Læsetid: 1 min.

FOLK

23. april 2005

Sylvester Stallone

Actionikonet står bag et nyt magasin, der giver livsstil- og moderåd til mænd over 40. Selv Rambo er blevet metroseksuel - hvad har det her årti egentlig gang i?

Kaj Ikast

Der var engang, hvor ingen jysk hede kunne vide sig sikker. Nu vender motorvejsentusiasten og det fhv. medlem af Folketingets legendariske trafikmafia stærkt tilbage til det danske trafikmiljø som formand for det kommende Danmarks Vej- og Bromuseum.

Louise Frevert

DM i mavedans afgøres i Lyngby Kulturhus i weekenden. Konferencier er tidl. danser i Iran, forfatter til en bog om søde sager fra Tyrkiet og Egypten, orientalist mm. Louise Frevert, som via en ikke helt indlysende sammenhængs-kæde er endt som MF for DF.

Willie Nelson

Republikanske politikere fra Texas er ifølge en texansk avis imod, at en motorvej opkaldes efter countrysangeren, fordi han er "en kæmpe hippie". Deuden frygter de, at Nelson er et skidt forbillede. Han har nemlig vistnok prøvet at ryge pot og ikke at betale sin skat.

Kent

Svenskerne, der aldrig smiler, spiller lørdag aften i Vega i København. Anmeldere er ikke velkomne, så notater vil skulle nedkradses i smug, hvis ikke man vil have alvorsmændene, der har kaldt deres seneste album Du & Jag Döden, på nakken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu