Læsetid: 3 min.

’Danmark bliver en kommune i Europa’

Det var en historisk samlet bevægelse, der i går leverede de første argumenter for et nej til EU’s nye forfatningstraktat. Uenigheden må vente til efter en nej-sejr, mener Ole Krarup og Frank Dahlgaard
11. april 2005

Forfatningstraktat
»Vi tør ikke kalde forfatningen en forfatning, så derfor har vi opfundet ordet ’forfatningstraktat’. Lad os dog kalde en spade for en spade,« lød opfordringen fra Anette Nilsson.
Hun repræsenterede nej-sigerne i Kristendemokraterne, der sammen med 11 andre organisationer er gået sammen om at sikre et nej til EU-traktaten ved folkeafstemningen i september.
Borup Højskole i det indre København husede i går omkring 200 nej-sigere, hvis aldersgennemsnit lå et sted på 45+.
En solbrændt og veloplagt tidligere formand for SiD, Hardy Hansen, indtog talerstolen som den første og mindede forsamlingen om John Mogensens sangtekst med linjerne »Der er noget galt i toppen«.
»Traktaten lægger op til en politisk union, hvor nationalstaten forsvinder. I fremtiden vil Folketinget ikke skulle træffe væsentlige beslutninger, for de vil blive overladt til Europa-Parlamentet,« sagde Hardy Hansen, inden han pegede på truslen mod fagbevægelsen.
»Markedsøkonomien står over det enkelte menneske. Vi åbner for arbejdskraft fra tredjeverdenslande uden en dertil hørende overenskomst, hvilket skaber dårligere betingelser for lønmodtagerne. Traktaten er ikke det papir værd, som den er skrevet på,« fastslog han.
Tidligere MF’er for de konservative Frank Dahlgaard kaldte den nye forfatningstraktat for »uklar« og henviste til bestemmelserne om en præsident og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
»Vi er på vej fra union til statsdannelse. Danmark bliver en kommune i Europa, og Folketinget bliver en kommunalbestyrelse. Unionen er uden folkelig opbakning. Den er en utopi, og man skal ikke stemme ja til en utopi, « sagde Frank Dahlgaard.
Næst i rækken af talere var den nyvalgte landsformand for SF’s ungdom og Villy Søvndals stedfortræder i Folketinget, Astrid Krag Kristensen. Hun gjorde grin med den traditionelle opfattelse af EU-modstanderen som en ældre herre med skæg, da hun til forsamlingens moro slog fast, at hun »ikke er en gammel mand«.
Astrid Krag Kristensen beklagede, at traktaten svigter Europas øgede behov for demokrati og klare retningslinjer.
»Til gengæld sætter den øget pres på liberaliseringer, på lønmodtagerne og deres rettigheder og på en militær oprustning. Men fred og sikkerhed skabes ikke gennem militær overmagt. Det her er ikke et nej til EU, men et ’om igen’,« sagde hun og modtog et rungende bifald fra salen.

’En demokratisk bastard’
Endnu en tidligere MF’er, de radikales Bjørn Elmquist, lagde også manglen på nærhed til grund for sit nej og udpegede Europa-Parlamentet til »en demokratisk bastard«. Ifølge forfatningen er små lande overrepræsenteret, fordi der her kræves færre stemmer til et medlem af parlamentet end i de store lande, påpegede Elmquist.
»Bærer af demokrati er hver enkelt menneske. Det er forkert at være glad af national-egoistiske grunde,« sagde forsvarsadvokaten, inden han pegede på usikre retstilstande og en kraftig udhuling af menneskerettighederne som konsekvenser af den nye traktat.
Folkebevægelsen mod EU var repræsenteret af Ole Krarup, som skulle give sit bud på, hvad der skal ske efter, et nej er blevet en realitet. Han begyndte med at vende sig mod ja-siden, med en anekdote fra sin barndom, hvor han fik karakteren ’slet’ i matematik.
»Lille Oles forældre spurgte selvfølgelig matematiklæreren, hvorfor han havde givet lille Ole slet. ’Fordi der ikke findes en lavere karakter,’ svarede læreren. Det er samme argumentation, som ja-siden bruger. De udviser total magtesløshed, når de siger, at der ikke findes et alternativ,« sagde Krarup.
Hanne Dahl, talsperson for Junibevægelsen, gjorde det klart, at den samlede nej-bevægelse ikke taler for hverken et højre- eller et venstreorienteret nej.
»Vi taler for retten til at blive taget alvorligt,« fastslog hun.
Men når man arbejder på tværs af politiske skel, hvilke forhindringer kan så komme i vejen for en succesfuld kampagne? Det spørgsmål blev der tid til at reflektere over i kaffepausen, hvor de medbragte ostemadder blev fortæret og cigaretterne pulset udenfor i solen. Men hverken den borgerlige Frank Dahlgaard eller venstrefløjens Ole Krarup øjnede dog umiddelbare stridspunkter. Der hersker fred og fordragelighed i modstandsbevægelsen – ja, altså lige frem til efter en sejr.
»Vi arbejder for at sikre os mod et demokratisk underskud, selv om vi taler til forskellige segmenter,« lød det fra Krarup.
Frank Dahlgaard opfordrede til at stille ja-sigerne samme spørgsmål.
»For hvad har Holger K. til fælles med Anders Fogh Rasmussen,« spurgte han.
Begge d’herrer var dog enige om, at man efter et nej må have en solid debat om Danmarks fremtidige tilhørsforhold til EU. Krarup taler på vegne af en bevægelse, der ønsker Danmark ud af EU, mens Dahlgaard varmt tilslutter sig et fortsat medlemsskab. Også på det punkt var de to enige – om at være uenige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu