chefredaktør Palle Weis:
»Det er nødvendigt at diskutere international handelspolitik, når hver ko i EU får 12 kr. om dagen i landbrugsstøtte. Det er mere end, hvad halvdelen af verdens befolkning har at leve for om dagen.«
Mariann Fischer Boel understregede, at EU nu er bedre rustet til de internationale forhandlinger, fordi EU allerede har gennemført omfattende landbrugsreformer:
»EU’s udgifter til landbrug er fastfrosset frem til 2013. Det betyder, at med inflationstakten falder realværdien af landbrugsstøtten, som samtidig skal dække de 10 nye medlemslande. I 1989 udgjorde landbrugsstøtten 60 procent af EU’s budget. I 2013 vil det være faldet til 35 procent,« påpegede Fischer Boel.

Terror belyser ulighed
Den tidligere formand for Folketingets Europa-udvalg Claus Larsen-Jensen (S) anskuede frihandelen i et bredere perspektiv:
»Terror understreger, at vi må tage de internationale ulighedsproblemer alvorligt. WTO kan ikke stå alene. Det er sat i verden for at fremme frihandel efter aftalte spilleregler. Frihandelen skal tænkes sammen med alle andre internationale aftaleområder som arbejdstagerrettigheder og miljøforpligtelser.«
Larsen-Jensen fastslog:
»De hidtidige ændringer af EU’s landbrugsordninger er ikke nok, og NGO’ernes globale samarbejde må revitaliseres.«
Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, understregede dansk landbrugs internationale udblik:
»Vi eksporterer to tredjedele af den danske landbrugsproduktion til 180 lande over hele verden, så vi er utroligt optaget af fair handelsvilkår. Det betyder, at vi også ønsker, at andre landes varer, der sælges i Danmark, lever op til de krav, vi stiller til os selv, hvad angår dyrevelfærd og miljø.«
Peter Gæmelke spåede: »Jeg er sikker på, at vi om 10 år har fjernet alle former for eksportstøtte. Det vil dansk landbrug i hvert fald godt være med til. Den er allerede reduceret med to tredjedele.«

Handler om mennesker
John Nordbo, der er koordinator for 92-gruppen, som består af 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer, kastede en ny synsvinkel ind:
»Man kan af debatten få det indtryk, at det hele handler om systemer og institutioner. Men det handler om mennesker. For eksempel de 10 millioner afrikanske bomuldsdyrkere, der risikerer at blive udkonkurreret af statsstøttet bomuldsproduktion i Europa og USA. Vi må have fjernet handelsbarriererne, afskaffet landbrugsstøtten og forbedre de fattige landes mulighed for at blive selvforsynende med fødevarer.«
Nordbo var ikke enig i, at EU’s landbrugsstøtte reelt er nedsat: »OECD’s tal viser, at i 2001 udgjorde EU-støtten 34 procent af landmændenes indtægter, og i 2003 steg den til 37 procent.«
En spørger fra salen konstaterede, at Gæmelke havde fremhævet det som et gode, at EU’s landbrugsstøtte er blevet afkoblet fra produktionen, og stillede derpå til Gæmelke spørgsmålet:
»Hvordan har du det med, at danske landmænd i gennemsnitlig støtte får 132.000 kr. om året for ikke at producere noget?«
Det fik han ikke noget svar på, men Gæmelke fremhævede:
»Støtte til Den Tredje Verden handler også om at hjælpe dens landmænd til selvorganisering, administrativ opbygning og bedre produktionsmetoder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her