Læsetid: 3 min.

Folkets hovedstrøm

Søndag er der regionalvalg i Baskerlandet, og det regerende nationalistparti føler sig sikker på at genvinde regeringsmagten
16. april 2005

Nationalisme
BILBAO – Fire biler med store baskiske flag og røde plakater kører forbi på Gran Via i Bilbao. Fra højtalerne på taget kan man høre en mandestemme, der skiftevis på baskisk og på spansk opfordrer de forbipasserende til at stemme på EHAK. Det Kommunistiske Parti for de Baskiske Landområder. Nogle hundrede meter bag de fire biler kører en blå Citroën, »Stem på Maria San Gil fra Partido Popular«, kan man høre fra højttalerne.
Den konservative spidskandidat vil også høres og har grillet fisk ude i den rige forstad Getxo og sejlet i båd i fiskerlandsbyer, der tidligere var styret af det nu forbudte baskiske separatistparti, Batasuna. Den baskiske valgkamp før søndagens regionalvalg er gået ind i slutspurten. Alle partier har sendt biler med højtalere og plakater ud.
»Bakea Behar Dugu« – vi har brug for fred – står der på et banner med det baskiske flag, som hænger på byens rådhus tæt derpå. Men det er som om baskerne er ved at tage forskud på freden. Det er næsten to år siden, terrororganisationen ETA har slået til med dræbende terroraktioner. Selv om 42.000 baskere menes at være truet af ETA, og selv om over 1.000 politikere – fra de ikke-nationalistiske partier – stadig går med livvagt, virker denne by meget, meget fredeligere end for fire år siden, hvor der sidst var regionalvalg.
En jakkeklædt dame med rødt krøllet hår uddeler pjecer for Euskadis grønne parti og anti-tyrefægterpartiet, der sort på hvidt fordømmer dyremishandlingen og tyrefægtning forstås. Men de har ikke et ord til overs for ofrene for ETA’s terror, så måske har de allerede taget freden på forskud? Eller også er de ligeglade?

En femstjernet utopi
Tre gamle damer med lyse permanent-krøller deler bolsjer, blyanter og balloner ud for at få folk til at stemme på det regerende nationalistparti, EAJ-PNV. På Moyua-pladsen foran det femstjernede Carlton-hotel har partiet pustet en stor grå plastikstander op, så partiets spidskandidat – regeringschefen Juan José Ibarretxe – kan ses i 6x6 meter stort format.
Inde i hotellet, i festsalen med dyre glaslysekroner, tykke marmorsøjler og fornemme gule damaskgardiner taler Ibarretxe passioneret om, at EAJ-PNV er »dette folks hovedstrøm«:
»Vi ønsker et stærkt flertal for at kunne gøre fremskridt og søge utopien,« siger han på skiftevis spansk og på baskisk.
De tilstedeværende ved godt, hvad han mener med ’Utopien’, for det er drømmen om at skabe et suverænt Euskadi i Europa og i verden, der kan handle uafhængigt af den spanske stat i Madrid. Mødet er en forsvarstale for den nationalistiske regerings ligestillingspolitik. Han fortæller de mange kvinder i salen, at han var mindst lige så stolt, da han fremlagde en ny ligestillingslov, som da han i februar tog til Madrid for »venligt og høfligt« at forsvare sin Ibarretxe-plan for en selvbestemmende og fri baskisk nation.
På et andet valgmøde i Euskalduna-kongrescenteret i Bilbao kalder Maria San Gil det dog hykleri, når Ibarretxe taler om ligestilling. Hun minder vælgerne om, at 82 procent af de højtstående stillinger i den baskiske administration er besat af mænd.

En drøm i en messehal
Den socialistiske spidskandidat, Patxi López, samlede torsdag aften et par tusinde tilhængere i Bilbaos gamle messehaller over for San Mamés-stadion. Uden for i den silende regn stod et par hundrede vrede arbejdere fra stålvirksomheden Babcock ansigt til ansigt med politifolk i kampudstyr.
»De korrupte politikere gør ingenting for os, og nu vil vores østrigske moderselskab til at fyre os allesammen,« klagede Juanjo Angulo, der har arbejdet i virksomheden 33 år og nu har udsigt til en førtidspension.
Men inde i messehallen – der har nærmest gammelindustriel aura over sig – omfavnede Patxi López den spanske regeringschef, José Luis Rodríguez Zapatero, på scenen, og han håbede på, at Zapatero-effekten slår igennem ved søndagens valg.
Meningsmålingerne taler om, at nationalisterne er tæt på at sikre sig et absolut flertal i parlamentet og måske også kan afstive sig med mandater fra både EHAK og den rød-grønne Enhedsliste, så taler Patxi, som om han allerede har vundet valget og bliver baskisk regeringschef – det vil sige lehendakari:
»Jeg vil ikke være en lehendakari, der ekskluderer eller sætter halvdelen af det baskiske samfund under mistanke, sådan som Ibarretxe har gjort,« siger han til sine tilhængeres store jubel.
»Og jeg vil ikke være en lehendakari, der fører en grøftegravende, antinationalistisk og uigennemtrængelig politik, som den forhenværende Aznar-regering førte. Det kan man overlade til fru San Gil.«
Men de færreste politiske iagttagere tror, at Patxi López kan få sin drøm opfyldt. I denne omgang.
Med mindre baskerne i morgen vågner op til en kæmpe overraskelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her