FINGERAFTRYK II
BRUXELLES En programmeret bamse, der kun svarer på sit barns stemme, en bil, der kun starter med ejerens fingeraftryk, og skolemad, der kun kan bliver udleveret, hvis forældrene har betalt, og så kan kantinedøren åbnes af barnets iris-scan.
Det er nogle af de hverdags-eksempler, en ny EU-rapport tegner for fremtidig brug af de såkaldte biometriske data, der er enestående for hvert enkelt menneske. Det er for tiden hovedsageligt fingeraftryk, elektroniske billeder af ansigtet, et scan af øjets iris eller en dna-prøve. I USA er håndaftryk også ved at vinde indpas.
Når EUs planer om elektroniske chip i alle borgeres pas bliver gennemført, formentlig fra 2006, vil det være en større samling over folks data end FBIs database over fingeraftryk. Det fremgår af EU-rapporten, der er udarbejdet af EUs forskningsenhed.
Europæiske fingeraftryk
Men det er blot første skridt, for markedet er i vækst, hedder det i rapporten: »Industrien begyndte og trives i USA, men Europas andel vokser hurtigt, særligt når det gælder banker. Nylige initiativer fra europæiske regeringer vil yderligere skubbe til efterspørgslen,« hedder det i EU-rapporten.
Forberedelserne til EU-beslutningen om fælles regler for elektroniske chip i passene peger da også på flere store projekter: Når alle lande har ens systemer for chip i borgernes pas, kunne man nemlig på sigt lave en fælles database over alle EU-borgere inklusive billeder og fingeraftryk, lyder perspektivet i et af Kommissionens forslag under forarbejdet til de fælles pas.
En sådan database kunne være begyndelsen til en »sand gennemgående sikkerhed«, skrev Kommissionen dengang. Men der var også nogle sikkerhedsovervejelser: »Det er af yderste vigtighed at undersøge, hvordan sådan et europæisk register ville påvirke de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder, særligt vedrørende databeskyttelse,« hed det i teksten.
Hug en finger
Sikkerhed og databeskyttelse er da også noget, den nye EU-rapport fremhæver. Det er vigtigt generelt at tage stilling til udviklingen, inden brugen af biometriske data for alvor bryder løs, lyder argumentet i rapporten. Og det gælder ikke faren for, at biltyve hugger ejerens finger af, for at få startet den bil, de vil stjæle. Bekymringen gælder mere misbruget af elektroniske data, når først de er landet i en database.
Netop faren for et absolut overvågningssamfund fik en hård medfart fra borgerrettighedsorganisationer i forbindelse med chip-passet.
En EU-database med personlige oplysninger over 450 millioner mennesker er »hverken nødvendig eller teknologisk ønskværdig,« skriver tre nøgleorganisationer på området, Statewatch, Privacy International og European Digital Rights.
»Der er fare for, at det udvikler infrastrukturen til en masse-overvågning, som følger alle borgeres bevægelser,« lyder deres dom, ligesom de frygter misbrug af oplysningerne, når så mange myndigheder over hele EU får adgang til oplysningerne. Op til vedtagelsen af de elektroniske pas kaldte de på langt grundigere undersøgelser af sikkerheden og beskyttelsen af den enkeltes data.
