Læsetid: 4 min.

EU-sukkerstøtte braklægger afrikanske marker

EU’s støtte til sukkerproduktion presser lønninger, lægger marker øde og begrænser økonomisk vækst i sukkerproducerende, afrikanske lande, siger sydafrikansk fagforeningsmand på besøg i forbindelse med ’Global Aktionsuge’
14. april 2005

Sukkerstøtte
Den vestlige verdens støtte til egen sukkerproduktion har alvorlige konsekvenser for de sukkerproducerende, afrikanske lande. Landområder, som er ideelle til dyrkning af sukkerrør, ligger øde hen, fordi det ikke er muligt at afsætte større mængder sukker, end der produceres i øjeblikket, og når sukkerindustrien ikke kan ekspandere, presses de afrikanske arbejderes lønninger. Desuden hæmmes den vækst, som kunne skabes inden for en række fag, hvis sukkerproduktionen kunne forøges.
Det mener Sipho Khumalo, som er national organisator i det sydafrikanske landarbejder- og fødevarearbejderforbund FAWU.
Han er i øjeblikket i Danmark i anledning af ’Global Aktionsuge – eller ’Global Week of Action’ – en kampagne for retfærdig verdenshandel, som i denne uge finder sted i 70 lande og bl.a. har til formål at sætte fokus på handelsreglers konsekvenser for bæredygtig, økonomisk vækst i udviklingslandene.

Kæmpe potentiale
»Der er et kæmpe potentiale for vækst i Sydafrikas sukkerproduktion, og det er det samme i nabolande som Zimbabwe, Mozambique og Swaziland. Især de fugtige områder langs kysten er yderst velegnede til netop sukkerrør, men mange steder ligger kystlinjen øde hen,« siger Sipho Khumalo.
Sukker har stor betydning for den nationale og regionale økonomi i det sydlige Afrika, og at landområder ligger øde hen, skyldes primært den vestlige verdens landbrugsstøtte, importkvoter og dumping af overskudsproduktion på de afrikanske markeder, mener han. Det er umuligt for de afrikanske lande at udvide produktionen, og det rammer typisk de allerfattigste.
»Støtten til sukker er særlig uheldig, fordi sukkerrør er en afgrøde, som dyrkes i områder, hvor der ikke er industri, og hvor de fattigste bønder bor. Deres levevilkår ville kunne forbedres, hvis det var muligt at afsætte mere sukker på verdensmarkedet,« siger Sipho Khumalo. Han vurderer, at de afrikanske lande kunne fordoble deres sukkerproduktion, hvis der var fri konkurrence, og det ville ikke blot skabe flere arbejdspladser i sukkerindustrien.
»Hvis der kunne skabes flere job i de fattige landområder, ville det give et løft til alle andre industrier og sektorer. Det ville kræve mere gødning, flere konsulenter, mere transport, folk ville få råd til mere og bedre mad og så videre. Det ville med andre ord gavne alle andre også, fordi det ville skabe flere job inden for en række fag,« siger Sipho Khumalo.

Presser lønningerne
I Sydafrikas sukkerindustri var arbejderne tidligere fastansat af de store sukkerfabrikker til en garanteret mindsteløn, fortæller Sipho Khumalo. De boede ofte i industriens lejligheder nær fabrikkerne, og det var de samme folk, som såede, gødede, og høstede sukkerrørene.
Sådan er det ikke mere. Eftersom der kun er plads til et vist antal firmaer i sukkerindustrien, bliver arbejdernes lønninger presset i bund. Industrien får desuden arbejdet udført af entreprenører og underentreprenører, som ikke er forpligtet til at overholde fagforeningernes aftaler med firmaerne. I dag er der nogle, der sår, mens andre høster, og mens arbejderne før var fastansatte, er de i dag løsarbejdere ansat på kortvarige kontrakter.
Uden de rige landes støtteordninger ville den udvikling slet ikke være sat i gang, mener Sipho Khumalo.
Hvis industrien kunne udvide sig naturligt, og flere kom i arbejde, ville fagforeninger have større mulighed for at forhandle mindstelønninger på plads, kræve bedre forhold for deres medlemmer og presse virksomhederne til ikke at lade underentreprenører udføre arbejdet.
»Men i dag er der jo det samme antal firmaer, som der altid har været, og som der vil være, indtil de rige landes sukkerstøtte fjernes. Så vi kan intet stille op,« siger Sipho Khumalo.
EU har besluttet at fjerne en tredjedel af sukkerstøtten frem mod 2009, og Sipho Khumalo erkender også, at en fjernelse af støtten fra den ene dag til den anden kan gøre mere skade end gavn.
Nogle udviklingslandes særregler, som betyder, at de hvert år kan afsætte et bestemt kvantum sukker til den høje EU-pris, vil falde bort, og mange lande vil blive presset helt ud af markedet, hvis det gives frit.
»Men vi vil gerne se nogle flere helt konkrete aftaler med specifikke mål, som skal nås inden for bestemte datoer. Sympatitilkendegivelser og vage hensigtserklæringer, som vi er blevet mødt med i så mange år, kan vi ikke bruge til noget,« siger Sipho Khumalo, som håber, at udviklingslandene kan holde debatten i gang, også efter ’Global Week of Action’ er slut.

FAKTA
EU’s sukkerstøtte og dens konsekvenser:
• EU giver 12 mia. kr. i støtte til eksport af overskudssukker hvert år.
• EU-Kommissionens forslag om at fjerne en tredjedel af sukkerstøtten vil for en roedyrker betyde et fald i støtten på 100.000 kr. årligt.
• Verdens fattige lande glip af 4.200 mia. kr. om året på grund af handelsregler
• EU’s landbrugsstøtte koster hver dansk familie 10.600 kr. om året
• De rige landes samlede landbrugsstøtte er på 1.980 mia. kr. om året. • Det er mere end fem gange så meget som den vestlige verdens samlede ulandsbistand
• Ved sidste WTO-topmøde havde EU ifølge Ibis 621 forhandlere til stede. Rwanda havde tre
Kilder: FN, MS og Ibis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu