Læsetid: 3 min.

Forfatningsfeber raser i Bruxelles

Ubehageligt servicedirektiv blev taget af dagsordenen eller får velmenende løfter med på vejen. En lille skandale om regeringsindblanding i tv-interview. Symptomerne peger på, at EU risikerer at blive valgkampslammet indtil alle folkeafstemningerne om forfatningen er overstået
8. april 2005

ANALYSE
BRUXELLES – Nej, nej, nej, det har intet med folkeafstemningen om EU-forfatningen at gøre! Eller har det? Eksemplerne begynder at hobe sig op. Og mon ikke tanken om især den franske og den hollandske folkeafstemning om forfatningen henholdsvis den 29. maj og den 1. juni alligevel er noget, der ligger i baghovedet?
I går var det en lille note i den britiske avis Financial Times om, at EU-Kommissionen har udsat at se på en plan, der skal få ram på forskellige former for statsstøtte. Det ville gøre ondt især i Tyskland og Frankrig. Udsættelsen kommer ifølge kommissærens talsmand ikke på grund af politisk pres. Historien melder intet om, hvorvidt det måske ikke handlede om pres, men om selvcensur.
Censur har der allerede været. Eller i hvert fald en mistanke om formodet censur. I Frankrig – et af grundlæggerlandene, hvor meningsmålingerne om forfatningen står på ’non’ i disse uger, og hvor debatten drejer sig om det omstridte servicedirektiv – var der planlagt et stort tv-interview med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, om netop servicedirektivet på stationen France 2.
Interviewet blev aflyst i sidste øjeblik og udsat på ubestemt tid. Hvorefter tv-medarbejderne beskyldte deres chef for at ligge under for politisk pres fra selveste præsident Jacques Chirac.
Politisk pres eller selvcensur eller lidt af hvert må også formodes bag den usædvanlige udmelding fra Kommissionen og Det Europæiske Råd om, at det omstridte servicedirektiv, der har rejst frygt om løndumping, ikke må føre til netop løndumping.

Det er EU’s valgår
Formelt går direktivet sin ganske sædvanlige vej gennem de lange lovgivningsgange – det vil sige, der bliver ikke taget stilling til det tidligst i oktober. Men på det tidspunkt vil den franske, den hollandske, den danske og muligvis også den irske afstemning være overstået.
Investorerne træder frem med bekymringer om, at et fransk nej vil svække investeringerne og euroen. En analytiker holder igen og siger, at euroen, den skal nok klare sig efter et lille dyk, USA’s store underskud holder dollaren svag. Og en økonomisk EU-kommentator siger: Pyt med EU-forfatningen, vi skal have gang i måske smertefulde liberaliseringer for at få noget økonomisk vækst i en fart, så må de institutionelle spørgsmål som forfatningen komme bagefter.
En ting er analytikerne nemlig enige om: Der er valgår i EU indtil folkeafstemningerne (og valgene i Storbritannien den 5. maj og i Tyskland næste år) er overstået.
Og inden da bliver der taget hensyn til, hvorvidt en sag er populær eller ej. Nogle kalder EU for handlingslammet i denne periode, der må forventes at vare til alle folkeafstemninger er overstået, formentlig næste forår eller sommer.
»Man kan let spilde tre til fem år i reformprocessen igen, hvis forfatningstraktaten ikke bliver vedtaget. Så skal EU bruge kræfterne internt,« lød vurderingen fra Anne Mette Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til Jyllands-Posten efter EU-topmødet i marts. Der var forslag fremme om, at alle de lande, der tager en folkeafstemning, skulle holde den samme dato. Men forslaget kom ikke igennem – der er alt for mange nationale dagsordener at tage hensyn til, og det ømfindtlige spørgsmål om at finde den rette dato viser, hvor mange forskellige politiske dagsordener, der findes i EU-landene.

Plan B? Naaarrhj...
De franske meningsmålinger har peget på et nej i snart to uger nu. Nej-kurven kravlede lige så stille hen over de 50 procent – samtidig steg kurven på afstemningsfeberen i Bruxelles næsten lodret.
Hvad så, hvis det bliver et nej? Ligger der alternative planer parate til den 30. maj?
Svarene er vage. En alternativ plan? Næ, det kunne jo tolkes, som om man ikke tror på, at det bliver et ja. Og det bliver det jo! En plan B? Nej, hvis franskmændene stemmer nej, så er det dem, der har et problem, ikke de andre. Så må de jo forhandle.
Ingen vil rigtig ud med hellere, hvad de så skal forhandle om – for forfatningen er uhyre kompleks.
Måske for kompleks for en politisk debat til de mange. For en ting er sikkert: Det ser ikke ud til at mangle på lyst til at debattere og tage stilling. Folkeafstemningerne har ført til en politisk debat på europæisk niveau.
Afstemningerne øger fokus på EU, og giver liv til den politiske debat om, hvad EU har gang i for tiden. Eller hvad den får gang i, når først afstemingerne er overstået. En sådan debat kan kun bydes velkommen. Selv om det jo kunne været godt, hvis debatten også drejede sig om det, der faktisk kan blive stemt om: EU-forfatningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her