Læsetid: 2 min.

Det handler om klimaet og om princippet, når EU taler om klimagasser

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes i dag med formanden for EU-Parlamentet, Borrell. Det ventes, at han vil tage spørgsmålet om klimagasser op. Men det handler om meget mere end klimagasser, mener Greenpeace
6. april 2005

Miljø
BRUXELLES – Danmarks vej til at leve op til Kyoto-klimaaftalen er på spil med nye EU-regler, og en af dem, der måske kan hjælpe er EU-Parlamentets formand, Josep Borrell. Når statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag mødes med Borrell, må det derfor ventes, at de udveksler holdninger ud over høflighederne.
Og det er der hårdt brug for, mener miljøorganisationen Greenpeace. Netop denne sag har nemlig principiel karakter. Danmark og Østrig har besluttet at udfase nogle af de særlig farlige klimagasser, de såkaldte F-gasser. Men den danske og den østrigske miljøminister blev stemt ned af deres kolleger i oktober. Hvis EU-reglen kommer igennem, må Danmark ophæve forbuddet og vil dermed få vanskeligere ved at leve op til Kyoto-målene.
Men »det handler om meget mere, end at Danmark kan redde sine regler«, siger Taarjej Haaland fra Greenpeace i Danmark. Problemet er nemlig, at den omstridte nye regel handler om miljøbeskyttelse – men blander regler om miljø med regler om EU’s Indre Marked – der er til for at fremme netop markedet.
»Det er principielt dybt betænkeligt. Dette drejer sig om en miljøregel, formålet er at leve op til Kyoto, og så kommer Kommissionen og blander det indre markeds regler ind i det,« siger han.

Dårligt eksempel
En sådan sammenblanding af regler er ganske usædvanlig efter hans erfaring. Og det kan blive et dårligt eksempel, der siden bliver brugt igen, frytger han:
»Alle ved, at det er miljøregler. Hvis det besudles med indre markeds regler, vil det kunne mærkes fremover, hver gang der skal udfases nogle stoffer,« siger han.
Reglen om F-gasserne handler også om, hvorvidt enkelte lande kan gå foran og indføre mere skrappe miljøregler end andre. Og det er der to gode grunde til, at de skal, mener Haaland. På klimaområdet har de forskellige EU-lande påtaget sig forskellige forpligtelser. Derfor giver en harmonisering på netop det område ingen mening. Mere langsigtet mener han, at fremskridt på miljøområdet netop bliver gjort, fordi enkelte lande går foran andre med gode eksempler, ligesom det er sket med klimagasserne.
»Den bedste måde at få dynamik i en god miljøudvikling er, at nogle lande eller et land eller en stor producent går foran, internt i Europa eller internationalt,« fortæller han.
EU-Parlamentets juridiske tjeneste mener ligesom Greenpeace, at det ikke går an at blande miljø- og markedsregler i lovgivning om miljø. At benytte begge regelsæt er »unødvendigt, da målet og indholdet i forordningen drejer sig mere om miljøbeskyttelse end om at gennemføre en egentlig forbedring« for det indre marked, hedder det i en nylig vurdering fra Parlamentets jurister.
Mødet i dag er dog kun et skridt på vejen. Dan Jørgensen (S), dansk medlem i EU-Parlamentets miljøudvalg, har set på sagen og håber, at Parlamentet når at ændre noget under andenbehandlingen, der begynder i juni. Helst så han dog, at Fogh havde taget sagen op med sine statsministerkolleger.
Statsministeriet henviste til, at Anders Fogh Rasmussen først har kommentarer efter dagens møde med Borell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her