Læsetid: 5 min.

Ingen à la carte shopping om det nye FN

Manden, der skal rydde op i FN-systemet, mærker de kolde vinde fra USA, men tror på et reformeret FN til september
6. april 2005

FN-REFORM
New York – Forrige mandag var der møde i den konservative tænketank Hudson Institute i Washington. Et af emnerne var USA’s forhold til FN, og blandt talerne var den konservative ideolog David Keene, formand for The American Conservative Union.
»De seneste års erfaringer har overbevist de fleste konservative om, at dette er en institution, der er rådden helt ind i kernen,« sagde Keene.
»Kendsgerningen er, at hvis Koffi Annan havde været direktør for et amerikansk selskab, så ville han være i fængsel,« sagde Keene med henvisning til FN’s generalsekretær, der har været skydeskive for anklagerne om korruption under det FN-program, som i perioden 1996-2003 lod Saddam Hussein bytte olie til mad og medicin.
»De reformforslag, (Annan) har lagt frem, er ganske enkelt ’red min røv-forslag’ for at slippe igennem den krise, han er i i dag. Jeg mener personligt, at FN ikke er en institution, det er værd at bevare,« sagde Keene, og salen nikkede og samtykkede.
På 38. etage i den stormomsuste, sikkerhedsovervågede og efterhånden noget slidte FN-bygning i New York sidder Mark Malloch Brown, chefen for FN’s udviklingsorganisation UNDP, som Kofi Annan nu har gjort til sin stabschef. Malloch Brown, britisk af oprindelse, har fået som sit store ansvar at reformere det FN-bureaukrati, som det konservative USA elsker at hade, og som Malloch Brown ligesom Annan er enig i trænger til modernisering. Brown ser træt ud på denne dag, hvor de grå skyer hænger tungt over FN-hovedkvarteret, og hvor man på de lavere etager i bygningen nemt kan få bekræftet fornemmelsen af, at FN-folket føler sig jaget og forfulgt af en amerikansk regering, der af ideologiske og strategiske grunde ønsker et tæmmet FN.
»Der er lande som USA, der hver gang de registrerer, at FN ikke klarer et eller andet særlig godt, har den instinktive reaktion at ville beskære midlerne,« siger Malloch Brown.
»Mit synspunkt er det modsatte: FN er underfinansieret, underbemandet og – det indrømmer jeg – for utilstrækkeligt ledet til de opgaver, det forventes at klare. Og det gælder, hvad enten det drejer sig om, hvordan vi klarede Olie for mad-programmet, eller hvordan vi sættes ind i stadigt flere fredsbevarende operationer. FN forvalter i dag 18 fredsbevarende operationer med 75.000 tropper, og hele denne globale operation finansieres af, hvad der svarer til én uges indsats i Irak.«
Malloch Brown påpeger, at Kofi Annan nu er renset for anklager om personlig deltagelse i og viden om korruption under Olie for mad-programmet, hvor FN-midler blev misbrugt, og hvor Saddam Hussein skaffede sig ekstraindtægter ved ulovligt oliesalg.
»Jeg er sikker på, at FN-delen af det, der foregik i Irak, er en lille del af meget mere omfattende aktiviteter. Mange vestlige regeringer kan være påvirkede af olie-fordelingen til at indtage en mere afslappet holdning ved afstemninger om sanktionerne (mod Saddam Hussein). USA, Storbritannien og andre medlemmer af Sikkerhedsrådet vendte af geopolitiske grunde det blinde øje til oliesmugling til bl.a. Tyrkiet og Jordan.«
»Men Koffi Annan erkender, at der er ting i vores forvaltning, der skal strammes op. Der er elementer af dårlig ledelse i FN-systemet, som giver grund til reformer, og USA vil komme efter os, indtil dette sted er kommet til at arbejde mere effektivt,« siger FN-stabschefen.

Pakken
Reformen af selve FN-bureaukratiet er kun et mindre hjørne af den ambitiøse reformpakke for FN, som Kofi Annan for nylig præsenterede, og som FN’s medlemslande skal tage stilling til ved et FN-topmøde i september.
»Pakken omfatter reform vedrørende udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder, bakket op af reformen af FN-systemet selv, så det bliver i stand til at levere resultaterne. En af vores største udfordringer er at sikre, at der ikke bliver tale om a la carte shopping, hvor nogle f.eks. gerne vil have en reform af Sikkerhedsrådet uden at ville betale en pris på udviklingsområdet, mens andre gerne ser en reform på menneskerettighedssområdet, men vil lade Sikkerhedsrådet urørt. Alle må give lidt for at få lidt. Der er tale om en omhyggeligt konstrueret pakke.«
Både i diplomatiske kredse og i FN-bygningen kan man let finde det synspunkt, at Annans plan for en reform – dvs. udvidelse – af FN’s Sikkerhedsråd næppe har en chance for at gå igennem til september. Fordi et eller flere af de fem gamle, permanente medlemmer vil stritte imod, eller fordi der ikke kan skabes enighed om, hvilke nye lande der skal have en permanent plads. Hvorfor man bør forhandle sikkerhedsrådsreformen særskilt for ikke at sætte resten af reformpakken over styr.
»Sikkerhedsrådet er den vanskeligste del. Faktum er, at der er mange lande, der føler, at manglen på repræsentativitet i det nuværende Sikkerhedsråd er blevet et alvorligt problem. Man har talt om det i årevis uden at bringe det til nogen form for konklusion. Hvis det endnu engang bliver sparket ud i fremtiden, vil disse lande drage den slutsats, at man ikke er i stand til at træffe beslutninger. Jeg har stort frygt for, at de lande, der har stræbt efter en plads, så vil begynde at trække sig bort fra FN. Det kan blive frygtelig ødelæggende for det internationale samarbejde.«
»Jeg indrømmer, at vi er spillere, men det er et kalkuleret spil,« siger Malloch Brown, der ikke mindst forventer hårde samtaler med amerikanerne.
»Jeg har talt udførligt om reformforslaget på Capitol Hill og med højtstående personer i Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet, og der er en forsigtig byden reform-rapporten velkommen. De er glade for, hvad vi siger om terrorisme, forslaget til et menneskerettighedsråd og en fredsskabende kommission.«

Lægges for had af USA
Derimod kan USA ifølge Malloch Brown ikke lide forslaget om at skulle give 0,7 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand, ligesom man er skeptisk over for Annans kriterier for, hvornår man må indlede militære interventioner.
Ifølge Malloch Brown har det mærket mange af FN’s medarbejdere, at man efter at være blevet ramt af de frygtelige begivenheder i Irak – herunder attentatet på FN’s hovedkvarter i Bagdad – nu oplever at blive lagt for had af dele af det amerikanske samfund for et arbejde, man selv opfatter som drevet af idealisme. I den atmosfære kan ankomsten af den nykonservative, stærkt FN-kritiske John Bolton vække betydelig bekymring rundt om på de 38 etager i FN-hovedkvarteret.
»Jeg kender ham ikke, men mit store håb er, at Bolton foruden at blive en god US-ambassadør i FN også vil blive en rigtig god FN-ambassadør i Washington, så vi kan få et klart budskab om USA’s holdninger. Det kan føles rart med en fyr, som synes at gøre et godt stykke arbejde, men hvis vedkommende ikke kan levere i Washington, så hjælper det os ikke ret meget,« siger Mark Malloch Brown.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her