Læsetid: 3 min.

Diva med slag i

Annette Bening beviser som vidunderlig diva i István Szabós ’Being Julia’, at man sagtens kan se en film blot for hendes skyld
15. april 2005

Ny film
Visse roller er som selvskrevne til at indkassere Oscar-nomineringer. Man kan let forestille sig 40-årige Hollywood-skuespillere have stået i kø for at få lov at spille hovedrollen som divaen Julia i den ungarske instruktør István Szabós nye film om at være Julia. Manuskriptet baseret på en roman af W. Somerset Maugham har ikke været overrumplende læsning, men selv på papiret må Julia have strålet og ikke efterladt nogen tvivl om, at en talentfuld skuespillerinde kunne få lov at levere en af sit livs bedste præstationer.
Det gør Annette Bening i hvert fald, og hun fik også en Oscar-nominering og vandt en Golden Globe for sit portræt af den feterede skuespillerinde Julia Lambert i Londons West End anno 1938. Julia er på højden af sin karriere og lever for at stå på scenen, men hun fornemmer rynkerne trænge sig på og skimter nedturen i horisonten. Hun er i et ’moderne’ ægteskab med sin manager (Jeremy Irons), hvilket giver plads til andre forbindelser ved siden af, men der er ikke længere nogen eller noget, som giver Julia livsgnist og farve i kinderne.
Da hun indleder en affære med den unge, amerikanske fan Tom (Shaun Evans) føler hun sig ungdommelig igen. Den ukomplicerede affære bliver dog hurtigt indviklet, da Tom falder for en yngre, blond model (Lucy Punch), som han gerne vil have Julia til at lægge et godt ord ind for hos sin mand.

Teateret uden for verden
István Szabó ynder europæiske, historiske fortællinger som Sunshines skildring af en ungarsk, jødisk families skæbne gennem sidste århundrede eller som i sin 80’er-trilogi Mephisto (1981), Oberst Redl (1985) og Hanussen (1988), der skildrer mennesker i konflikt med magthaverne i turbulente, politiske tider. Klaus Mann-filmatiseringen Mephisto tog som Being Julia fat i teaterverdenen og blev Szabó internationale gennembrud med Klaus Maria Brandauer i rollen som en kendt skuespiller, der bliver nazistisk medløber.
Being Julias London i 30’erne er overraskende renset for samfundsmæssig eller politisk kontekst. Som i sin grand opera-film, Meeting Venus, om en dirigents strabadser med at stable en opsætning af Tannhäuser på benene, går Szabó mere efter at skildre det morsomme i menneskene og mekanismerne bag kulisserne. Her er der ikke de store allegorier eller tanker på spil, men en for Szabó overraskende ligefrem intention om at underholde og lade skuespillerne få masser af spillerum.
Being Julia underholder et langt stykke hen ad vejen, selv om manuskriptet er et temmelig banalt melodrama uden nævneværdig psykologisk dybde.

Indtager scenen
Man har svært ved at tro, at Julia skulle falde for Shaun Evans’ anonyme, usexede Tom, men ellers lægger et veloplagt cast med Jeremy Irons, Juliet Stevenson som Julias loyale påklædningsdame og Lucy Punch som rivalinde med stor sans for at nyse fint op til Annette Bening, så Bening kan indtage hele filmen med en utrolig nerve, smittende latter og perfekt selvforelsket facon.
Det er ikke en let opgave at finde ind til den rigtige Julia, som hele tiden har en rolle og en replik parat. I filmens bedste scener mellem Julia og hendes søn (Thomas Sturridge) føler man dog, at hun lader paraderne falde og tillader os et kort glimt af kvinden bag de mange masker. Sturridge er fremragende som hendes næsten voksne søn, der som en af de eneste kan sige hende nogle sandheder og få hende til at lytte. Måske fordi han som et synligt bevis på hendes egen alder næsten gør hende mundlam.

Mentor i kulissen
Som en lille krølle på historien får Michael Gambon lov at spøge i kulissen som Julias afdøde mentor, der stadig er leveringsdygtig i råd og vejledning. Gambon åbner filmen med tanker om, hvorvidt teateret er den virkelige verden, og verden derude i virkeligheden er fantasi. De tanker kommer der ikke meget mere kød på, men det er hyggeligt at kigge inden for i 30’ernes melodramatiske teaterverden. Og det er stort at se Annette Bening folde sig ud som livskrise-ramt diva, der ender med at improvisere en overraskende sidste akt til sig selv.

*Being Julia. Instruktion: István Szabó. Manuskript: Ronald Harwood. Amerikansk (Palladium i København, Palads i Århus og Cafébiografen i Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu