Læsetid: 5 min.

Gratis adgang betales ved salg af kulturskatte

Finansministeriet har pålagt Kulturministeriet at inddrage salg fra museernes samlinger for at finansiere en kommende gratis adgang
1. april 2005

KUNSTSALG
Regeringens valgløfte om gratis adgang til alle statslige museer er ikke dødt. Tværtimod fremgår det af et brev, Information har fået aktindsigt i, at der stadig arbejdes ihærdigt på sagen. Og at planerne rækker langt videre end regeringsgrundlagets ord om at »styrke danskernes kendskab til den fælles kulturarv«.
Står det til Finansministeriet, må de statslige museer indstille sig på ’selv at betale’ en del af de manglende entreindtægter bl.a. gennem salg fra samlingerne allerede fra 2007, hvis eller når der indføres gratis adgang. Over den følgende femårige periode kan der blive tale om beløb på op til 200 mio. kr., som museerne på denne måde skal skaffe ved frasalg.
Ifølge nogle kilder i museumsverdenen, der udtrykkeligt betinger sig anonymitet, vil det blive vanskeligt at fremskaffe så store beløb uden at inddrage dele af den nationale kulturskat.

’Kære Karoline...
Med det lovforslag om ændring af museumsloven (L 52), som kulturminister Brian Mikkelsen (K) har fremsat, og som Folketinget skal skrive betænkning om senest den 18. maj, opfordres hvert enkelt museum til at se »fordomsfrit på mulige alternative indtægtskilder«, som der står i lovbemærkningerne. Hidtil har Brian Mikkelsen dog undladt at klargøre, hvordan den sætning nærmere skal forstås. Og de to spørgsmål, som foreløbig er stillet gennem Kulturudvalget om emnet, er endnu ikke besvaret af ministeren.
Men i et kollegialt brev, som Finansministeriets departementschef Karsten Dybvad sidst i februar fik sendt til Kulturministeriets departementschef Karoline Prien Kjeldsen, løftes noget af sløret:
»Kære Karoline
Det vil være formålstjenligt, hvis I under udvalgsbehandlingen af L 52 orienterer om nogle af Hvas-udvalgets overvejelser,« skriver Dybvad i brevet, som Information først har kunnet få aktindsigt i nu, hvor L 52 er fremsat.
Senere i brevet præciserer Dybvad, hvad han tænker på: Museernes indtægter skal komme fra flere sider, »herunder frasalg af duplika (...) samt af i dag ikke musealt anvendte artefakter.«
Ifølge Informations oplysninger kan det kun betyde, at f.eks. Nationalmuseets omfattende samlinger og magasiner skal gennemgås med henblik på at finde kunstgenstande og/eller oldsager, som kan sælges. Og at Statens Museum for Kunst sorterer sine arkiver for salgsegnede kobberstik, kunsttryk og malerier. Ifølge Dybvad skal metoden principielt gælde for alle statslige museer med samlinger af en vis størrelse.
Dybvad understreger i ’Kære Karoline’-brevet, at der »selvfølgelig» ikke bliver tale om salg af »deciderede national-klenodier« – uden at han dog præciserer, hvor grænsen skal trækkes.

Kunstskatte i fare
Ifølge Informations oplysninger kan årlige indtægter på ca. 40 mio. kr. vanskeligt nås, hvis der alene bliver tale om frasalg af dubletter, forstudier eller ’ligegyldige’ kunstværker. For som en kilde i museumsverdenen peger på, så er hverken »kassevis af stenøkser og potteskår«, »alle Richard Mortensens tuschtegninger og grafiske blade« eller »de otte Nolde-akvareller hos Statens Museum for Kunst« tilstrækkelige til at indbringe så mange penge. Og slet ikke som en langsigtet strategi.
Direktøren for Nationalmuseet, Carsten U. Larsen, synes afgjort ikke om tendensen i lovforslaget. Men han ønsker ikke at deltage »i en foreløbigt meget teoretisk diskussion«, som han siger. Heller ikke at vurdere, om eller hvor mange af Nationalmuseets samlinger, som det overhovedet ville være muligt at sælge.
»Hvordan skulle det overhovedet lade sig arrangere? Hvem skulle købe? Og frem for alt: Hvem skulle i givet fald stå for udvælgelsenÇ« spørger Carsten U. Larsen.
Direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, er mindre afvisende:
»Et moderne kunstsyn går ikke først og fremmest efter at puge mest muligt sammen og så stuve det af vejen. Hvem ved, hvad vi udelukker os selv fra, hvis al ting altid skal køre i samme skure,« spørger hun og tilføjer, at en udvælgelse af salgsegnede genstande fra kunstmuseets arkiver »ikke nødvendigvis behøver at være så svær«.

Ny form for folkeeje
Adskillige kunstværker vil ifølge Allis Helleland på forhånd være udelukket fra at blive solgt, nemlig dem, som mange i befolkningen kender og har et etableret forhold til. Det kan f.eks. være de nationalromantiske skilderier på Frederiksborg Slot eller samlingerne af skagensmalere på visse museer, deriblandt Statens Museum for Kunst.
»Men vi har f.eks. en masse Eckersberg-materiale, som vi ikke bruger. En anslået værdi er måske 10-12 mio. kr., og meget af det er altså slet ikke i den vægtklasse, som kan defineres som nationalt bevaringsværdigt,« siger hun, men peger samtidig på et oplagt dilemma: De enkeltværker, som generelt kunne indbringe de største indtægter, vil være fra den tunge vægtklasse. Og netop derfor måske svære at sælge uden at kollidere med befolkningens opfattelse af, hvad den nationale kunstskat omfatter.
»Derfor er mulige købere til de værker, som vi kunne finde på at skille os af med, måske slet ikke de store udenlandske museer, der kun går efter sjældenhederne, men derimod ganske almindelige borgere, der gerne vil have ægte kunst på deres vægge til en forholdsvis billig penge,« foreslår hun.
»Måske kan det blive optakten til en helt ny bevægelse, hvor kunsten for alvor bliver folkeeje,« siger hun.

Gammel ide
Hvas-udvalget, som Dybvad nævner i sit brev, har navn efter Elisabeth Hvas, kontorchef for Finansministeriets 11. kontor for modernisering, budget og bevilling. Udvalget blev nedsat i efteråret 2003 med embedsmænd fortrinsvis fra Finans- og Kulturministeriets resortområder for bl.a. at udtænke strategier for »en modernisering af museumsområdet inden for de eksisterende bevillingsrammer«, som det fremgår af kommissoriet.
Elisabeth Hvas fra Finansministeriet afviser at uddybe, hvad udvalget med hendes navn har gjort sig af overvejelser: »Udvalget er nedsat i henhold til en ganske almindelig lovforberedende procedure og er derfor undtaget for offentligheden,« nøjes hun med at sige. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Karsten Dybvad, Karoline Prien Kjeldsen, Brian Mikkelsen eller Thor Pedersen.
Hvas-udvalget arbejder ifølge Informations oplysninger uafhængigt af både Kunstrådet og Kulturarvsstyrelsen. Men udvalgets tanker om salg fra samlingerne er ikke nye: Sidste sommer spurgte Kulturarvsstyrelsen museerne om holdningen til frasalg af »dubletter, marginalværker og ikke i øjeblikket udstillingsværdige artefakter på magasin«. Selv om museerne for længst har svaret, kendes en tilbagemelding fra styrelsen ikke.

FAKTA
Finansiering
• Nationalmuseets samlede driftsomkostninger: Brutto 251 mio. ifølge Finanslov 2005, heraf selvfinansiering på 70 millioner.

• Statens Museum for Kunst: Brutto 75,3 mio. kr., selvfinansiering på 10 mio. kr.

Det er selvfinansieringen, som skal øges.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu