Læsetid: 1 min.

FOLK

16. april 2005


Dumsmarte
Majestæten har stemplet sin 1984-advarsel mod »dumsmarte bemærkninger« som »rablende naiv« – og vakt nyt håb hos republikanere.

Præsidenter
Glem ej, at USA har haft humanistiske og vidtskuende præsidenter som Franklin D. Roosevelt, Harry Truman og Bill Clinton. Sidstnævnte taler den 17. maj i Cirkusbygningen. Manegen vil minde ham om hans anden embedsperiode.

Ønskekoncertlyttere
DR’s ældste underholdningsprogram, Giro 413, gik i æteren januar 1950. År 2004 gav 378.208 kr. til gode formål. I alt er der ved oldemors konfirmation indsamlet 23,2 millioner kr. Husk at lade sangskjuleren gå rundt en ekstra gang.

Bompengebetalere
Roadpricing? Vel vil vi ej høre om roadpricing. Dansk Sprognævn anbefaler, at vi i stedet bruger det gode danske ord ’kørselsafgift’, da ordet er nemmere at bøje – hvad vore politikere utvivlsomt vil være glade for.

Himmelbjergbestigere
Den norske bjergbestiger Roger Pihl turnerer fra 28. april til 3. maj landet rundt for at gøre reklame for sin guidebog til vore 183 højdedrag, der rager mere end 100 meter op. Som allerede Grundtvig skrev: »Langt højere bjerge…«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her