Læsetid: 3 min.

’Et fransk nej er et ja til Europa’

Frankrig kan gøre Europa en tjeneste ved at stemme nej til EU’s forfatningstraktat 29. maj. Det mener Nicolas Dupont-Aignan, leder af den gaullistiske modstand i præsident Chiracs UMP-parti
16. april 2005

EU-afstemning
Jeg elsker Europa, jeg stemmer nej. Nicolas Dupont-Aignan er leder af den gaullistiske modstand mod EU’s nye forfatningstraktat i den franske præsident Jacques Chiracs UMP-parti, og titlen på hans seneste bog er sigende for hans og mange andre franskmænds holdning til Europa – og til forfatningstraktaten, som skal til afstemning i Frankrig den 29. maj. Et fransk nej til traktaten vil være et ja til Europa, mener Nicolas Dupont-Aignan.
»Et nej vil være en dårlig nyhed for nogle få mennesker nede i Bruxelles, men det vil være en god nyhed for befolkningerne i EU-landene. Det vil gøre det muligt at skabe et andet og bedre Europa end det, som forfatningstraktaten lægger op til,« siger Nicolas Dupont-Aignan.
Han gæster i øjeblikket Danmark for at sikre sig, »at den danske EU-skepsis stadig er i live«, efter at nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 blev vendt til et ja året efter.
Hvis de franske vælgere stemmer nej, vil forfatningstraktaten falde, mener Nicolas Dupont-Aignan. Dermed bliver det muligt at få et EU, som ikke blot politikerne, men også EU-landenes befolkninger ønsker.

1950’ernes EU
»Jeg ønsker et EU, som har mindre kompetence, men er bedre til at administrere den. Efter et nej vil franske politikere være tvunget til at forklare sig over for Europa, og alle vil være nødt til på ny at diskutere, hvordan man kan udarbejde en traktat, som er baseret på det, vi alle sammen kan acceptere, men som udelader det, vi ikke kan blive enige om,« siger Nicolas Dupont-Aignan.
Han føler sig mere europæisk end fransk og vil gerne være med til at definere Europas fremtid. Men det EU, som vi vil opbygge med den nye forfatningstraktat, er 1950’ernes EU, mener han.
»Det er et EU, som ikke er tilpasset det moderne Europa – det Europa, som bliver påvirket af globaliseringen og af internationale netværk,« siger Nicolas Dupont-Aignan.
»I dag har vi opbygget et system uden mennesker. Et system, som folket ikke står bag. Men vi behøver ikke at bygge et monster. Det er rent faktisk muligt blot at have et udvidet samarbejde mellem lande på forskellige områder – baseret på frivillighed. Det var også de visioner, Charles De Gaulle havde.«

Udvidelse og liberalisme
Kun seks uger før afstemningen den 29. maj fører nej-siden i de fleste franske meningsmålinger, og Nicolas Dupont-Aignan ser to primære grunde til, at mange franskmænd vælger at stemme nej.
For det første ønsker en stor del af befolkningen ikke en yderligere udvidelse af EU.
»Nu vil EU også have Rumænien og Bulgarien med, men det vil aldrig komme til at fungere. EU er allerede for stort. 10-12 lande med samme økonomiske niveau og sociale struktur er ok. Jeg håber da, at de andre lande bliver som vores, men de er der altså ikke endnu.«
Specielt Tyrkiets mulige optagelse i EU er blevet et varmt emne i den franske debat. Særligt blandt højrefløjens EU-skeptikere er der stor modstand mod Tyrkiets optagelse, og det er også et af Nicolas Dupont-Aignans hovedargumenter for at anbefale et nej.
»Tyrkiet ligger jo ikke i Europa. Så skal vi vel også have Marokko med. Og Tunesien. De lande ligger meget tættere på os. Men det er alle lande, som har en helt anden økonomisk situation, og desuden forsvinder ideen om en europæisk union,« siger Nicolas Dupont-Aignan.
Ved at optage Tyrkiet på trods af folkelig modstand i en række EU-lande beder man desuden om problemer, mener han.
»Det vil betyde enden for EU, for om 10-15 år vil befolkningerne begynde at gøre oprør mod diktaturet.«
Den anden primære grund til, at mange franskmænd stemmer nej, er ifølge Nicolas Dupont-Aignan, at ultraliberalisme med forfatningstraktaten vil komme til at definere de enkelte landes politik – et scenario, som først og fremmest venstrefløjen i Frankrig bruger som argument for et nej, men som også Dupont-Aignan frygter.
»Forfatningstraktaten vil kun gavne store firmaer i blandt andet USA, Japan og Kina. Hvordan skal vi kunne konkurrere med dem, når vi ikke kan intervenere? Det er nødvendigt med penge fra det offentlige til forskning, transport, industribeskyttelse og så videre, hvis vi vil være konkurrencedygtige,« siger Nicolas Dupont-Aignan.
Han mener heller ikke, det er muligt at opbygge europæisk demokrati på en tekst, der er så kompliceret som EU’s nye forfatningstraktat. De fleste aner ikke, hvad de stemmer om.
»Jeg har selv læst i traktaten i halvandet år nu, og jeg opdager nye ting hver dag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu