Læsetid: 4 min.

En genstridig amerikansk kirke

Paven var højt elsket i USA, som han besøgte fire gange. Men Wojtylas ledelse af kirken var kontroversiel og skabte splid i dens rækker.
5. april 2005

KIRKESPLID
BOSTON – Siden torsdag i sidste uge har amerikanske tv-kanaler transmitteret non-stop fra pave Johannes Paul IIs dødsleje i Vatikanet.
Det er ikke en overdrivelse at konstatere, at 65 mio. amerikanske katolikker er dybt bevægede og sørger over tabet af en pave, som var højt elsket i dette land, men hvis ledelse af den amerikanske kirke var kontroversiel og har skabt splid mellem øvrighed og lægfolk.
Denne divergens kunne endda iagttages inden for selve præstestanden i USA, hvor man skelner mellem præster vokset op under det progressive Vatikanerkoncil II og under Johannes Paul II.
Katolske tv-seere blev i de forløbne dage ofte mindet om deres tvetydige og tvivlende holdning til pavens ledelse af den amerikanske kirke ved synet på skærmen af kardinal Bernard Law, den tidligere ærkebiskop i Boston.
Her var manden, der blandt Bostons to millioner katolikker er kendt for at have skjult en chokerende udbredt pædofili blandt snesevis af præster i sit stift gennem mange år.
Skandalen brød ud i 2002, og det tog et år for Vatikanet at komme til erkendelsen, at Law måtte træde tilbage. Men eftersom paven anså Law for en tro ven, bragte han kardinalen til Rom, hvor han blev udnævnt til ærkepræst ved én af Den Evige Stads fire basilikaer, Santa Maria Maggiore.
Kardinal Law vil deltage i konklavet, der udnævner Johannes Paul IIs efterfølger.
»Pavens reaktion på pædofilskandalen i USA var en skuffelse for mange katolikker. Han modsatte sig at fjerne Law. Pavens personlige bånd til kardinalen stod i vejen for hans villighed til at løse krisen i ærkestiftet,« siger James Post, professor i historie på Boston University, til The New York Times.
»Laws udnævnelse efterlod folk i vildrede og foruroligede dem. Det så ud, som om Law blev belønnet for dårlig opførsel. Folk i Boston tog det som en personlig fornærmelse.«

Sagsøgt for 5,5 mia kr.
Sex-skandalen har været en katastrofe for den amerikanske kirke. Erstatningsbeløb til ofrene vurderes at løbe op i 1 mia. dollar (5,5 mia. kr.). I Boston har den finansielle krise tvunget den nye ærkebiskop til at forberede lukningen af en håndfuld sognekirker, hvilket afstedkom voldsomme protester fra kirkegængere tidligere i år.
Katolikkers i forvejen svindende tillid til øvrigheden faldt brat fra 30 pct. i 2000 til 18 pct. i 2002, da pædofiliskandalen rullede. Under pave Johannes Paul II er antallet af katolikker, der går i kirke en gang om ugen i USA, faldet fra 45 til 27 pct., et brattere fald end blandt alle andre kirkegængere. Men demografisk set er den katolske andel af USA’s befolkning vokset i kraft af den store indvandring fra katolske Latinamerika.
I 2004 var en tredjedel af amerikanske katolikker spansktalende, og inden for de næste 20 år forventes de at udgøre et flertal. Traditionelt har troende i Latinamerika være mere lydige end hvide amerikanere over for pavens enevældige magt som ene lovgiver og dommer. Denne omstændighed kan betyde, at kirken i USA får svært ved at overbevise Vatikanet om at løsne tøjlerne.
Amerikanske lægfolks og til en vis grad præsters og biskoppers ønske om at opnå et mål af uafhængighed fra Vatikanet skal aktuelt ses i lyset af en bevægelse i retning af ophævelse af præsters cølibat, kvinders mulighed for at blive præster og en opblødning i holdningen til abort, svagerskabsforebyggelse og homoseksualitet.
På disse fem punkter står Vatikanet fast i sin modstand og bliver bakket op af et stort flertal af amerikanske biskopper og ærkebiskopper, der næsten alle er udnævnt af den nu afdøde pave. Men holdningerne bliver mere alsidige, når man tager præstestanden, nonne- og munkeordener samt lægorganisationer med i betragtningen. Blandt kirkegængere støtter 38 pct. abort, og 39 pct. afviser, at homoseksualitet skulle være i strid med Biblens lære.

Udfordre fejlbarligheden
At Vatikanet under pave Johannes Paul II så stejlt har modsat sig de mindste forsøg på at uddelegere autoritet til den amerikanske øvrighed skyldes givetvis, at et sådant skred vil føre til et vist mål progressive reformer i den amerikanske kirke. Denne bølge vil hurtigt kunne brede sig internationalt og udfordre pavens »ufejlbarlighed«.
Men den katolske kirke i USA adskiller sig historisk fra andre lande.
Kirkesamfund i Amerika har traditionelt haft en mere demokratisk og folkelig karakter. Indtil 1840 lignede den katolske kirke i USA det typiske kirkesamfund, hvor lægfolk var med til at tage beslutninger i spørgsmål af lokal interesse. Det ændrede sig, da den store indvandring fra Irland satte ind, og irske katolikker bragte en respekt for den gejstlige øvrigheds autoritet med sig.
Siden midten af det 19. århundrede har kirken i USA været styret som i andre lande – af ærkebiskopper og bisper, der handler på vegne af Vatikanet i Rom. Dette hierarki er i de seneste år kommet under kraftig beskydning fra oprørere i den amerikanske kirke, der kræver reform i forlængelse af Det Andet Vatikanerkoncil (1962-65).
Men at indsnævre kløften mellem et middelalderligt hierarki og en oplyst befolkning uden at reformere Vatikanet bliver en næsten umulig opgave. Den næste pave vil utvivlsomt prøve at sætte en stopper for progressive tiltag. I spørgsmål som homoseksualitet og livets ukrænkelighed – lige fra abort til aktiv dødshjælp – står Vatikanet i forenet front med det religiøse, protestantiske højre og dets folkevalgte politikere i USA. Ikke mindst med præsident George Bush.
Frem for at fokusere på økonomisk og social retfærdighed forventes det, at den nye pave gennem den gejstlige øvrighed vil investere sin politiske indflydelse i, hvad Wojtyla kaldte et forsvar for »culture of life« – livets ukrænkelighed – en term, som er blevet adopteret af det religiøse højre i USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu